Jeg er blevet “ramt” af “The four meme??? af Patricia, så vær så god… lidt du måske ikke vidste om mig.
Fire jobs jeg har haft:
1. Ekspedient i en lille bagerforretning i Nørresundby – fin tjans, med veninden som supporter, når nattens udskejelser tvang mig til en lur på bagerbordet undervejs, men jeg har ikke frivilligt spist bagerbrød siden…
2. Sommerferietjans i en tøjbutik i Ordrup. Morsomt og fantastisk at opleve hvordan enhver nyrig frue fra lokalområdet var overbevist om, at hun skulle have svimlende rabatter. Måske burde jeg have lært af det – det var nok derfor hun var nyrig…
3. Reklametegner/AD’er – jeg kan fortælle i timevis om alle de skægge og underlige ting, som den del af mit liv afstedkom. Udstillinger, som nær havde taget livet af os, fingerspidser, som på mystisk vis forsvandt og nætter med mere end underholdende indslag var dagligdag i de år.
4. Mor – det vigtigste af alle mine jobs. Jeg har selv taget det og skal gerne indrømme, at jeg ind imellem kan vakle i troen på om mine evner rækker, men det er – helt uomtvisteligt – det job jeg er allergladest for og altid har været 100% sikker på, at jeg gerne ville have, undtagen når…
Fire film jeg kan se igen og igen:
1. Øh…
2. Pulp Fiction – måske…
3. Skal jeg svare her?
4. Jamen altså… jeg læser meget hellere, eller laver noget andet. Man skal jo sidde stille, når man ser film…
Fire steder jeg har boet:
1. Nørre Tranders Vej 42 i Vejgård. Min far havde en uimodståelig trang til konstant at udforske nye græsgange, så her byggede han selv huset fordi han kunne. En anden gang var vi tæt på afgang mod New Zealand, men det endte med de sædvanlige græsgange, nemlig Aalborg og omegn. Så meget for de eksotiske indslag i mit barndoms land.
2. Doravej 33, st. th., Aalborg. Mine forældre blev skilt, da jeg var 16 og vi endte i en betonlejlighed i et frygteligt trist kvarter, men mine år i den lejlighed var nu fulde af sjove oplevelser og jeg husker stadig parkeringspladsen ude foran, som et glimrende sted for kys , kæl og det der var meget værre. Fy da!
3. Nørrebrogade 217, st. tv., København. Min første lejlighed og gud hvor jeg dog elskede den. Her grundlagde jeg vist trangen til lagre, for jeg husker endnu mine køkkenskabe, som var tæt på at eksplodere under vægten af de flåede tomater. Vi var vilde med tomatsuppe. Altså…
4. Tjørnevang, Gug, Aalborg. Mit drømmehus. Her vil jeg ende mine dage, men først når jeg er mæt af dem. Huset er rammen om det liv, som jeg gerne ville have, så hvem klager? Ikke mig!
Fire tv-shows jeg elsker:
1. Twin Peaks.
2. BBC Food – stort set hele skidtet.
3. Smagsdommerne.
4. Deadline.
Fire steder jeg har været på ferie:
1. Costa del Sol – et frygteligt sted, men jeg hjembragte et styk lækkert og intelligent mandfolk og derfor fortjener skidtet en plads i min historie.
2. Toscana – smukt, åndeløst smukt og for altid ætset ind i min hukommelse.
3. Amsterdam – skulle jeg vælge et andet sted, udenfor Danmark, at bo, skulle det være i Amsterdam. Jeg kan lide atmosfæren, menneskene og det frisind, som præger byen. Jeg kan lide, at den er storby, men ikke større end jeg føler mig helt hjemme i den. Jeg kan lide, at den er farverig, åben og har hjerte. Jeg kan bare rigtigt godt lide den. Basta.
4. Provence – om og om igen. Jeg bliver aldrig færdig med at udforske det stykke af Europa og en flis af mit hjerte er parkeret dernede for altid. Jeg tager af sted igen denne sommer om alting vil…
Fire websites jeg besøger hver dag:
Fire af mine favoritspiser:
1. Gryderetter lavet med kærlighed.
2. Kogte grøntsager af enhver art. Ja, jeg er mærkelig…
3. Brød med sjæl.
4. Fisk, fisk og atter fisk.
Hvor er det vanskeligt at vælge her, for der er ved gud ikke meget mad, tilberedt med kærlighed, som ikke smager himmelsk.
