Vi har verdens ynkeligste telefon- og adressebog. Virkelig! Den er mere end 20 år gammel, slidt til ukendelighed og med så mange rettelser i, at det efterhånden er mere held end forstand, hvis man kan læse i hvert fald adresserne i den.
Den fortæller til gengæld historier. Historier om dengang lillesøster endelig fik den lejlighed, hun så brændende ønskede sig. Den fortæller også historien om hendes kæreste og dengang de flyttede sammen første gang. Om det hus de købte sammen. Den fortæller historien om vennerne, der blev enige om skilsmisse. Om nye kærester og derfor nye adresser.
Den fortæller historier om mange liv, så det er alligevel med en portion vemod jeg nu har besluttet, at den skal erstattes med en ny, men når jeg ikke længere kan se om der står nummer 2 eller nummer 7, er det vist på tide…
4 kommentarer
Liselotte
22. februar 2006 at 13:18Ja, jeg er jo i gang med den store oprydning. Det ender med bydelens største loppemarked på et tidspunkt ude i fremtiden, men indtil da smider jeg fortsat ud… ;-)
Grith
22. februar 2006 at 12:59:-) Det lyder som en god idé at få skiftet den ud, samtidig er man jo sentimental, ik:-) På den anden side, det med at få ryddet op, sorteret og smidt ud skulle give mere overskud siger de kloge simple-life-agtige:-)
Selv kunne jeg lære meget af det, og det er sandelig også min plan, engang:-)
Liselotte
22. februar 2006 at 11:57Vi må gøre noget aktivt ved det Frederikke :-)
Frederikke
22. februar 2006 at 11:46Pudsigt. Vi traf samme beslutning herhjemme i går efter at fået fat i et forkert nummer.