Solen skinner så dejligt i dag, men der er ingen generende varme gemt derude. Godt jeg havde taget rigeligt med tøj på ind til byen, for der var faktisk rigtigt koldt og slet ikke det forår, som solen ellers indikerer, men midtbyen var skøn.
Lige overfor Budolfi Kirke ligger Athene, en af byens bedste smykkebutikker, som efterhånden er ved at være på fornavn med mig. Jeg elsker deres smykker og har efterhånden en del derinde fra, så vinduerne fristede.
Vi måtte lige derind og kigge, men jeg holdt mig i skindet, for det eneste jeg forelskede mig i, købte søster lystig lige foran næsen på mig. Det skal naturligvis hævnes. Snart.
Efter Olines trang til indkøb (et spil til hendes Nintendo DS) var stillet, hørte vi kun “Aiiii altsååååå… hvornår skal vi hjem?”, så det endte med, at vi fik handlet ind i en fart – det blev til hjemmelavede pizzaer – og egentlig var tanken, at der skulle friske asparges på den ene, men de var så slatne, at ikke engang en solid omgang mund-til-mund ville have vækket dem, så det blev opgivet.
Vi skal i hvert fald have min yndling, nemlig pizzaen med de tynde skiver kartoffel, god italiensk skinke og masser af løg. Resten må de andre bestemme. Jeg kan fint nøjes med den.
Nu er det vist tid for en kop kaffe, begyndende forberedelser til aftensmaden og derefter sender vi Kenneth i biografen, for at se Gasolin. Imens leger vi biograf herhjemme. Annemette havde Madagascar med til ungerne, så det er vist det vores aften skal gå med…
8 kommentarer
Anne Stange
14. marts 2006 at 19:32Ja, det er en rigtig sød historie, og hyggeligt at du også lige kendte den;-))
Go’ aften foran fjerneren, jeg vil forsøge mig med Familien Gregersen…
Liselotte
14. marts 2006 at 18:06Claus – jeg hilser ham og overbringer beskeden. Ja, jeg går glip, men han får til gengæld en aften ude med en kammerat, en god film og formentlig en hyggeøl eller to bagefter. For det opgiver jeg gerne min billet :-)
Anne – ja, det var også den historie hun gav mig i går, men det var bare ikke Nuka, som ifølge hende, skulle være navnet til piger med storesøstre. Uanset, så er historien da både sød og morsom :-)
Anne Stange
14. marts 2006 at 17:56Nogenlunde samme forklaring fik jeg engang af en, der havde arbejdet på Grønland; jeg sendte en mail til det grønlandske hus i Kbh., og fik svaret, at det var både til piger og drenge, men kun hvis man havde ældre søskende af samme køn, som en selv. Til piger staves det Nuka, men udtales som blødt g…
Havde jeg vidst det før vi fik hende, så var hun helt sikkert blevet en Nuka!!
Go’ aften til jer :-))
Claus
14. marts 2006 at 17:53Hils lige Kenneth og sig at den dokumentar er fantastisk – du går glip af noget der Liselotte!
Liselotte
14. marts 2006 at 17:44Katoffelpizzaen er der et bud på lige her…
Tak for roserne Conny :-)
Apropos Nugga, så var jeg sammen med en grønlænder i går, som forklarede at det på grønlandsk er et drengenavn og udelukkende kan erhverves hvis man har storebrødre. Har man storesøstre kommer man automatisk til at hedde et andet navn (jeg husker desværre ikke hvilket, men det ligner Nugga).
Altså navnet fortæller faktisk, at man har storebrødre. Det er ret fantastisk med den slags :-)
Anne Stange
14. marts 2006 at 17:28Lige så lækre sprøde grønne asparges kan være, lige så ulækre er de, når de er fedtede under elastikken og bøjer som overkogt spaghetti!!
Kartofler og parma lyder yummi, god fornøjese med det, og med filmen, der er udemærket tirsdags-underholdning.
Her hos os er der Nintendogs i maskinerne, og vores Nugga kigger underligt på mig, når pigerne sidder med hovederne nede i maskinerne og med fistelstemmer gentager “God hund, dyyygtiiig!!” i evigheder…
conny
14. marts 2006 at 17:02Du tar altså non lækre billeder, Liselotte.
Man får da i den grad lyst til grønne asparges lige nu :-)
Lizelotte
14. marts 2006 at 16:57Kartofler – lyder spændende – bruger du rå kartofler? Oven på osten?
Her i huset elsker vi pizza og er altid åbne over for nye, gode pizza-ideer… :-)
(Og så forsøger jeg at lade være med at være misundelig på dig … osetur i Aalborg på en tidlig solskinsforårsdag… pyha…)