Mosegrisene kommer…

Jeg sidder indenfor og har udsigt til gråvejret, som ikke efterlader mange fornemmelser for forår. Jeg sidder stille og rører mig ikke meget, for jeg er så svimmel, at jeg kanter mig langs vægge og møbler, hver gang jeg skal flytte mig.

Hovedet er tungt og der er ikke meget energi at give af, så det er heldigt, at ingen kræver meget andet af mig, end at blive rask i en fart, så som sagt sidder jeg her et øjeblik, med udsigt til græsplænen.

Jeg kan se, at mosegrisene er kommet. Jeg forbander dem langt væk, men lige lidt hjælper det. De vender troligt tilbage år efter år og kulegraver den nederste del af min have. Vi er ikke gode venner.

Gennem årene har jeg plantet et utal af pæoner. Jeg elsker pæoner. Jeg har altid haft dem i mine haver og denne skulle ingen undtagelse være, da vi for 10 år siden flyttede ind. Jeg var ude at købe pæoner. Jeg gav dem de bedste vækstbetingelser og jeg passede og plejede dem, som var de mine børn.

De belønnede mig endelig, efter et par år, med de smukkeste blomster og jeg var glad og tilfreds, da jeg klippede de første af buskene. De pyntede så smukt indenfor og jeg elsker deres overdådighed, så rædslen ville ingen ende tage, da jeg nogle dage senere kom ned og opdagede, at de var godt på vej til at dø.

Jeg forstod ingenting. De trivedes og havde gjort det gennem nogle år. Pludselig havde de gule blade og så mere end sølle ud. Jeg læste om dem. Jeg gav dem gødning, vandede dem og fjernede sirligt al ukrudt i nærheden af dem, men lige lidt hjalp det. De døde for mig.

Da de sidste blade var blevet umiskendeligt gule, ville jeg fjerne buskene og opdagede, at de kunne trækkes op af jorden, så let som ingenting. De havde intet rodnet. Mosegrisene havde holdt fest og indtaget mine pæoner, som dessert.

Siden flyttede jeg til andre lokaliteter i haven, men om og om igen var resultatet, at mosegrisene fandt dem og efterfølgende gennemtyggede rodnettet. Jeg fik aldrig pæoner i denne have. Jeg opgav.

Nu har jeg inddraget et stykke jord i den anden ende af haven. Gennem et par år har jeg iagttaget, hvordan mosegrisene ikke bevæger sig op i den ende af haven, så denne sommer skal jeg have forsøge mig med endnu en omgang pæoner og så håber jeg, at deres manglende intelligens forhindrer indtagelse af mine yndlinge denne gang.

Jeg har for øvrigt også forelsket mig i denne mimose. Jeg tror den er fra Asien, men gad vide om den er til at få i Danmark. Jeg hører gerne, hvis du kender den og evt. ved, hvor den kan skaffes.