Vi sov for længe i morges. Faktisk til helt op ad formiddagen, så det endte med en hjemmedag tlil sønnike, hvilket han ikke beklager. Han er gået om bord i Charlie & Chokoladefabrikken, så der bliver hygget, helt efter vinterferieforeskrifterne.
Kort tid efter vi havde fået øjne, ringede Hanne og udbad sig en kop formiddagskaffe. Det var jo en skøn start på ferien, så vi skyndte os at rydde et par hjørner på matriklen, som kunne rumme kaffekopper, snak og en enkelt lun fastelavnsbolle. Vi nåede at vende verden og jeg fik afsat en ½ meter gamle blade, som sikkert kan give Hanne underholdning en times tid eller to. Det lettede lidt på matriklens overflow, men der er stadig nok at sortere og rydde op i. Jeg er langt fra færdig og det er kedeligt, som den slags tager tid.
Jeg må hellere komme i gang… snart…
3 kommentarer
Liselotte
20. februar 2006 at 15:16Ella og Anne – jeg er lige så stolt af oprydningen og tilfreds med det foreløbige resultat, så nej tak. Tak for jeres generøse tilbud, men nej… under ingen omstændigheder! ;-)
Anne Lindholt Ottosen
20. februar 2006 at 14:42Og jeg har en halv meter Woman!
Ella
20. februar 2006 at 14:04En stak gamle ugeblade er mums :-)
Jeg har en stak Femina, Alt For Damerne og Søndag, var der noget ?nu har du jo plads til dem og lasternes sum er konstant ;-)