Hvor var de dog heldige, de danske svineproducenter, som har investeret overskud i moralsk anløbne svinefarme i Polen og Ukraine. Mohammed kom i vejen og det er der mere end en landmand og ind til flere politikere, der kan være taknemmelige for.
Produktionsmetoder med vækstfremmere, som fremelsker resistente bakterier, er noget landmændene på hjemmebane bryster sig af for længst at have afskaffet, mens deres økonomiske interesser langt overgår deres moral, så snart de er udenfor landets grænser.
De producerer kødet i udlandet, med ukritisk brug af vækstfremmere, for siden at transportere det til Danmark, hvor det sælges til den danske forbruger, som tror sig sikker på, at det naturligvis er produceret med samme høje moral, som den landmændene udviser herhjemme.
Imens indkasserer landmændene støtte fra den danske IØ-fond under Udenrigsministeriet og de sover formentligt ganske og aldeles udmærket om natten, hvordan det så end lader sig gøre.
Det er umoralsk. De forsøger at snyde mig. Forbrugeren.
Det er også usmageligt.
Forsvarsministeren leverede den ynkeligste performance jeg nogensinde har set ham levere og det siger ikke så lidt. Adspurgt om sine tidligere interesser i disse svinefarme, valgte han alene at fastholde, at han havde solgt sine aktier for længst og derfor ikke mente, der var grund til at bede ham udtale sig.
Det havde klædt ham, at tilkendegive en holdning, som modsvarede hans salg af selv samme aktier, men det ville nok kræve, at han tog afstand fra noget jeg fornemmer han i grunden synes er helt i orden. At tie er at samtykke og det er moralsk angribeligt ikke at have travlt med at fastslå, at salget skete med baggrund i det moralsk forkastelige i produktionsmetoderne og ikke i det faktum, at hans økonomiske interesser var blevet opdaget.
Han skulle skamme sig og han kunne passende gøre det sammen med de andre anløbne politikere og de mange landmænd, som synes det er i orden at sætte mit helbred på spil for kortsigtet økonomisk gevinst. Føj for pokker…
Vi spiser stort set aldrig svinekød herhjemme. Det er en udløber af debatten tilbage i 1994, da det blev offentliggjort, at landmændene fodrede deres svin med vækstfremmere, som resulterede i resistente bakterier. Efter den dag smagte kødet os ikke længere.
Der er så meget andet, som holdes skjult for forbrugeren, så det er ikke fordi vi tror, at vi nu er holdt skadefri, men det gjorde en lille forskel for os. Det ville gøre en stor forskel for mig, hvis jeg oplevede, at landmændenes ord og handlinger snart begyndte at følges ad. Alt andet er skammeligt.
12 kommentarer
Liselotte
9. februar 2006 at 17:47Puk – vi spiser overvejende økologisk herhjemme, men… det handler dybest set om, at der grundlæggende er noget galt med moralen, når nogle landmænd i Danmark bryster sig af, at de er forud for deres tid og helt ophørt med vækstfremmere for herefter at køre få hundrede kilometer sydøst på og der producere kød til samme danske forbrugere, men denne gang MED vækstfremmere, fordi det endnu ikke er forbudt ved lov der. Føj!
Moral er godt, men dobbeltmoral er altså ikke dobbelt så godt ;-)
Donald – jeg mente heller ikke at du fremstod frelst, det var bare for at forklare, at vi også herhjemme spiser ting, som vi måske inderst inde godt ved er af tvivlsom kvalitet. Eksempelvis chips ;-)
Claus – det er sgu da skræmmende!
Claus
9. februar 2006 at 17:35Tag et kig her!
Donald
9. februar 2006 at 16:18Nej jeg synes heller ikke, at jeg er “frelst på madfronten”:-)) Jeg glemte at skrive frikadeller og hakkebøffer på ovst. liste, fordi det egentlig handlede om at vise hvor mange alternativer, der er. Jeg kan godt lide (økologiske) grise, og jeg ville gerne tage til Læsø for at smage får, og når økonomien eller hungeren er til det, spiser jeg også fabriksgris.
Det er helt forkert, at man kan bruge EU til at flytte rundt med ulovligt grisefoder! Der bør være et EU, som er fokuseret på at sikre forbrugernes og lønmodtageres rettigheder. Det er også forkasteligt, at man har så meget korruption i EU’kontorerne og endda i selveste kommissionens lederskab. Desværre er der ikke nogen nem løsning.
Men jeg kommer jo alligevel til at glide ud ad tangenten:
Det handler for mig om at spise, hvad jeg har lyst til eller sagt på en anden måde, at mindske presset fra faste spisetider og følelsen af at være forpligtet til at spise. Det er faktisk svært at skrive om, svært at forklare, men jeg føler mig ikke mæt, hvis jeg er nødt til at spise “buglehorn” og chips ved et møde. Når manden kommer med nogle små lækre gulerods-spidser i passende størrelse til håndholdning, og talestrømmen et øjeblik bliver afbrudt af knasende gulerødder (og slubren af rødvin) så synes jeg simpelthen det er herligt!
Det er lidt ligesom forholdet mellem hjemmebagte boller (af Ålborg kvalitet!-) og så de gamle fabriksboller lavet af skumgummi.
