Og så er det vist nu jeg kan fortælle, at Krak ikke havde det mindste styr på mit liv i dag. Det er slut med det skidt for en tid… fanden tage mig… sgu!
Jeg indrømmer gerne, at jeg egentlig har gjort erfaringen én gang tidligere, men det glemmer man, når der går år imellem. Præcis dette sted skal man nemlig heller ikke bede Krak vise vej til. Projektet er dømt til at mislykkes, helt ligesom i aften, hvor jeg havde en nærdødsoplevelse takket være en optimistisk landmand, som er vant til, at der ikke kører noget som helst i hans hjulspor efter klokken 16.
Bred last er ingenting sammenlignet med den gyllespreder han havde fået monteret på den gamle Ferguson med det resultat, at jeg måtte tage det nødspor, som var ikke -eksisterende og derfor endte på en snedækket mark, som havde separationsangst. Jeg var nær aldrig kommet fri af den igen og der var naturligvis ikke en kinamands chance for, at landmanden lige havde ventet, for at se hvordan jeg nu klarede undvigelsesmanøvren. Han stak af fra gerningsstedet i en hulens fart – vel rundt regnet noget der lignede 30 kilometer i timen, for hans Ferguson har garanteret været lige til skrotten og formentlig slet ikke lovlig til at transportere noget som helst andet end gårdens smågrise.
Efter den oplevelse tænkte jeg, at aftenens værste del var overstået, men sådan er jeg ind imellem så frygtelig naiv. Turen foregik mellem klokken 17.30 og 19 og derfor blev der mørkt mens jeg kørte. Krak syntes, at jeg skulle den absolut korteste vej mellem to punkter, hvorfor jeg pludselig lå og rodede rundt i små landsbyer, hjulspor som end ikke kvalificerer til sommerhusområder og manglende skilte, hvilket resulterede i, at jeg ankom 2 minutter før tid og havde brugt 1½ time på at køre noget, som skulle have været 68 kilometer.
Herefter gik det støt ned af bakke. Jeg kunne ikke høre halvdelen af det der blev sagt og da jeg så planlagde den nemme rute hjemad, faldt det så heldigt ud, at en lastbilkortege på 3 havde besluttet, at de ville sammen vej, med 70 kilometer i timen – på en snoet landevej. Jeg havde mit liv for kært til hasarderede overhalinger, så jeg holdt mig pænt på måtten indtil jeg, efter 45 kilometer, ramte motorvejen. Her blev jeg så endnu en gang begavet med en overraskelse, da jeg passerede den sidste frakørsel inden min egen. Otte kilometer inden jeg kunne stige af E45 løb jeg tør for sprinkler, så den sidste del af turen foregik for størstedelen mere på rutine og gætterier end udsyn og sådan er der så meget, som ind imellem gør livet ekstra sjovt.
Jeg er hjemme nu. Sulten efter en ostemad har jeg naturligvis konstateret, at rugbrødet er muggent. Måske jeg bare skulle gå i seng…
23 kommentarer
Anne Lindholt Ottosen
3. marts 2006 at 22:32Ind i mellem er Krak faktisk foran sin tid! Engang fulgte vi en ruteplan, og den ledte os gennem mange rundkørsler, som ikke fandtes – og ud på veje, som ikke var åbnet endnu.
Liselotte
3. marts 2006 at 17:59Jeg har sovet dejligt, tak :-)
Jeg har skam helt styr på (overordnet set) hvor jeg skal lande, når jeg kører ud i landet, men det hjælper ingenting, hvis jeg først er endt et sted mellem Væmmelse og Ubehag på min vej derhen. Så kan det ind imellem være mere end vanskeligt, at finde den rigtige retning igen ;-)
Irene
3. marts 2006 at 16:00Sov du godt?
Ida
3. marts 2006 at 15:57Måske det er bedre med nervøse trækninger end nærdødsoplevelser. Godt ;-)Du kom hjem.
Carina
3. marts 2006 at 15:12Ruteplanlægningen på KRAK er god, men jeg tjekker altid vejen på et kort også, så får jeg også et overblik, så jeg ved hvor jeg nogenlunde er hvis jeg skulle dreje af for tidligt/sent.
Du var jo også godt klar over faren siden du skrev det foregående indlæg, så du kunne jo have foregrebet (lidt af) situationen ved selv at kigge på kortet først.
En ulykke kommer sjældent alene, heldigvis kom du hjem i hel tilstand selvom du måtte gå i seng på slunken mave.
Yrsa
3. marts 2006 at 11:17Men forøvrigt – GODT du kom hjem i hel stand – det er næsten sådan en dag man ønsker man var blevet i sin seng :-)
God week-end
Yrsa
3. marts 2006 at 11:16Jeg bruger også KRAK men da ALDRIG ruteplanlægningen – den erfaring HAR jeg fået.
