Jeg er nået langt i dag. Rigtigt langt. Det er tilfredsstillende og jeg er glad. Jeg kan igen se den nye bordplade. Jeg nyder, at jeg kan se gulvet og der er orden de mest relevante steder, så det kan vist ikke være bedre.
Alle bøgerne er sorteret. Der er tyndet ud, med hård hånd og nu er der igen god plads i rækkerne. Bladene er sorteret og afhændet. Først tog Hanne en stak og siden ringede jeg til Tina (min nabo), som gerne overtog resten af stakken. Skønt, så er de væk.
Skuffer og skabe er gennemgået, ryddet grundigt op og nu er der sirlig orden – i hvert fald et stykke tid. I morgen eller onsdag, starter vi så på den sidste halvdel af arbejdsværelset. Det har måttet gøres i to etaper, fordi jeg hele tiden har haft brug for at have en arbejdsplads, så derfor kan jeg se frem til endnu en omgang med skidt og støv, men det som er lavet kommer i hvert fald ikke skidt tilbage, så det gav i det mindste en smule overskud, da dagens mest kedelige situation opstod.
Alexanders nye stol gav et nyt tryksår hvor korsettet rammer hoften, så han måtte sidde i stolen uden korset og det viser sig uheldigvis, at den slet ikke egner sig til det brug og det endda på trods af, at det var et udtrykkeligt krav til den. Stolen koster enorme summer, så i orden skal den være, men det hjælper ikke umiddelbart Alexander, som desværre måtte tilbage i sin gamle stol igen.
Det var han ked af og det er vi kede af. Vi er trætte, hudløse og brugte til bristepunktet, så der blev talt med temmelig store bogstaver, da vi havde kontakt til fabrikanten.
Der går en uge inden han har mulighed for at komme og se på det. En uge! En uge er frygtelig lang tid, når man ved, at der i den anden ende er endnu en ventetid, mens de nye tilpasninger bliver færdige. Heldigvis ventede et par dage i aflastning, så om ikke andet, er der plads til at få samlet op på det meste uden at behøve, at have dårlig samvittighed over ikke at holde fri sammen med ham. Så er vi til gengæld klar, når han kommer hjem igen. Helt klar, sagde hun så optimistisk :-)
13 kommentarer
Liselotte
21. februar 2006 at 09:59Lucie – jeg har såmænd også ventet længe på denne forvandling, men man kan leve med meget, hvis man skal ;-)
Liselotte 2 – ja, for pokker det er dejligt med ombygninger – altså når de er overstået ;-)
Stolen har ventet længe på at få sin helt rigtige plads. Jeg er meget glad for den :-)
Liselotte 2
21. februar 2006 at 09:18Det ser godtnok lækkert ud! Jeg er vild med din stol, i øvrigt.. den ser meget komfortabel ud.
Jeg kan sympatisere med den frustration, der følger med ombygning og tilhørende skidt og rod … vi er pt. ved at renovere køkken, og DET roder … i går var komfuret rykket ud midt på gulvet, til min besøgende bonussøns forundring … forsøgte at bilde ham ind, at det var vores nye kogeø (han hoppede dog ikke på den, da han observerede at skabet med fade og skåle ikke kunne åbnes..).
Også held og lykke med tilpasning af drengens stol … surt at der skal være så meget bøvl med det…
PUHA det bliver dejligt at blive færdig – om nogen uger… ;-)
Lucie
21. februar 2006 at 08:32Du får en praktisk og god arbeidsplass, kan jeg se. Jeg sitter her ved vårt pc bord som er alt for lite. For å få et større må vi vente til et av børnene forlater redet, eller vi må kaste ut Star Wars vidunderet til Manden. Det kan jo bli besværlig ;)
Liselotte
20. februar 2006 at 23:08Tak Therese – det er lækkert :-)
Therese
20. februar 2006 at 22:02Uhh jeg får dårlig samvittighed. Sku også snart ta mig sammen til at rydde op ;-) Men hvor ser der dog lækkert ud ovre hos dig!
Liselotte
20. februar 2006 at 21:47Ja, det er rart at sidde her med så god plads :-)
Omkring stolen, så løser det sig formentligt, men det er SÅ ærgerligt, at det igen kræver yderligere ventetid og sønnike var da også noget ked af det, da han måtte afsted i den gamle stol, som bestemt ikke er god, men dog trods alt bedre end den nye endnu er…
Ella
20. februar 2006 at 21:03Smuk smuk arbejdsplads, det bliver godt at sidde der og arbejde Liselotte :-)
Æv altså, som den stol giver problemer. Jeg håber det løser sig snarest!
Liselotte
20. februar 2006 at 20:47Tak for roserne Donald – omkring stolen, så håber jeg det samme… :-)
Donald
20. februar 2006 at 19:55Dejlig arbejdsplads, godt billede, smuk vinkel, godt lys, god beskæring – og er der ikke endnu et fotoapparat derovre …
Angående stol og leverandører: Jeg håber da, at leverandøren er til at stole på – og at det hjalp med en opsang.
Liselotte
20. februar 2006 at 19:30Det er en rigtig skøn arbejdsplads jeg har fået og ind imellem oprydningen snyder jeg mig til pauser, som så nydes i mit nye hjørne. Det er RIGTIGT lækkert og jeg er meget glad for det foreløbige resultat.
Omkring stolen, så er det ærgerligt og gør os kede, men sådan er det bare nogle gange og mens alt det her står på, kan vi glæde os over, at den unge mand har været rask i snart 3 måneder. En luksus vi ikke har kendt i efterhånden mange år, så noget er skidt, men andet er så sandelig også godt :-)
Mette
20. februar 2006 at 19:26Hvor ER det en laber arbejdsplads.
Men hvor er det til gengæld non-labert at I skal bøvle med tilpasning af stol. Det lyder fuldstændig horribelt, at I skal vente en uge, og at stolen i øvrigt ikke lever op til et af de klare krav I har stillet. Øv øv øv. – Jeg undres ofte over, at mennesker, der hver dag har kontakt til familier med handicappede børn (eller handicappede voksne) tilsyneladende ikke begriber, hvad det indebærer. Man skulle mene, at det burde gøre en eller anden form for empatifremkaldende indtryk, men det gør det langtfra altid. Grrr. (Heldigvis er der så også de gode mennesker i blandt.)
Nå, jeg håber det flasker sig snarest – og at al den oprydning, udsmidning og sortering snart er overstået så du kan komme til RIGTIG at nyde det.
Mette
Liselotte
20. februar 2006 at 19:26Hejsa Karin og velkommen til, hvis det ellers er din første kommentar :-)
– jamen naturligvis vil jeg ud med det. Den gamle stol er en Mulholland, som produceres i USA, men desværre ikke længere fåes i Danmark.
Den nye stol er specialbygget til Alexander i et samarbejde mellem hende som tidligere stod for de fleste Mulhollandstole i DK og en smed i Århus, som nu har startet virksomhed, hvor han fremstiller specialbyggede hjælpemidler.
Karin
20. februar 2006 at 18:55Hej Liselotte,
Har fulgt med et godt stykke tid nu og nyder at læse om din hverdag, se de skønne billeder og lappe lækre bageopskrifter i mig :-)
Nu bliver jeg lige så nysgerrig, at jeg må spørge hvilken stol Alexander sidder i? Altså mærket… hvis du vil ud med det!
Mange hilsner
Karin