7

Endnu et!

Posten har lige været her. Han afleverede en kæmpestor kasse med alskens fede tekstiler til yngste. De kommer fra tanten, som ved præcis hvad den unge dame kan lide, så der har været jubelskrig ved afsløring af hvert eneste stykke tøj.

Nyt ægBarnet er heldig. Ingen tvivl om det. Jeg er også heldig og det skal der heller ikke herske tvivl om, for nederst i kassen lå årets påskeæg.

Endnu et til det der snart kan kaldes en samling, måske en smule overdrevet med to æg, men i hvert fald blev jeg bare så glad, da jeg pakkede ægget ud. Det er smukt. Det skal pynte sammen med sin fætter, så der bliver ikke et øje tørt, når det om lidt kommer i fint selskab oppe på tallerkenrækken.

Indeni er der naturligvis god chokolade, men det allerbedste er, at der igen er tænkt på mig. Det glæder mig virkelig og jeg kan mærke, at jeg savner Susanne i et øjeblik som dette. Så er det bare alt for lang tid siden, vi sidst har været sammen. For længe siden vi sidst har grintet os til ondt i maven. For længe siden vi sidst har snakket hinanden i søvn. Bare alt for længe siden.

Godt jeg snart tager en tur til Sjælland. Så får hun lov til at give en kop mokka. Mindst!

Du vil sikkert også kunne lide