Der var bare en blodig plet på tæppet. Kødet var væk. Taget fra tallerkenen på bordet og indtaget med stor fornøjelse – på det hvide tæppe.
Hvem vil gerne arve Pjoskar?
16
Hundeelsker?
Der var bare en blodig plet på tæppet. Kødet var væk. Taget fra tallerkenen på bordet og indtaget med stor fornøjelse – på det hvide tæppe.
Hvem vil gerne arve Pjoskar?
16 kommentarer
Therese
27. februar 2006 at 22:41Havde det ikke været fordi min kat ikke er vild med hunde (stak engang en lussing til en New Foundlænder), ville jeg da gerne låne den lille hund lidt ;-)
Liselotte
27. februar 2006 at 21:37Vi må have taget nogle billeder :-)
Lone
27. februar 2006 at 21:18Tja – jeg kan se at flere har været inde på noget af det samme, men min ene kat, som i øvrigt er en meget smuk kat, vælter mindst en vase med blomster pr. dag. Så måske vi ku’ lave en byttehandel.
Gitte
27. februar 2006 at 21:11Vi vil se et billede af hunden, vil vi….:-) Her elsker vi hunde – uanset hvad de spiser!
Liselotte
27. februar 2006 at 20:08Minni – det nænner jeg altså ikke. Han ender jo sit liv som mellemmåltid for Boffi så…
Pernille – jeg skal nok sende dem retur, efter et par timers leg med Pjosket ;-)
Liselotte 2
27. februar 2006 at 20:00UHA – indledningen lød ellers som lidt af en gyser, Liselotte… måske skulle du slå dig på kriminalskriveri? Du ku’ jo selv illustrere dem og lave forside osv… ;o)
Pernille
27. februar 2006 at 19:55Ei altså Liselotte – og kattene sidder allerede i toget på vej til Aalborg – hvad vil du gøre ved det?? ;-)
Minni
27. februar 2006 at 19:55det vil jeg
Liselotte
27. februar 2006 at 19:41Først må vi have én ting på det rene – Pjoskar har trådt sine barnesko på denne blog, for der fandtes ikke den ting, han ikke kunne få mig rodet ud i, men sidenhen er han blevet voksen og følsom, velopdragen og yderst rolig, så der har ikke været ophidsende episoder med kræet i meget lang tid… altså lige indtil i dag… og det er vel godt nok ;-)
Omkring hans bortadoption, så er den trukket tilbage. Jeg kan skisme ikke… selvom jeg med jævne mellemrum truer ham med det, kan jeg ikke. Jeg elsker ham vist… bvaddrrrr… ;-)
Blondie
27. februar 2006 at 19:19Jeg ville da gerne have en ven her, men min ejer siger nej.
Blondie
Ella
27. februar 2006 at 19:16Jeg har bemærket, at Pjoskar så længe har levet i det skjulte, men så meget behøvede han heller ikke at stikke næsen frem ;-)
Jeg er ikke sikker på at han og Mille kunne bo på samme matrikel, men du kan da sende ham på opdragelsesanstalt ;-)
Pernille
27. februar 2006 at 19:15Altså hvis du vil bytte med to katte med tilsammen 1 hjernecelle, så er jeg frisk til at overtage Pjoskar ;-)
Liselotte
27. februar 2006 at 19:14Nej vi klarer den Malene, men det var tæt på ;-)
Malene
27. februar 2006 at 19:12Velbekommen, Pjoskar.
Det ender vist med en fastfood til resten af familien?
Liselotte
27. februar 2006 at 19:01Ad Pommern til Regitze… nej, jeg har da bare haft en lang dag, som efter arbejdstid inkluderede hjemmelavede napolitanske kødboller (cirka en milliardmillion) i hjemmesvejtset tomatsauce med tilhørende underholdning, da jeg var umanerlig tæt på at sætte mig på røven med sådan et brag, fordi min firbenede ven – nu udsat til bortadoption – havde smidt et af sine tyggeben midt på køkkengulvet.
Herhjemme tager det omtrent 1½ time at spise med ældste, så dagen er fisenfløjtemig snart forbi. Det er jo skrækkeligt!
regitze
27. februar 2006 at 18:57vil du ha en opskrift på blomkålsgratin som erstatning?
og ps. i kina spiser de hunde.
og pps. velkommen hjem. hvor var du?