Den gør mig glad. Den hænger i hjørnet i mit køkken og leger med lyset. Den skifter udseende hele tiden, fordi bladene er forskellige og fordi ikke to sider på bladene er ens. Jeg elsker den allerede…
Jeg havde lidt trængsler omkring farverne på den, fordi jeg syntes, at den var for fersk, men når alt kommer til alt er jeg jo blå. Den passer mig fint.
Jeg tænker, at den også kunne være flot, hvis den blev lavet af avisudklip eller måske af glittede og kulørte blade, men denne gang havde jeg selv en idé om farverne og det er lidt sjovere, når man selv får lov at lege.
Næste mobile, for selvfølgelig må jeg have en mere, skal laves i avispapir.
Tætskrevne ark, som kan hænge og gulne, så den bliver endnu smukkere med tiden. Jeg elsker fonte. Ord, som løber henover papir og danner smukke mønstre, kunne være fortrinligt materiale til endnu en mobile.
Nu sender jeg drengene i familien en smut til Silkeborg. Imens vil jeg tage mig et langt bad og få bagt den æbletærte, for den kunne være fantastisk til aftenkaffen. Jeg er helt sikker.
14 kommentarer
Det er onsdag og fri leg… | Slagt en hellig ko...
7. januar 2009 at 13:06[…] Min Matisseinspirerede mobile kunne også trænge til en udskiftning. Måske er det i virkeligheden nu, jeg lige skal tage mig sammen. Om lidt finder jeg saksen frem. Det er da en start. […]
Liselotte
13. marts 2006 at 17:37Jo da, men den er ikke det mindste svær at lave, så gå du bare i gang :-)
MadameMim
13. marts 2006 at 11:13Jeg er vild med Matisse og jeg er vild med farven blaa. Jeg MAA da arve den mobil af dig maa jeg ikke Liselotte??
PS kan sagtens vente mange aar! ;-)
Liselotte
12. marts 2006 at 16:05Den hænger over min blå stol fra barndommen. Der er forår i det hjørne :-)
conny
12. marts 2006 at 15:57Hvor blev mobilen flot. Hænger den flot over den der flotte arvestol? Du har så fået lidt forår indendørs alligevel.
INge Reinholdt
12. marts 2006 at 10:20Skøn mobile,
må jeg kopiere ideen og sy den i stof ?
Den er helt vidunderlig’
Hilsen Inge
Liselotte
11. marts 2006 at 20:34:-)
Lizelotte
11. marts 2006 at 18:03Aj hvor er den smuk Liselotte… :-)
Liselotte
11. marts 2006 at 16:24Den er rigtig skøn og gør mig glad. Sådan skal det være :-)
Matisse har godt af den motion Regitze ;-)
regitze
11. marts 2006 at 16:14matisse roterer i sin grav af begejstring:)
jeg kan godt lide at du har digtet videre hvad angår farverne. det er modigt.
og hvor ser den dejlig ud.
Mette
11. marts 2006 at 15:49Der er ikke grund til at andet end at være glad for den! Det ville jeg også være.
Heidi
11. marts 2006 at 14:10Hvor er den fin Liselotte! Og de bliver så meget smukkere når man selv har lagt blod, sved og vabler i den ;o)
Liselotte
11. marts 2006 at 13:10Jeg flåede kritikløst en gren med indenfor Ella. Der var ikke vejr til mere :-)
Ella
11. marts 2006 at 13:06Smukt resultat Liselotte :-)
– og du fangede grenen, på trods af den bidende kulde ;-)