Kenneth løber rundt med krigsmaling i ansigtet og leger krig. Han er ude at skyde med laser, for også i dag skal ungerne underholdes på Olines skole. Hans datter går til gengæld rundt og spejler sig herhjemme, for hun hader den slags af et godt hjerte og faderen kan snoes om den lillefinger, som ikke engang er begyndende slidt endnu.
Hun er ikke til den slags og vi ved det godt. Uanset hvor meget vi prøver at motivere, så synes hun slet ikke det er sjovt at lege krig og det er vel ikke så ringe endda, selvom barnet alligevel ind imellem stikker næven frem af ærmet.
Fordi det hele ikke skal blive en svir, har hun fået opgaven med at vande blomster. Det kan tage lang tid, for det skal gøres grundigt.
Det er ikke det, at det tager lang tid, men det er alle de ord, som tilsyneladende er nøvdvendige for at udføre dette stykke manuelle arbejde, som er ved at tage livet af moderen. Hendes mund løber over med ord. Ligegyldige ord, store ord, små ord, tynde ord og svulstige ord. Ord, ord og atter ord.
De vælter ud af hende og jeg ender med igen at fortælle hende, at det ikke er nødvendigt at tale konstant, men jeg tror heller ikke hun lytter denne gang. Hun har for travlt med at tale…
Gad vide om jeg talte lige så meget engang. Jeg bliver virkelig tosset af det. Jeg føler mig som verdens ledeste mor, når jeg for 17. gang beder hende holde mund, men jeg har aldrig oplevet noget lignende. Hun taler konstant og hele tiden. Hun sætter ord på alt hvad hun gør. Hun fortæller stolpe op og stolpe ned om det der sker i hendes liv og hun holder lange enetaler om alt mellem himmel og jord. Hun snakker om kammerater, tøj, mad og påbegynder lange foredrag om citronhajens kønsliv. Hun synes, at det er vigtigt at snakke om vejret, cowboybukser, remoulade, som er ulækkert og alt det hun ser i tv. Hun giver sig gerne i kast med udredninger omkring Etnas sidste vulkanudbrud, hun giver gode råd om tøj, madlavning, rengøring og hun er klogere end de fleste om det meste. Bare hendes mund får lov at køre… konstant…
Lige nu taler hun med blomsterne mens de vandes. Om lidt synger hun sikkert en sang, snakker lidt om forårsblomster og holder et lille foredrag om støvmider i vores sengetøj.
Gad vide om det nogensinde holder op…
21 kommentarer
Liselotte
8. april 2006 at 21:21Det kan jeg så afkræfte, men sød… det er han altså i virkeligheden, selvom han sikkert vil hade mig for at skrive det ;-)
Lizelotte
8. april 2006 at 21:11*GG* jeg tør vædde med at Kimporaktor i virkeligheden går med hjemmestrikkede strømper i sandalerne, har skæg og arbejder i en Rudolf Steiner-børnehave…
Kimporator
8. april 2006 at 20:56Respekt om jeg må be!
Oline skal bare lære sin kvote. Overskrides den, må hun tale med vovsen ude i regnen. Evt. under halvtag. Rigtige forældre har styr på deres unger.
PS: Jeg vil ikke have det mytteri fra min spindoktor!
Gæsteblogger
8. april 2006 at 19:56Ha ha…den er jeg med på Liselotte, jeg tror du har helt ret i den observation…
Og forresten tror jeg, at såfremt man “lukker munden på dem” så åbner man bare for en anden sluse, hvor regningen kommer en del år efter…
L :-)
Liselotte
8. april 2006 at 14:09Det kunne jo være interessant at høre hvad du i så fald ville bestemme Kimporator? At hun ikke må tale så meget?
Jeg tror ikke det hjælper. Det er sagt mange gange. Det er formentlig en alder, som skal gennemleves. Tingene (snakken) finder vel et naturligt leje igen, når der ikke er så meget, som skal bearbejdes via taleorganet.
Jeg tror du kunne blive en fantastisk far. Eftergivende, elskelig og enormt nem at sno om alle fingre – jeg er faktisk næsten sikker. Undskyld ;-)
Kimporator
8. april 2006 at 13:00Måske skyldes det at I feminazister med Moder Stats hjælp har dræbt den danske mand, således at børneopdragelse er erstattet af eftergivenhed. Sådan lidt lissom med jer kvinders forhold til muslimer: De er defineret svage og må terrorisere os andre.
