Favoritterne

De var forsvundet. Matriklen fungerer som en bundløst, sort hul hvori alting kan finde sit endeligt, hvis man ikke er mere end almindeligt opmærksom.

Jeg havde forsømt dem i en tid. Valgt andre fjer, at prydes med. Pludselig var de forsvundet. For alvor og som hævn lod de sig ikke genforene og da jeg endelig fik øje på noget, som lignede, viste det sig kun at være halvdelen.

De er faktisk mine yndlinge.

Farven er en af dem, jeg holder så meget af. Turkis, som hav og himmel. Som et stykke af de drømme jeg har. Jeg elsker at få øje på dem i en butiksrude. Så hænger de der, for enden af flippen, og dingler.

Nu er de her igen, hjemme i folden, begge to. Det skal gøre godt…