I går sad ældste med rallende vejrtrækning og ofringer til guder vi end ikke anede eksisterede. I dag sidder han og griner og er på toppen. Jeg har aldrig oplevet noget lignende med den unge mand. Han klarede at vende fra feber, c-pap maske og lungeinfektionssymptomer til ingenting på mindre end et døgn.
Han er pludselig blevet så sej, så min hjerne næsten ikke kan følge med, men lykkelig, det er jeg.
8 kommentarer
Moster
28. februar 2006 at 11:52Helt?? Det dækker ikke hvad den knægt er, men det er da en god start, for jeg kan heller ikke beskrive med ord hvor stolt jeg er af den knægt. jeg elsker ham vist bare vildt og inderligt. Godt gået knægt, du, et af mit livs største gaver.
kærlig hilsen moster
Camilla WP
27. februar 2006 at 23:33Du er bare for sej, Alexander!
Therese
27. februar 2006 at 22:39Dejligt at høre!
Liselotte
27. februar 2006 at 22:03Det er skønt at opleve, at han magter det også – han er for sej, min unge helt :-)
Irene
27. februar 2006 at 21:23Der er mange fordele ved at blive ældre og mere hårdfør! Ikke sandt mor? ;-)
Mette
27. februar 2006 at 21:12Hvor er det bare fedt! De kan overraske en så positivt, de unger, at man får lyst til at overdænge hele verden med smækkys. Hurra for Alexander!
Liselotte
27. februar 2006 at 20:53Ja, det er imponerende godt gået :-)
Ella
27. februar 2006 at 20:52Godt gået Alexander :-)