Bollerne er klar til ovnen. De fik et drys soltørrede tomater, sorte oliven og revet ost. Ovenpå er de drysset med frisk rosmarin og groft havsalt. De kommer garanteret til at smage dejligt og så vil de være klar til aftensmaden, så vi alle når en smagsprøve, inden de skal i madpakkerne.
Alexander raller temmelig meget, så måske var vi alligevel overmodige i går, da turen gik til regnskoven, men vi må tage tingene, som de kommer. Der er masker, trusler og andet at gøre godt med, inden vi begynder at male noget som helst på væggen.
Solen forsvinder langsomt bag de omkringliggende træer, så jeg vil smutte ud og hente vasketøjet ind i varmen, hvor det kan få lov til at tørre det sidste. Imens ryger brødene i ovnen og bagefter er det tid til en kop kaffe og søndagsavisen…
5 kommentarer
Liselotte
26. februar 2006 at 22:16Øh Anja… det er nu meget forlangt, for jeg måler jo aldrig. Cirka en liter vand og 10 g gær røres sammen. En knivspids salt og en knivspids sukker kommes i og herefter kommes et skvæt olie og mel i til dejen begynder at have konsistens, som en tyk grød. Nu står den så bare til jeg får tid til igen, at beskæftige mig med den. Jo længere tid, jo bedre.
Herefter kommer jeg fyld i, hvis jeg gider, eller synes og nu kommer kunsten, for der skal ikke mere mel i end dejen lige akkurat stadig er fugtig, men næsten er klar til at slippe skeen. Den skal være blød (nærmest elastisk) og have en konsistens, som kræver et glas vand og en en ske, til at sætte den på pladen, når den igen har hævet det jeg gider eller har tid til.
Når dejen eller jeg er klar, kommes den på bageplade med en fugtig spiseske. Bages ved alt mellem 200 og 220 grader alt efter temperament og tiden er derefter, men vel omtrent 20 minutter per plade. Brødene er flade og perfekte at skære igennem og fore med salat og kød. Uhm…
Anja
26. februar 2006 at 21:12Kunne du ikke smide en “portion” opskrift på “grunddej” op på siden, så jeg også kunne prøve. For mig at se, ser dejen temmelig flydende ud? Det er noget nyt for mig? ;-)
Liselotte
26. februar 2006 at 17:27Ella – jeg bestemmer jo selv tempoet og det gør en forskel :-)
Sofie – den million ville falde belejligt, men det er nu ikke den slags masker vi snakker om, men i stedet for pep- og cpap-maske, som gerne skulle give lidt luft til den unge mand ;-)
Sofie
26. februar 2006 at 17:25De ser vel nok gode ud!
Masker og trusler…? Det leder jo nærmeste tankerne hen mod bankrøveri. Tja – vi kan vel alle bruge en ekstra million en gang i mellem :-)
Ella
26. februar 2006 at 17:14Skægt, at du kalder det dovendag, for mig at se, er du temmelig aktiv ;-)
Hvis du havde set mig i dag, ville du tro at jeg var gået i koma – så det ;-)
Jeg krydser alt det jeg kan, for at Alexander ikke skal blive syg!