Fire steder jeg hellere ville være lige nu:
1. Amsterdam, i en seng med solskin, rødvin, ost og ham jeg elsker. Vi har masser af tid, så i stedet for at stå op, kryber vi længere ned…
2. Indien, fordi jeg ikke kan vente.
3. Greenville, Alabama, fordi det ville betyde, at jeg lige nu kunne gå rundt med Jeff i hånden, mens vi rigtigt mærkede hinanden. Fordi det ville betyde, at vi endelig kunne få mulighed for at give hinanden det kram, som venter på 5. år.
4. I Minnis stue, fordi det ville betyde, at forude ventede en aften med masser af grin og sjov i rigtigt godt, frækt og intelligent selskab.
Faktisk er mit lille hjørne, lige her og nu, slet ikke så tosset. Solen skinner, mine unger og ham jeg elsker har det godt og jeg har lige taget hul på weekenden.
Fire bloggere jeg tagger:
1. Mikkel, fordi vi trænger til at vide meget, meget mere om ham og fordi han så selv slipper for at tænke. Mikkel, denne hjælp koster altså – bare så du ved det og så har du tilsyneladende også mere end rigeligt med tid at tage af…
2. Steen, fordi jeg gerne vil vide endnu mere.
3. Splejsen, fordi hun endelig er på banen igen og skal have varmet håndled og fingre grundigt op, så vi igen kan grine os gennem hendes liv.
4. Regitze, fordi det bare må være sådan.
Jeg har naturligvis et håb om, at de gider lege med og også sørger for at sende stafetten videre, så vi allesammen bliver endnu klogere.
12 kommentarer
Kammeret » Arkiv » Spenser på sagen
26. april 2006 at 06:59[…] Jeg blev bedt om at svare på nogle spørgsmål omkring hvilke bøger jeg læser. Spørgsmålene er i meme-form, og da jeg jo allerede har erklæret min holdning til tag-dine-venner memer, vælger jeg i stedet at fortælle frit om en kærlighedsaffære, som nu har stået på i lidt over et år. […]
Liselotte
18. marts 2006 at 11:55Selvfølgelig Regitze – det ved jeg jo :-)
regitze
18. marts 2006 at 11:48som den, der ellers altid står tilbage når der bliver udtaget hold til rundbold, sidder jeg her og træder mig selv over fødderne med flammekinder.
tusind tak for udfordringen, Liselotte. jeg skal nok ramme. et eller andet i hvert fald.
Liselotte
18. marts 2006 at 00:04Det var da en fed serie Maltesen. Jeg mener de burde genudsende den. Nu!
Maltesen
18. marts 2006 at 00:02Stort at se, at der stadig er nogen der holder ved Twin Peaks. Har forresten været ved det hotel, hvor handlingen foregåer. Det ligger der skam i virkeligheden, men vandfaldet hedder i den virkelige verden bare Snoqualmie Falls.
Liselotte
17. marts 2006 at 21:28Så sker der vel ikke noget overhovedet. Ikke i mit hovede i hvert fald. Det ville da være okay, hvis man ikke gider.
Jeg synes faktisk, at det er en fin lejlighed til at linke ud af huset. Fire links her bliver snart til 16 links andre steder og derfra videre ud i verden. Jeg glæder mig da til at skulle på rundtur, men jeg ser hvor du vil hen Rasmus. Pludselig er det en eksklusiv klub man kan udelukkes af og det er ikke specielt rart eller socialt, men jeg påregner nu, at vi kommer det meste af Blogland rundt trods alt :-)
Forøvrigt ser jeg det som en opfordring til at deltage, når man bliver “tagget”. Ikke en fordring.
Rasmus
17. marts 2006 at 21:18Siden hvornår er memer blevet noget, man ikke bare laver eller beder om at få – men noget kædebrevsagtigt, hvor man bliver “tagget”? Skræmmende tendens, dér. Og hvad sker der lige, hvis man ikke har lyst til at lege med, men heller ikke har lyst til at virke som et røvhul?
Patricia
17. marts 2006 at 20:42Dejligt du ville lege med =o)
Liselotte
17. marts 2006 at 19:39Ja, det kan du jo Ella :-)
Ella
17. marts 2006 at 19:33Og jeg kan kigge lige ind i din gamle baghave, ved du ;-)
Liselotte
17. marts 2006 at 19:13He he… det er skønt at blive ramt ;-)
splejsen
17. marts 2006 at 19:03Shit! Hvad sker der!?
Her spadserer jeg stille og roligt rundt på Blogbot og kigger mig omkring..
Og så står der noget om mig!
Hvad står der?!
Mig???!
Hvad skal jeg!!??
Ååhhnej!?
Jamen, jeg er da beæret. Jamen, hvad skal jeg skrive. Jamen, hvem skal jeg sende den videre til?
Åh nej!
Nå, må lige servere maden til Disneysjov..