Dagens høst eller i hvert fald lidt af den er kommet i ovnen. Lidt olivenolie, groft salt og godt med varme og grøntsagerne er klar til at blive fortæret sammen med lammekøllen, som allerede nu dufter ganske og aldeles dejligt.
Alexander hjalp med at vælge de grøntsager, som skulle gøre det ud for aftenens middag, men ikke om han var til at overtale til selleri, så det må vi undvære.
Ranunklerne er på vej. De står i vindueskarmen lige her foran computeren, så jeg har noget kønt at kigge på og jeg kan se, at de springer ud lidt efter lidt.
Jeg elsker ranunkler og det er alt for sjældent de er til at få fingrene i, så disse er en kærkommen afveksling fra de gule påskeliljer, narcisser og andet alt, alt for gult, som alle sælger lige nu.
Nej, jeg er ikke til påskeliljer og du finder dem ikke her hos mig, medmindre de er en foræring, for så får de naturligvis en plads og jeg er glad for dem, men købe dem, det gør jeg aldrig.
Jeg vil hellere have lidt rødt, pink og lilla, så når jeg bestemmer er det hvad der kommer indenfor sammen med blå hyancinter og perlehyancinterne, som også tæller blandt mine favoritter.
Mens maden bliver færdig, vil jeg sætte en vask over. Det er vist min tur, efter 14 dage uden overhovedet at have været i nærkontakt med vaskemaskinen.
Det har haft sine fordele. Jeg ved nu, at Kenneth betjener den fuldstændigt lige så habilt, som jeg gør. Nogle i familien ærgrer sig over, at jeg har opdaget det…
6 kommentarer
Karin
8. april 2006 at 22:40Så fik vi styr på det ;-)
Liselotte
8. april 2006 at 21:26Aha, her er så nogle af forbrugerne :-)
Lizelotte
8. april 2006 at 21:09Det er din mor OG mig, Liselotte … jeg er afhængig af dem her først på foråret…
Ella
8. april 2006 at 20:54Jeg er vild med påskeliljer først på sæsonen, men når haven er færdig med at eksplodere gule påskeliljer, er jeg også færdig for i år ;-)
Jeg har tit gule nuancer i mine malerier, men jeg kan til gengæld ikke fordrage at opholde mig i et gult rum.
Liselotte
8. april 2006 at 19:20Min mor…
Nej, jeg ved det ikke, men jeg ved, at mange er rigtigt glade for gule blomster. Min mor anfører altid, at de minder om solen, men jeg bliver aldrig gode venner med dem medmindre det er i små doser ;-)
Karin
8. april 2006 at 19:09Spøjst….. igår hørte jeg også en anden sige nøjagtigt det samme om påskeliljer – det er vist meget udbredt, men hvem er det så der går og køber dem? For de må jo sælge siden butikkerne bugner af dem!