Regnskoven

Vi blev jo snydt for en tur til Sjælland, men det betyder ikke, at oplevelseskontoen så får lov til at komme i underskud. Ungerne insisterede på en tur i Randers Regnskov, så vi pakkede bilen og tog mormor med på vejen. Temperaturen dernede er herlig sommerlig, så der var ikke stor sandsynlighed for, at ældste kom i nærheden af træk eller kulde. Vi besluttede os for, at vi godt turde.

Sikke en oplevelse. Vi havde det herligt dernede. Piratfisk i størrelsesordenen “Jeg mætter snildt en mindre afrikansk landsby”, søkøer og andre eksotiske fisk tog i første omgang vejret fra ældste, som er vild med fisk. Vi kiggede længe på dem og nåede at se, at søkøerne blive fodret – med hele salathoveder – og yngste nåede endda, at blive behørigt skuffet over at erfare, at piratfiskene her var vegetarer. Hun havde ellers truet med at kaste broderen i bassinet.

Det hele dernede er smukt lavet og jeg er ellers temmelig svær at imponere, når det kommer til forsøg på at bygge denne type anlæg, men måtte altså overgive mig. Der var masser at opleve for både store og små.

På et tidspunkt stødte vi ind i en Philodendron, som havde blade på størrelse med en paraply. Vi praler aldrig af grønne fingre og efter den tur, kommer vi heller ikke til det.

Der var masser af dyr at se dernede og fordi de levede i deres “naturlige” miljø, blev det svært og en udfordring, at få øje på dem. Min eneste anke var, at der desværre var så mange mennesker, at det blev svært at stoppe op og dvæle ved dyr, planter eller lyde med kørestolen. Vi spærrede gangarealet fordi der var så mange, som gerne ville forbi og Alexander skal ikke opleve, at stå i vejen, så vi flød med strømmen, men fik alligevel en meget fin oplevelse ud af det.

Alene oplevelsen af endelig igen at turde tage ud af huset var fantastisk og Alexander nød, at vi allesammen var på tur sammen. At den så ikke kunne gå til Sjælland, over til moster og Heidi (og deres frygteligt kolde lejlighed) blev næsten opvejet af dette her.

Mormor gav frokost dernede og mens hun og manden i huset hentede den, sad mine unger og var så søde. De var intenst optaget af at snakke om deres oplevelser og jeg sneg mig udenfor for at ryge og i al hemmelighed tage et billede af dem, som de sad der og var så optaget af hinanden. Desværre blev jeg fælt skuffet, da jeg kiggede billederne igennem, for der er ingen børn på det her billede, men i stedet deres dumme mor, som glemte alt om glas og genskin.

Jeg tager mig sammen om et øjeblik, men inden skal der altså slappes af. Vi er allesammen trætte og mætte nu, så der er ikke plads til flere udskejelser her på matriklen, hvor vi bare vil lade aftenen komme til os, helt uden andre mål end at lave så lidt som muligt. Det synes jeg, er en fornuftig plan.