Posten har været her, mens jeg var udenbys – omtrent da. Med påskehilsen, som er faldet lige i min smag. Dejlig påskete, lidt smukt til påskebordet og ikke mindst min last, så sidste del gjorde stor lykke på matriklen.
Tusinde tak til min påskeven :-)
Lidt te i koppen og disse her indenfor rækkevidde og jeg skal ikke bede om meget mere. Måske kunne de slå følgeskab med Da Vinci Mysteriet, som stadig spøger i baggrunden. Motivationen er i top, hvis jeg må indtage marcipanæg, mens jeg læser ;-)
Mine perlehyacinter blomstrer og jeg elsker dem, så de kan sagtens gøre det ud for erstatningen for en aflyst tur til Amsterdam lige om lidt.
Udenfor er foråret og tidligere i dag, sad jeg ubekvemt på en elmåler nede på Sønderbro med udsigt til Tivoliland, men med næsen lige op i solen og så kan siddekomfort være ligegyldigt.
Solstråler er livgivende og tankerne får plads i en travl dag, når de får vinger af 10 minutter i lys og varme.
Jeg kunne stille sidde og undre mig over, hvordan hjertet altid får lov at vælge kampe for mig. Ikke fornuften, men hjertet. Sådan har det altid været og sådan bliver det formentlig ved med at være.
Det er det, som føles rigtigt for mig.
Fornuftigt kan det næppe kaldes, men man skal brænde. Jeg skal brænde. Sådan er det og sådan skaber og forandrer jeg bedst.
Det er ikke ved lunkne temperaturer jeg svinger mig op til verdensforrykkende forandringer i mit liv, men ved de høje. De, som brænder så meget under fodsålerne, at jeg enten er nødt til at tage bladet fra munden, eller flytte mig.
Hvis hjertet er med, flytter jeg mig ikke. Måske burde jeg…
8 kommentarer
Liselotte
10. april 2006 at 20:29Der er nu heller ikke så tosset på en elmåler på Sønderbro Donald :-)
Donald
10. april 2006 at 20:14Et par gæt …
Mon Weller-turen til Amsterdam er aflyst? – vi har før hørt om glæden ved at rejse, men nu er det som om hjertet og glæden gerne vil dvæle lidt ved det danske forår. Er der en tvingende grund til at tage til Amsterdam? Er Amsterdam i mon mere forårsagtig end Ålborg, jo det er den jo nok, men det er ikke sol så det brænder under fødderne.
Måske solen ved el-måleren kan hamle op med Amsterdams regnfulde forår.
Jeg kan godt følge den med at tankerne bliver mere modige, når solen og varmen giver liv, og så er hjertet jo somme tider det fornuftigste væsen.
Jeg har undersøgt, hvad en flybillet til Tenerife koster og hvad temperaturerne er. Men billetten er for dyr og temperaturerne ikke dem, jeg håber på.
Hvis jeg dog bare havde 8-9000 kr. og turde investere i at brænde en masse flybrændstof af. Jeg drømmer om hvordan efteråret i Brazil er, eller om en tur til det evigt-varme Venezuela, hvor den fattige borger og almindelige mennesker er venligere end her.
Heldigvis er det mere miljørigtigt at blive i Vejby, og det er heldigvis ikke så tosset endda.
Ella
10. april 2006 at 18:59Puha det var lige netop det jeg tænkte – men det er sundt at undres :-)
Anne Stange
10. april 2006 at 18:40Det gør kvinder, undres altså ;-)
Nu undrer vi andre os så over, hvad i alverden du undres over, ud over dig selv…
Hvis du overhovedet så meget som overvejer at holde op, så er du en t.. :-)
Liselotte
10. april 2006 at 18:14Ikke hvis du tænker… “så, nu stopper hun med at blogge”, for det gør jeg ikke. Jeg undres bare over mig selv ;-)
Ella
10. april 2006 at 18:12Sol, påskeæg, kaffe OG Da Vinci, så er dagen reddet Liselotte ;-)
Jeg kan ikke helt finde ud af, om der står mere mellem linierne, end jeg umiddelbart kan læse, men det håber jeg ikke!
Liselotte
10. april 2006 at 17:50:-)
Irene
10. april 2006 at 17:47Et ægte hjerte at følge, giver pur livsløb. Løb du bare videre med hjertet!