Grunden er lagt. Jeg har ramt den farve, som skal danne baggrund for idéen jeg går med. Sådan en omgang klatmaleri burde ikke tage lang tid, men det er faktisk først her ved 3. overmaling, at jeg rammer stemningen og farven, så det tog sin tid, men nu får det så også fred for mig i nogle timer.
Billedet viser kun et udsnit af lærredet. Det skal, sammen med resten af klatterierne, have lov til at tørre. Når det er sket vil jeg, med indbygget mavepine, trække et tyndt lagt hvidt på. Det bliver allermest spændende, når det igen er tørret, for så skal de sidste detaljer på plads.
Jeg bliver frygtindgydende rasende, når jeg oplever, at skidtet ikke vil, som jeg vil. Det er ikke særligt modent. Det er heller ikke særligt befordrende for maleriet. Jeg ved det godt, men sådan er jeg skruet sammen.
Jeg arbejder i akryl. Jeg er en utålmodig sjæl og min erfaring med olien er, at jeg taber interessen, når jeg skal vente flere dage på, at de første lag tørrer. Billederne skal laves i en fart. De skal være færdige. Når de er det, kan jeg så gå og græmmes.
At jeg gider…
16 kommentarer
Stine
23. marts 2006 at 23:20Du kan putte billederne i ovnen på max. 60 grader, og “bage” dem der et par timer – det sker der ikke noget ved :-)
conny
23. marts 2006 at 07:13Det med de lilla blomster/blade er rigtig stemningsfuldt. Selvom jeg ikke har været i Sydfrankrig, tror jeg på, at billedet giver stemning af dét.
Liselotte
22. marts 2006 at 23:23Næ…
fivetosix
22. marts 2006 at 23:13JA! Den sidste idiot er jo ikke født endnu ;-)
Liselotte
22. marts 2006 at 23:08Donald – det er svært…
fivetosix – den dybere mening? Hmmm, jeg hygger mig med det og kan lide resultatet. Skal der være en?
Jeg ved ikke om alle skal udtrykke sig på lærred, men har de lysten, skal de da være hjertens velkomne. Jeg har gjort det i mange år og har delvist levet af det, så jeg gør det vist, fordi jeg kan lide det…
fivetosix
22. marts 2006 at 22:57Kan overhovedet ikke se det kunstneriske i noget der er “jabbet” sådan af ;-)
Kan “kunsteren” forklare den dybere mening ???
HVORFOR ?? Skal alle i DK nu om dage udtrykke sig på et lærred ??
Donald
22. marts 2006 at 22:21Aldrig foto af maleri haha. Det er specielt morsomt, når der alligevel er noget, der overlever den grumme mishandling;-)
Der er noget med pensler og spartel, som man ikke kan med digitale redskaber. Jeg synes jeg har prøvet meget for at få struktur ud af farvefordeling/blanding på et digi-billede, men det virker slet ikke som jeg vil det.
Ved at se lidt på “super-mestre” i faget på fx. digitalblasphemy kan jeg se at jeg ikke er den eneste, som slås med det problem. Jeg er ved at finde “Lessebo” papir og pensler frem.
http://www.digitalblasphemy.com/dbhome.shtml
Louise
22. marts 2006 at 21:37Iiihh hvor du altså kan Liselotte. Måske skulle du prøve at blande andre materialer ind – det bruger jeg nogengange. Det kan f.eks. være kaffe, polifilla …. lak ( i små dåser)… stof …. garn ….. eller hvad fantasien lige rækker til… På den måde kan vi, de utålmodige, også lege lidt med oliemalingen inden den tørre helt :-)
Liselotte
22. marts 2006 at 21:26Det skal du få lov til Ella :-)
Ella
22. marts 2006 at 19:43Et foto yder aldrig et maleri fuld retfærdighed- jeg glæder mig til at se dem i i virkeligheden :-)
Liselotte
22. marts 2006 at 19:18Faktisk er det andet meget smukt i farverne. Det minder mig om sydfrankrig, så det er jeg meget glad for, men det er svært at tage gode billeder af den slags… som du sikkert ved :-)
Ella
22. marts 2006 at 19:02Jeg er helt vild med det med de lilla blade, det er du lykkes fuldstændig med! :-)
Jeg har deltaget i et weekendkursus og det kan klart anbefales. Det er lækkert at få nogle teknikker.
Ps – Jeg vil gerne med igen :-)
Liselotte
22. marts 2006 at 17:53Jeg er ikke alene hurtig – jeg er frygtelig…
Resultaterne ligger ude på Flickr… og venter på rammer og en tid, hvor jeg synes de er okay. Faktisk tror jeg, at de bliver fine med rammer. Jeg er tilfreds med dem.
PS – derfor ville et malerkursus ikke være at foragte…
Ella
22. marts 2006 at 17:50Hold da op, du er hurtig :-)
Må jeg se resultatet, jeg er så spændt ;-)
Liselotte
22. marts 2006 at 17:28Tjup tjup… 2 stk færdige. Nu mangler vi lige rammerne og så kan de komme på væggen. Jeg er ganske godt tilfreds, men må vist hellere se af at finde min indre frøken farve frem, for de blev da nowed pastelfarvede begge to… ;-)
Ella
22. marts 2006 at 16:34Hey husk det nu Liselotte, når du bliver gal på det, SÅ STOP -ØJEBLIKKELIG, ellers kan du alt for let komme til at ødelægge noget guld!
Skulle det ske, er det heller ikke en katastrofe. Ethvert maleri har en grim periode, siger min lærer.
Efter dette: det ser rigtig godt ud, det du har lavet, jeg kan godt li’ den grove struktur og den blå farve – MUMS.
Jeg kan godt forstå du gider :-)