Av min albue…

Armene smerter i dag. Jeg skal arbejde i eftermiddag, men inden da har jeg bedt om, at jeg bliver holdt fri, for at hvile de sarte albuer. De fik lige rigelig belastning i går aftes.

Der findes selvfølgelig foranstaltninger, som kan gøre min hverdag mindre fysisk belastende og det er en af mine højeste prioriteter, for vi tegnsprogstolke slides. Vi slides grundigt og foruroligende hurtigt.

Jeg husker mig selv, når jeg er ude på opgaver, men det er ikke altid, at de ting jeg ønsker for at spare bevægeapparatet, er til at gennemføre og så står jeg igennem og får ondt bagefter.

Jeg vil gerne have en kontorstol at sidde på. Det kan virke luksuriøst, men er af hensyn til mit helbred. En kontorstol giver mig muligheden for at bevæge mig, uden at generere visuel støj.

Alle mennesker har brug for at bevæge sig på stole, når de sidder længere tid ad gangen. Det har jeg også, men det forstyrrer frygteligt, hvis jeg sidder og flytter rundt på stolen. Med en stol, som er til at indstille, kan jeg undgå store stillingsskift og udelukkende rotere en smule med sædet, for at give kroppen en ny og anderledes siddeoplevelse.

Jeg vil også gerne have en pause efter en times tid. Kroppen har brug for at hvile og hjernen er forlængst gået på overarbejde, så pausen er af hensyn til mig, men også af hensyn til mine brugere, som gerne skal have en kvalitetstolkning.

Det siges, at mennesket kan koncentrere sig i det omfang det er nødvendigt for at tolke, i 20 minutter ad gangen. Min hjerne er altså hver eneste dag på overarbejde, for den arbejder altid i intervaller på omtrent en time. Derfor er pausen ikke en “nå, nu tror jeg lige, at jeg skal ud at ryge og hygge mig lidt”, men en foranstaltning, som er med til at sikre kvaliteten af det jeg leverer og desuden er den så, implicit, med til at give kroppen et pusterum.

Det er to af de vigtigste foranstaltninger til at undgå for meget slid, men det er langt fra altid, at de ting kan opfyldes.

Jeg kommer mange steder, som ikke har en kontorstol. Så sidder jeg på en almindelig stol, men undgår at bevæge mig for meget, fordi jeg ved det forstyrrer frygteligt og får så i stedet ondt. Jeg oplever også, at tingene er tilrettelagt i moduler af 1½ time, hvorfor de pauser, som ellers er tiltrængte, må droppes til fordel for et allerede fastlagt program. Så anstrenger jeg mig, spænder uhensigtsmæssige steder og ender med at få ondt.

I går sad jeg på en almindelig stol og tolkede i alt for lange intervaller. Det kan jeg mærke i dag…