Teklar

En hurtig bomdeomelet er smidt på panden, for det endte naturligvis med den helt store tur rundt i byen for Oline og mig. Der skulle provianteres på madsiden og købes bordben til bordet i arbejdsværelset og så skete der altså det, at vi kom til at kigge til siden, som vi gik der, så utroligt målrettede.

Jeg er helt seriøs omkring mine intentioner om at minimere kaffeindtaget og igen få hul på glæden ved at drikke te og jeg var endda gået i gang med at brygge en dejlig kande forleden, da det viste sig, at tekanden var flækket i bunden, hvorfor jeg pludselig havde en mindre Furesø på køkkenbordet.

Siden besluttede jeg mig for, at jeg så endelig ville forære mig selv den tekande inde fra Lange i Hjelmerstald, som så længe har spøgt, men det nåede jeg aldrig for i dag stod der en smuk, grøn tekande, som gjorde mig glad og ikke kostede en formue. Den kom med mig hjem sammen med nogle nye bluser, en halskæde og et par langskaftede sorte støvler, som jeg længe har kigget langt efter.

Bordbenet jagtede vi gennem det halve af Aalborg og til sidst skal jeg gerne indrømme, at vi var blevet enige om, at hvis det ikke var i butikken denne gang, var det også ligemeget, men vi har triumferende afleveret det hos chefen for kun et øjeblik siden. Han er tilfreds og vi er tilfredse. Sådan skal det være.