Slapsvanse

Dovenskaben har indfundet sig på matriklen, hvor den eneste fornuftige og praktiske aktivitet forestås af vaskemaskinen. Ungerne ser en tegnefilm, manden i huset nusser med hobbyen og jeg tusser rundt og retter lidt på en blomst eller to, mens jeg overvejer om ikke strikketøjet trænger til et par pinde ekstra.

Vi gider absolut ingenting og det er dejligt, at alle er enige om, at vi ikke skal ærgre os over at være indendøre, men i stedet kan nyde, at smide os i solpletterne rundt omkring. Oline har fundet sin inde på stuegulvet, hvor hun har arrangeret sig med madras og dyne. Alexander sidder og driller hende mens han griner af, at hun bliver tudesur over hans larm.

Jeg har dog været udendørs en smut. Ikke fordi jeg skulle, men fordi jeg kunne og solen skinner noget så dejligt. Gummistøvler og en tyk trøje var nok til, at jeg kunne gå en tur gennem haven, for at spejde efter de tidlige forårstegn, som allerede er derude. Der er fortsat trist, men de spæde knopper har indfundet sig på mange af havens træer og buske og snart kan jeg vel se krokus og erantis derude, hvis jeg er heldig.

Når blomsterne i haven ikke vil endnu, er det godt, at kunne glædes over dem indendøre. Roserne købte jeg i går og de er fantastiske i farverne. Lys orange, men med de smukkeste røde kanter, som klæder min grønne kande så flot. De får lov at sprede forårsstemning, men snart kan grene plukkes og tages med ind, hvor de kan springe ud i varmen og give os en helt anden fornemmelse for, at det snart er tid til de udendørs sysler igen.

Indtil da er roserne fine med mig…