På en dag som denne, hvor solen skinner fra en høj, blå himmel, burde turen gå ind forbi torvet, for at proviantere blomster, ost, frugt og grøntsager, men efter en tur udenfor, er det besluttet, at det er alt for koldt til den slags.
Vores torv er kun lille og sikkert til at grine ad for de fleste, men ikke desto mindre er det en kærkommen lejlighed til at få købt gode varer ved mennesker, som fremstiller dem med kærlighed. Måske er udvalget ikke overvældende, men til gengæld er kvaliteten oftest i orden.
Vi har en del af Aalborg, som omfatter Nordkraft og det gamle kvægtorv. Det ligger nede ved havnefronten og er i grunden ikke videre skønt at skue. I hvert fald ikke Nordkraft, men tiden har til gengæld arbejdet for os, som ikke finder området videre charmerende. Nu er der gang i nedrivning og de sidste beslutninger er truffet, så vi vil formentlig allerede i 2007 kunne bydes velkommen i et renoveret og delvist nybygget hjørne af byen, som bl.a. skal omfatte en nyrenoveret kvægtorv, som så endelig forvandles til det oplagte, nemlig en markedshal.
Jeg glæder mig meget til at se, hvordan de vil administrere bygningerne, som er store, smukke og unikke gamle mastodonter, som ville skabe de perfekte rammer om lørdagens torvedage. Der ville være plads til præsentation af alle de gode madvarer, som fremstilles heroppe og der ville endda være plads til at skabe et forum for nogle af de lokale kunsterne samtidig.
Jeg håber de forvalter pladsen, så der skabes et alternativ til Aalborg Storcenter, som på nuværende tidspunkt er det eneste overdækkede sted at handle og det lader til at være udslagsgivende for mange mennesker, hvorfor de aldrig kommer ind forbi vores ellers så hyggelige og rare torvedag lørdag formiddag.
Jeg ville selv elske, at der var et sted i Aalborg, som kunne byde på de gode madvarer, de spændende vine, godt brød og samtidig en oplevelse for hele familien med mulighed for at absorbere lidt auditiv og visuel kunst. Mulighederne er til stede, hvis man vil det.
Ved siden af det smukke gamle kvægtorv er de i gang med at rive det meste af Nordkraft ned.
De har arbejdet på projektet i flere år og nu nærmer det sig sin afslutning, så de kan få gang i byens nye prestigebyggeri, nemlig Musikkens Hus. Formålet er et “kulturelt løft” og er formuleret således:
Idéen med rejsning af ‘Musikkens Hus i Nordjylland’ kan kort beskrives som følger:
– Ved under samme tag at samle musikundervisningen på
Nordjysk Musikkonservatorium og
Aalborg Universitet med
Aalborg Symfoniorkester’s musikerevil der bl.a. ved den daglige omgang og kontakt fremkomme nogle synergier, nye tanker og nye idéer til fremtidens musikundervisning samt nye musiklinier, der vil placere musiklivet i Aalborg på en ny og fremtrædende plads.
Samtidig får alle nordjyder en moderne koncertsal, der vil betyde en stor kulturel gevinst for hele regionen og for de musikinteresserede, der vil komme til Aalborg for at glæde sig over den fine akustik og musik.
Jeg synes ideen er spændende, men er nok ikke ubetinget begejstret for arkitekturen, men måske ændrer det sig, i takt med mine erfaringer med huset. Jeg glæder mig i hvert fald til vi kan tage hul på brugen, men allermest glæder jeg mig til det gamle kvægtorv står klar til at falbyde varer, som ikke findes mage til uden at skulle fryse en vis legemsdel ud af bukserne. Det gider jeg nemlig ikke i dag.
4 kommentarer
Liselotte
4. marts 2006 at 17:08Bogen har jeg også læst og jeg kunne lide den, for den beskriver et miljø, som jeg genkender fra min tidligste ungdom. Ikke at jeg var direkte involveret i det, men jeg kom der og synes derfor, at jeg kan genkende alle personerne.
Filmen har jeg endnu ikke set, for jeg ville ikke skuffes. Måske er det ved at være på tide med et kig :-)
Gitte
4. marts 2006 at 16:50Apropos…. ;-) Jeg satte filmen Nordkraft i dvd’en i aften og sad til langt over midnat….
Jeg har for længe siden læst bogen, og synes, den er fantastik.
Personbekrivelserne er så præcise, så jeg – mens jeg læste bogen – flere gange i glimt troede at jeg gik forbi nogen på gaden, som jeg kendte – og så var det bare typen fra Nordkraft, jeg genkendte.
Og filmen er altså også god, synes jeg, men jeg tror, det er en fordel, at der er gået et par år mellem bog og film… ellers kan man jo hurtigt blive skuffet….
Liselotte
4. marts 2006 at 11:30Rosdahl’s er lækkert, men der er bare ikke så stort et udvalg og ydermere er det alt for hurtigt overstået. Nej, jeg elsker grønttorvet og håber de udvider det til at omfatte endnu flere handlende, når det forhåbentlig flytter ned på kvægtorvet.
Musikkens Hus… det er trist, at et så attraktivt stykke af havnefronten skal bruges til sådan noget miskmask :-(
Ella
4. marts 2006 at 11:25Nej det er godt nok for koldt, Liselotte, men vi har da også Rosdahls. Det er under tag, men ikke så hyggeligt og noget dyrere end grønttorvet. Jeg elsker torvet, sådan en lun sensommerdag hvor det bugner med varer af egen avl, til små priser. Når man kan købe asier og så gå hjem og sylte dem – uhmm :-)
Musikkens Hus bliver vist ikke det store arkitektoniske vidunder som først antaget.