Yngste er sendt af huse. Her er stille og der høres ikke andet end vaskemaskinens rumlen og ældstes rallende snorken. Vi rydder op. Vi får nye ideer. Vi griner og hygger os midt i rodet.
Om et øjeblik flyttes min computer til den nye residens. Jeg glæder mig. Der er udsigt til haven og selvom mørket falder på nu, så ved jeg, at det bliver skønt i morgen og resten af tiden, sådan at kunne følge med i årstidernes skiften. Jeg kan slet ikke vente.
Mor er lige taget hjem. Hun tog min bil, for jeg skal ikke bruge den. Jeg har ferie og nu endnu mere end tidligere. Mor nåede nemlig en masse vasketøj, støvsugning og gulvvask, vinduespudsning og opmuntrende kommentarer i de timer hun var her. Hun nåede også at forkæle ældste, som nyder hendes besøg.
Hun er en uvurderlig hjælp, så at sende hende hjem i min bil med aflevering engang når hun gider, er det absolut mindste jeg syntes, at jeg kunne gøre. Hun er en stumtjener. Altså en knag, men endnu mere rummelig og med blækspruttearme.
Det må da være en stumtjener. Det er i hvert fald pænt ment… ;-)
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.