Og hvor er jeg dog slatten. Jeg har haft den ondeste hovedpine i dag og sengen har været rar at have adgang til. Feberen kommer snigende nu og halsen føles som sandpapir.
Vi er sikkert blevet smittet med det omsiggribende fugleinfluenza, for vi tog jo nærmest livtag med døden i weekenden, hvor vi gjorde holdt i den ene sikkerhedszone efter den anden. Jeg føler det i hvert fald, som er jeg ved at gro vinger. Hele kadaveret gør ondt.
Mens jeg har sovet, er foråret flyttet ind og den slags skal man ikke kimse ad, selvom hysteriet nærmede sig nye og uprøvede højder, da familien efterfølgende meddelte, at de påtænker at stege fiskefrikadeller om lidt.
Jeg har nedlagt veto.
Blomsterne er skønne og tanken sød, men fiskefrikadeller, når man omtrent er ved at dø af en snigende kvalme, det holder bare slet ikke.
De må finde på noget andet og imens de gør det, vil jeg sikkert igen finde vejen ind til sengen, hvor jeg har det allerbedst lige nu, her på randen af graven.
Jeg er svimmel og ligner mest af alt en gammel mand, som raver rundt og ikke helt kan finde ud af, om han vil slingre mod højre eller venstre.
Jeg er den der er smuttet…
Imens jeg restituerer, kan du overveje, om du har brug for en falsk affære. Har du det, er den lige her.
8 kommentarer
Liselotte
29. marts 2006 at 09:14Den falske affære kan vise sig nyttig, hvis man har problemer med at komme ud af et forhold… tænker jeg. Så bliver man vel smidt ud?
Næ, jeg er nok enig med Lizelotte. En affære med den udvalgte herhjemme er vel at foretrække ;-)
Anita
29. marts 2006 at 07:42Jeg tror da nok lige jeg kunne trænge til en bette affære, men den skal ikke være falsk og ej heller for bindende ;-D
God bedring til du og Oline.
Irene
29. marts 2006 at 01:35Prosit!
Ane Mette
28. marts 2006 at 22:51Her har sønnen også været grundigt syg et par dage. Men nu er det mest hosten der er tilbage.
Jeg har også lidt, – men håber at det ikke bliver til mere end disse “et par dage”, som det allerede HAR været.
Ind under din dyne! Hvis det spænder i bi- og pandehuler, så smør dig med pebermynteolie, det fungerer her. (Og få dig godt med søvn bagefter, for det er ikke til at holde øjnene åbne *G*)
God bedring.
Lizelotte
28. marts 2006 at 19:00Stakkels pus!
Nej .. en falsk affære … det har jeg ikke lige brug for … jeg HAR en affære – med ham jeg er gift med – og det kan anbefales :o)
Håber det er en vits??? Det der sæt…
Jane
28. marts 2006 at 18:21Ind under dynen med dig, og rigtig god bedring fra én som har været syg med snot, dårlig hals, mistet stemme osv i godt 14 dage….
Liselotte
28. marts 2006 at 16:41Tak Therese :-)
Therese
28. marts 2006 at 16:40God bedring Liselotte :-)