Jeg printer et kort over stedet hvor jeg skal hen og så finder jeg den korteste/hurtigste vej på mit – KRAK kort !! :-) Det er meget bedre, men jeg er også en ørn til at læse kort (og huske hvor mange gange jeg skal til højre og venstre)
Mette
3. marts 2006 at 10:52….jeg tør næsten ikke sige det, men der er få – godt nok meget få – gange, at GPS’en også kan tage fejl. Næ, giv mig en god gammeldags krak fra handskerummet, så skal jeg nok finde vej! Jeg bliver stresset af den ekstra-passager, der sidder og siger, hvornår jeg skal dreje, tage 3. afkørsel eller om nødvendigt lave en uvending. Når jeg nu selv ved et smutvej, der er hurtigere!
Anita
3. marts 2006 at 09:50Anja – nu er det ikke, som Liselotte, så mange dage om ugen/måneden jeg har brug for en sådan vejviser og måske er fejlmarginen lige stor, når alt kommer til alt og man sætter begge i stævne. Der sker jo jævnligt noget i det danske landskab, men de få gange jeg har haft brug for en vejviser, har Shell´s været den, der har kunnet vise mig korrekt på vej. Håber den vil virke for dig også :o)
Smilla
3. marts 2006 at 08:56Liselotte, du skal da have en GPS vejviser, når du kører så meget til nye steder. Ud og invester i den, det vil du ikke fortryde. Vi elsker vores…der er aldrig stres, når vi skal hjemmefra. Vi lytter bare til den søde dames behagelige stemme: “Hvis det er muligt lav en u-vending” :-) Nej, den er guld værd sådan een…
Puha, godt du nåede hjem i god behold!
Anja
3. marts 2006 at 08:53Velkommen hjem i god behold Liselotte :-D Godt det gik godt, men for pokker.. jeg er også i den grad færdig med Krak.. har også prøvet dét du prøvede – og kom to timer for sent til en middag med en pissesur veninde til følge *Grrrr* Øv! Jeg tror jeg vil prøve Anita’s råd.. og bruge Shell’s… ;-)
Liselotte
3. marts 2006 at 07:51Jeg bruger faktisk Krak mange gange ugentligt og det sker meget sjældent, at det ikke er en hjælp, så generelt må jeg nok sige, at det er et af mine bedste hjælpemidler.
Til gengæld er det virkelig noget møg, når den beslutter sig for, at jeg skal ad småveje og obskure hjulspor…
Madame
3. marts 2006 at 07:21Undskyld jeg siger det, men Krak er genial…
conny
2. marts 2006 at 23:45Puha en rædselshistorie. Så er det rart at se dyner og forsvinde ind i drømmeverden.
Lille utekniske jeg har efterhånden lært at betjene den sammen med vores dejlige nye bil indkøbte GPS navigator (Nüvi). Som regel virker den OK – og stemmen lærer man at synes om.
Med den gamle navigator prøvede vi i sommer i det gamle Østtyskland at blive guidet ud på småveje, der var brolagte – og som på kortet faktisk så store og brede ud. Men de var idylliske.
Fru Green
2. marts 2006 at 23:26Jeg har samme erfaring med Krak. Den udregner den korteste rute i fugleflugtslinie og så bliver man ledt af alverdens små snørklede veje.
Jeg har prøvet at skulle på et spejderledertræf – vi kørte længe før de andre for at komme først – vi kom frem som de sidste.
På hjemturen erfarede jeg at jeg nemt som ingenting kunne kommet til motorvejen og så køre nemt og hurtigt af den – men Krak synes det er vigtigere at vejen er kort og svær end nem og hurtig.
Man skal vist være glad hver gang man overlever sådan en tur!
Therese
2. marts 2006 at 23:21Kraks ruteplan sendte i går mig på “skovtur” i Vanløse. Fandt frem til sidst, men ikke pga. ruteplanen.
Godt du kom helskindet hjem. Sov godt :-)
Gitte
2. marts 2006 at 23:00spis knækbrød, det gør jeg – er osse lige kommet helskindet hjem… det er glat på vejene, er det :-)
Anita
2. marts 2006 at 22:58Heldigvis er du hjemme igen i hel stand :o)
Jeg er personligt færdig med Krak. Jeg er blevet guidet forkert så mange gange efterhånden, så jeg ikke tør løbe an på det sprøjt længere og jeg hopper ikke på limpinden, når andre beder mig prøve bare én gang til.
Shell´s vejviser har fungeret bedre for mig.
Sov godt, når du kommer så langt :o)
Ella
2. marts 2006 at 22:57Fy for dælen en tur, den har trukket søm ud – hvor er jeg glad for at du kom hjem i god behold – Pokkers at Krak ikke fungerer bedre, det er da til at blive helt stresset af ;-)
Sov godt og drøm behageligt :-)
Liselotte
2. marts 2006 at 22:56Jeg skal gøre mit bedste Regitze… altså med proppen… :-)
regitze
2. marts 2006 at 22:55ok. Liselotte. så er det nu proppen ryger af noget stærkt. og der skåles stille for at være i live stadigvæk og for at der er nogen, der kærer sig derom.
sov dejligt.
Liselotte
2. marts 2006 at 22:53Tak Esther :-)
Esther
2. marts 2006 at 22:51Godt du kom helskindet hjem – og sov nu rigtig godt :)