Jeg kunne da godt komme og sætte hende på plads, men det ville jo kræve at jeg bestemte over Liselotte, eller i det mindste at hun satte respekten for mine maskuline værdier højere end feminazismen.
Liselotte
8. april 2006 at 10:32Og så er hun i gang igen. Stiger ud af sengen, bruger 1 time på badeværelset og kommer så ud og begynder at snakke… snakke og snakke…
Jeg kører hjemmefra lige om lidt…
Lizelotte
8. april 2006 at 10:24Det er godt de sover engang imellem… :-D
Marina
7. april 2006 at 21:18Hm, Hvad kan det da ikke blive til med tiden. Mine store på 4 og 6 snakker uden stop i munden på hinanden. Det er næsten ok når det er enetale men langt værre når der konstant kræves svar og næsten umuligt fordi man ikke kan følge med begge steder samtidigt. Men hvem ved måske alle ordene bare er brugt op en dag….
Lotte
7. april 2006 at 19:52Det kører her på 4 år nu…og jeg har 2……(14 og 15 år)
…..
…..
Jeg kalder det “at speake”
Den dårlige samvittighed har jeg lagt fra mig. Alternativet er indlæggelse.
L :-o
Susan
7. april 2006 at 18:42Jeg er faktisk lidt misundelig, min datter er ikke meget meddelsom. Hun kommer hjem fra skole, laver sine lektier og lukker sig inde på sit værelse og ser meget anstrengt ud hvis den irriterende mor forstyrrer hende – uanset hvad grunden er. Hun er i øvrigt 8.
Måske de 2 skulle lære lidt af hinanden :-)
Liselotte
7. april 2006 at 15:55Dette her er KONSTANT talestrøm, som på intet tidspunkt afbrydes. Heller ikke selvom nogle påpeger, at det kunne være rart med stilhed. Der findes ganske enkelt ikke en sluk-knap… *suk*
Ane Mette
7. april 2006 at 15:11Vi har også en snakker, hun er syv, så det bliver jo interessant at se, hvad det kan udarte sig til i løbet af de kommende år. Vi har dem desværre kun hveranden weekend, så da nyder vi al hendes snak. Især jeg :) – kæresten, kan godt bede om RO! *G* – og det får han så 3 sek. indtil enten hun eller en af de andre starter igen :)
Lizelotte
7. april 2006 at 14:11Bare blomsterne holder til det :o)
Det må være alderen, synes jeg, jeg kan se … min Kristian på 10 snakker uafbrudt, når han kommer i gang …. gerne lange, omstændige beskrivelser af tegnefilm, spil, situationer fra skolen eller andet… rigtig hårdt for ørerne…
Men man føler sig som en rigtig dårlig forælder når man bare ikke GIDER høre mere…
Tina
7. april 2006 at 13:27Jeg har en dreng på næsten 11, og der er også en strøm af ord som kommer sejlende ud af munden i et væk.
Meninger, tøjsmag osv. og når han lige løber tør for ord, ja så begynder han at citere sine cd’er. Det er hårdt for ørene.
Liselotte
7. april 2006 at 13:18Jeg imponeres til stadighed over alle ordene – altså mens jeg skriger på fred og ro ;-)
Dana
7. april 2006 at 13:15Ahhh … endnu et eksemplar som har drukket af en pludrebæk?
Sammy (11½) får af og til at vide at han ikke har ligget i fostervand, men sludrevand … så holder han bøtte i hele tre minutter!
Liselotte
7. april 2006 at 12:31Ja, det må altså undre mig også erlando… virkelig…
erlando
7. april 2006 at 12:28Hvorfor har jeg bare en smule på fornemmelsen, at æblet igen er faldet temmeligt tæt på stammen..? :oP
Liselotte
7. april 2006 at 12:25Jeg kan jo håbe Frederikke, men ved gud hvor bli’r man træt i hovedet…
Frederikke
7. april 2006 at 12:21Forhåbentligt bliver det bare mere moderat ;)