Fridag for alvor!

For første gang i umindelige tider, har jeg virkelig fri denne onsdag. Der ligger ikke arbejde og venter, så dagen er min. Det har jeg gjort brug af, så formiddagen er tilbragt i sofaen med en kop kaffe og hækletøjet indenfor rækkevidde.

At lade hjernen køre i tomgang er sundt og jeg gør det bedst med et håndarbejde i skødet, så der er blevet tænkt mange tanker og drømt en drøm eller to.

Sommerferien skal planlægges, hvis vi skal gøre os håb om, at finde et egnet sted at være med Alexander. Vi er nået langt med planerne. Vi har fundet et hus, som er egnet og er i gang med at undersøge mulighederne for at realisere planerne. Vi håber det lykkes, for der er intet skønnere end at have noget at se frem til og dette her ser meget lovende ud.

Jeg prøver at blive bedre til at planlægge længere frem end det næste døgn, men har ligesom mistet evnen efter i mange år at have været nødt til at leve med den begrænsede tidshorisont, fordi Alexanders helbred ikke tillod meget andet. Det betyder ofte, at mine dage bliver stressede, fordi tingene så har det med at overraske. Denne gang er jeg ét skridt foran, for jeg vasker tøj og tænker pakkelisterne igennem.

Svigermor fylder 70 år på søndag og vi vil derfor være at finde i Farum ved frokosttid, hvor hele familien mødes til fest og sjov. Jeg glæder mig frygteligt meget til at se dem allesammen, for det er alt for lang tid siden og denne gang vil jeg ikke blive overrasket, når jeg fredag morgen kigger i kalenderen og ser, at der står København på den kommende weekend. Jeg er helt klar. Det føles rart og der vil være rent tøj og ro i maven, når vi ankommer.

Jeg er ét skridt foran. Det føles godt og rart.