Anja
9. februar 2006 at 10:38Ja så gerne… jeg går altid med på en gang økologisk.
Så ikke udsendelsen, manden gjorde så han kunne genfortælle, for jeg var vis på at jeg både ville få opkastfornemmelser og stort raseri af alle de idioter der formidler, i dette tilfælde svinekød til de danske kølediske!
Økologi eller kend dit svin, så er man temmelig sikker på godt kød…
Puk
9. februar 2006 at 09:04Tør man nævne økologiske varer?
Så slipper du helt for at overveje noget som helst.
Liselotte
9. februar 2006 at 08:09Du så formentlig direktøren for Poldanor, som er en kæmpestor svinefarm i Polen. Han havde først sagt, at de ikke anvendte vækstfremmere hvorefter journalisten fremlagde beviser på det modsatte. Så må man vel hellere indrømme, tænkte han vist…
conny
9. februar 2006 at 08:03Endnu engang viser det sig, at man skal have specialviden for at være forbruger – og det kan jo ikke være rigtigt. Folk som Orla Zinck er også ofte inde på, at varerne burde være bedre deklareret – eller endnu bedre: det burde slet ikke være nødvendigt med en lang deklaration, fordi varerne ikke indeholdt noget, der er farligt.
Men i dag hvor det ikke er sådan, så forstår jeg godt dig, Liselotte, at du ikke spiser svinekød. (Efter den schnitzel jeg fik tilberedt i går, så kunne jeg også godt holde en længere pause, men det er nok en anden sag).
Jeg så kun et lille klip i går – men det slog så også hovedet på sømmet, for den landmand, der blev interviewet, vendte lige på en tallerken, da han blev præsenteret for fakta om (jeg tror det var) rester af medicin i det kød, han leverede.
Liselotte
9. februar 2006 at 07:50Det lyder som gode ting du spiser. Jeg er slet ikke frelst på madfronten, men jeg skal gerne indrømme, at jeg blev forarget i går, da jeg så hvordan de involverede parters moral er flosset, så det basker.
Jeg er temmelig sikker på, at de ikke overtræder reglerne i de pågældende lande. Det handler ikke om regler for mig. Det handler om tryghed som forbruger. De udnytter bevidst min uvidenhed. Den slags gør mig i allerhøjeste grad utryg.
Donald
9. februar 2006 at 03:26Det er da fornuftigt at lade være med at spise grisene fra fabrikkerne.
Jeg vil hellere have en fisk. I gamle dage kunne jeg ikke lide fisk, og det er
heller ikke godt hvis det ikke er friskt!
For mange år siden begyndte vægten at se underlig ud, og så sagde Kaj “Spørg Dyrlægen” at dyrenes mennesker ville have meget godt af at lade være med at spise den daglige (hakke)bøf eller frikadelle. Det er jo sandt nok, og tænk at man skal høre det fra en dyrlæge (som jo ellers måske havde gjort karriere på et slagteri!) Men han sagde det naturligvis også i forbindelse med at hundene let bliver for fede, hvis ikke ejeren passer på.
Jamen! Altså! min smag siger mig: Kartofler, ærter, gulerødder, tomater, salat, endivie, artiskokker, majs, ris, bønner, spinat, løg og så videre og ost, smør, fritgående æg, laks, tun, makrel, hornfisk, brød og chokolade-cup-cakes;-) – min sjæl, hvad vil du mer?
Liselotte
8. februar 2006 at 23:01Du har måske ret omkring faren i at generalisere Claus, men det er svært ikke at gøre det, når man ser hvor stor en del af vores danske svineproducenter der har aktier i netop disse enorme og umoralsk drevne svinefarme…
Omkring det med svinekød, så indtages det også herhjemme, når det kan erhverves i en ordentlig kvalitet, men det er meget begrænset. Jeg kan simpelthen ikke spise det medmindre jeg selv har klappet grisen på maven – i overført betydning. Kald mig bare sart ;-)
Læsø er du og Ella enige om, så der er måske noget om snakken :-)
Ella
8. februar 2006 at 22:54Jeg så ikke udsendelsen – hæsligt at vide at vores mad spoleres bevidst udelukkende for ussel fortjeneste :-(
Vi skulle måske støtte dem d,er laver ordentligt kød.
Juuls gårdbutik på Læsø har fantastisk kød og vi har købt pølser derfra, når vi har været på Læsø og vi har også købt hos Rosdahls på havnen i Aalborg. Dyrere end 3-stjernet, men også 100 gange bedre. Men du har sikkert spottet de gode steder ;-)
Claus
8. februar 2006 at 22:44Pas nu på med at generalisere. Der går masser af danske grisebasser rund og hygger sig med krølle på halen, og uden det mindste stress og jag.. Det handler om at finde den rette slagter… nu var Læsø oppe at vende igår – og der ligger et fantastisk slagtehus derovre – med rigtig godt svinekød som en del af udvalget – de gør vist også en del i lam. http://www.juuls-gaardbutik.dk – her kan du blandt andet købe intet mindre end verdens bedste spegepølser – de er så langt fra trestjernet industripølse som man næsten kan komme.