Vinter igen…

Sneen vælter ned fra himlen. I badet hører jeg altid radio og denne morgen afløste den ene trafikmelding den anden. Der rapporteres om glatføreuheld, lastbiler og personbiler skøjter rundt derude og god tid er en betingelse for at nå sikkert frem til bestemmelsesstedet, så også jeg starter tidligt hjemmefra.

Jeg kan lide at køre i snevejr. Jeg bliver ikke bange, når biler skrider ud og jeg retter op uden at behøve at tænke på det, men jeg er ikke dum og heller ikke overmodig, når det kommer til kørsel i selskab med andre bilister. Hensyntagen og god afstand er nødvendige ingredienser og den slags kombineret med glatte veje, koster ekstra tid, den tager jeg med mig, når jeg om lidt forlader matriklen til dagens første opgave.

Senere på formiddagen når jeg hjem igen, inden dagens sidste møde, og det giver mulighed for at nå at sige farvel til bettesøs, som planlægger at forcere snemasserne lidt senere i sin jagt på lykken, spænding og kæresten hjemme i hovedstaden. Jeg kommer til at savne hende, men hun nåede at lære mig et nyt spil i går. Det skal jeg plage resten af familien med, når hun er taget afsted. Vi har trods alt en hel uge i lediggang i vente…