Det har været en meget lang dag. Arbejdsdagen er næsten lige sluttet og den startede 7.30 i morges, så jeg er brugt nu. Jeg har en hjerne, som er så træt, at den næsten ikke kan rumme, at vi slap for operationen i denne omgang.
Kenneth fik i løbet af formiddagen fat i afdelingen, som skulle stå for operationen i morgen tidligt.
Han forklarede dem, at Alexander for øjeblikket har det rigtigt godt og har taget jævnt på de sidste 3 måneder. De var enige med os i, at operationen er formålsløs lige nu. Det er kun at give kroppen yderligere at bruge energi på og når den allerede nu er så godt i gang med at kompensere for netop en mavesonde, enedes de om, at operationen er udsat på ubestemt tid.
En lettelse er det. Det betyder meget for mig, at der er andre end os, som kan se, at Alexander er inde i en god udvikling lige nu og at slippe for operationen er dejligt, men allerbedst fordi det netop er lægerne, som siger god for at springe over.
Bettesøs er kommet. Hun spiller kort med mor oppe ved spisebordet. De mundhugges og hygger sig. Alexander sidder ved siden af og griner af deres trang til hele tiden at skulle fortælle modparten om egne fortræffeligheder, mens de bander over deres kort.
Jeg har modtaget en overvældende mængde tilmeldinger til Operation Påskeglad allerede. Der er plads til mange flere.
Der er forår i min mave…
21 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Hjem i dag…
16. marts 2006 at 09:03[…] Annemette rejser hjem i dag. Dagene fik et andet indhold end vi havde forventet, men heldigvis er dette her langt at foretrække. Vi har nydt dagene sammen i stedet for at tilbringe dem på en hospitalsstue. Det sidste har vi god erfaring med og derfor er vi meget taknemmelige. […]
Liselotte
14. marts 2006 at 16:25:-)
Øv for dig Yrsa, den der tristhed er så tung og dum…
Marina
14. marts 2006 at 14:04Kære Liselotte
Så mange gange tillykke! Det må vel næsten være den bedste besked man kan få og kan vel næppe undgå at sprede forår selvom vejrguderne vil noget andet.
Marian
14. marts 2006 at 12:59Dejligt at høre at Alexander slipper for operation – håber i har en rigtig hygge dag med æble kagen og det hele.
Yrsa
14. marts 2006 at 09:02Hvor dejligt for Alexander at der ikke skal bruge kræfter på operation lige nu, hvor han åbenbart er inde i en god periode.
Ja det fylder nogen gange MEGET mere end man umiddelbart tror.
Har selv en del i baggagen i øjeblikket mht aflastning og jeg kan mærke at jeg sover TUNGT hver nat men er trist igennem dagene ØV !
Liselotte
14. marts 2006 at 07:57Tak for alle jeres hilsner – jeg faldt om klokken 22 i går aftes og har sovet tungt ind til i morges. Jeg tror det fyldte mere end jeg var klar over… :-)
fivetosix
14. marts 2006 at 00:02Dejlig besked. Og så blev der “fred i maven”
Alt godt til dig og dine :-)
Karin
13. marts 2006 at 22:49Har lige siddet og kigget i nogle gamle billeder og jeg faldt over et hvor jeg står sammen med mine søstre i sneen og fryser og i hænderne holder vi et skilt hvor der står “d. 9. april 1985″…Gad vide om et lignende snefænomen mon gentager sig i år?
Susan
13. marts 2006 at 22:32Hvor er det skønt at høre. Dejligt at Alexander har det så godt nu.
Ja nu må foråret gerne komme – også til Danmark (har lige talt med min mor, hun synes godt nok også at vinteren er lang i år).
Mette
13. marts 2006 at 22:17Glæder mig på jeres vegne! Nu bliver det forår!
Heidi
13. marts 2006 at 22:05Hej Liselotte og resten af familien…
Lyder godt at Alexander ikke skal igennem operationen (ligenu ihvertfald) tilykke med det…
Vil du hilse søster og sige at det er alt for lang tid siden vi sidst har set hende…..
knus til alle
fra
Heidi (den anden lille fede)
Karin
13. marts 2006 at 20:17Også tillykke fra mig til Alexander og alle I andre. Det var da en dejlig nyhed :) Håber I nyder at familien er samlet og bare kan nye fællesskabet uden af skulle tænke på operationer.
Uhmm… hvem der bare havde sådan en æbletærte fra igår… Jeg har gemt opskriften et sikkert sted, og skal helt sikkert prøve kræfter med den i nær fremtid. Her nøjes vi med cola… jeg har nemlig også kvalme… og jeg har ikke engang været i hverken Horsens eller Tyskland;-)
regitze
13. marts 2006 at 19:54tillykke til jer allesammen – det har været sådan en glæde at følge de sidste par måneders fremgang.
Anne Stange
13. marts 2006 at 19:46Hvor er det en dejlig beslutning, der er truffet for Alexander, tillykke til jer alle; så bliver det vel en smule lettere at hygge sig med kortspil og god kage, end hvis morgendagen havde stået på operation.
Liselotte
13. marts 2006 at 19:40Gitte – hjertet af Tyskland gi’r altså kvalme hos nogen ;-)
Ja, det var bare så dejligt med den beslutning Irene. Vi er SÅ lettede herhjemme :-)
Irene
13. marts 2006 at 19:26På den lysegrønne er der hermed genereret varme og glade forårstanker! Stort tillykke til hele familien!
Gitte
13. marts 2006 at 18:56Tillykke med beslutningen – det må være en lettelse…. :-)
Og forår i maven, skriver du… jeg ved snart ikke hvad der er i min… overvejer ligenu om jeg har spist et eller andet forkert :-/ Var i Lidl i dag i Horsens – det var som at træde ind i selve hjertet af Tyskland, men det behøvs vel ikke give kvalme…?
Sofan kalder.
Liselotte
13. marts 2006 at 18:30Kagen står der allerede – vi har stadig æbletærte til kaffen, så det går an, men foråret… det skal vist slippes løs nu :-)
Mette
13. marts 2006 at 18:24Hvor er det dejligt at Alexander slipper for operation. Og hvor er det fedt, at det er fordi han har sådan en god periode, at han klarer det hele selv. Det er guld, når ens ellers skrøbelige poder pludselig selv ondulerer sygdomme og andet bøvl :-) Hurra for Alexander! Jeg ville føle trang til at bage en fejrings-kage…
Og, som Ella skriver, så kan du godt slippe foråret ud af maven og skrue op for temperaturen…
Liselotte
13. marts 2006 at 18:23Ja, det var en rigtig dejlig besked at komme hjem til Ella :-)
Ella
13. marts 2006 at 18:15Det er vel nok en dejlig besked at få – hvor er det en befrielse for jer allesammen :-)
-du må gerne slippe foråret løs nu, Liselotte ;-)