Jeg var allerede i stemning. Siesta havde jeg holdt og tequila kunne vel vente lidt endnu, men klar var jeg…
Kenneth havde forberedt nachos. Gylden cheddar, tomatsalsa og godt med chili var bredt ud over dem, inden de havde fået en tur i ovnen, så det hele var varmt, sprødt og blødt og sammen med hjemmelavet guacamole kan den slags snart sende mig i retning af en eksotisk mexicansk restaurant med lattermilde og flirtende musikanter og en nattehimmel fuld af stjerner.
Skuffelsen var til at mærke, da jeg kunne konstatere, at den eneste oplevelse jeg fik, var en brændende fornemmelse på tungen og i svælget.
Chili er der brugt tilpas af, men mine smagsløg er taget på ferie og de har ikke meddelt datoen for deres tilbagekomst. Jeg kan kun vente. Fandens også…
9 kommentarer
Liselotte
3. april 2006 at 19:06Jeg er helt sikker på, at det nok skal finde tilbage på menuen. Det sker med jævne mellemrum – og det var jo derfor det var så frygteligt… jeg vidste hvad jeg glippede ;-)
Susan
3. april 2006 at 18:48Øv, øv, øv tænk at ikke kunne smage den lækre mexicanske mad – nøj jeg ville også være ked af det.
Han vil sikkert gerne lave det til dig igen når dine smagsløg er blevet sig selv igen tror du ikke?
Lizelotte
2. april 2006 at 18:38Du var godt klar over, at det er det, der menes, når nogen taler om “en skæbne værre end døden”, ikke? .. altså ikke at kunne nyde smagen af nachos … ikke mindst hvis den serveres med en cremet, kølig guacamole smagt til med en snert citron…
Ella
2. april 2006 at 11:43Ahrr, det var en ond skæbne, ikke at kunne smage Kenneths lækre mad, når du endelig var oven senge igen :-(
Liselotte
2. april 2006 at 01:14:-)
Kimporator
2. april 2006 at 01:13Ps, nøjes med billig chokolade, du kan ikke smage forskellen.
Kimporator
2. april 2006 at 01:12Tag det nu roligt dobbelt-L, du skal slappe helt af og lade verden passe sig selv, mens du lever af kakao, kamillete og masser af fed brun rom. Husk det!
Liselotte
2. april 2006 at 00:52Det med smagsløgene var en skuffelse, men der er vel håb forude Therese ;-)
Therese
2. april 2006 at 00:06Øv øv. Lyder ellers enormt lækkert. Håber snart du bliver rask, du har været syg længe nok nu! God bedring.