Jeg bager slumpboller. Det er sådan nogle, som ikke har en opskrift og derfor bare ender med at smage tæskegodt hvorefter jeg ærgrer mig over, at jeg ikke var lidt mere opmærksom i gerningsøjeblikket.
Dejen var helt tilpas. Glat, spændstig og mere end villig til at lade sig forme. Jeg lavede 2 brød og resten blev brugt til boller, for Oline skal spise i aften, så faderen har besluttet at lave burgere og til dem skal vi bruge hjemmebagte, friske brød.
Jeg kan næsten ikke vente. Lige så trist jeg synes McDonald og Burger Kings mad er, lige så lækker synes jeg, at en hjemmelavet burger er. Friskbagte brød, godt kød og masser af friske grøntsager. Hjemmelavede pommes frites er med til at fuldende billedet.
Jeg skræller et ordentligt læs kartofler, som skæres i umage stave, som med god vilje kan minde om en pommes frites. De lægges i bradepanden og bagepapir i bunden er slet ikke nogen dårlig ide. En smule god olie og et ordentligt læs groft salt hældes over og de stilles i ovnen ved 200 grader. Med jævne mellemrum vendes de og langsomt kan man iagttage den tiltagende brune farve og duften af verdens bedste pommes frites. Intet overgår sådan en omgang, så om lidt skal jeg vist skrælle kartofler… eller bede manden gøre det, for jeg kan jo ikke… nej…
13 kommentarer
Liselotte
9. februar 2006 at 17:39Liselotte 2 -. det rodfrugtsfad spiser vi faktisk ofte, for du kan jo i princippet smide hvad som helst i det – uhm :-)
Kirstine – du er nu også så klog, altså… men det er jo sjældent mig der står for maden herhjemme, så det ;-)
Kirstine
9. februar 2006 at 14:07Hvorfor ikke koge dem med skræl og så pille dem bagefter? Ja altså – det er selvfølgelig ikke aktuelt til pomfritter, da skal kartoflerne skures så meget først, at ens håndled alligevel hænger i laser, men ellers?
Jeg medgiver gerne at vintersure kartofler smager bedst når de er skrællede før kogning, men resten af året koger jeg dem lisså gerne med skræl. Særligt hvis mit musehåndled er ømt :-)
Liselotte 2
9. februar 2006 at 08:28Min datter har specialiseret sig i “slumpekager” – de bliver nogen gange fantastiske og nogen gange mislykkede :-)
Et godt supplement til de hjemmelavede pommes er – hvis du laver et fad rodfrugtspommesfrites … pastinakker, persillerødder, gulerødder, rødbeder … og også gerne løg, champignon, peberfrugt og cherrytomater – behandles på nogenlunde samme måde som kartoflerne … UHM! Kan blandes med kartoflerne hvis man har eventyrlystne børn … men vi plejer at lave det separat ;-)
Liselotte
9. februar 2006 at 08:17Det er fint og faktisk det jeg praktiserer altid, når vi snakker brød. Efter mange års bagning, er erfaringerne tilstrækkeligt til at få smidt en mere eller mindre heldig dej sammen uden opskrift.
I går var jeg heldig :-)
Mette
9. februar 2006 at 08:13Dejligt navn, slumpboller! Hos os hedder de klaskeboller. De illustrerer nok mest, at jeg ofte vælger at “klaske” dem på bagepladen med en ske og bare røre dejen sammen. Vi elsker den slags overraskende bagværk, som ingen ved, hvordan vil smage!
Liselotte
8. februar 2006 at 19:18Måske jeg skulle vise familien den film… hmm…
Lone
8. februar 2006 at 18:54Hjemmelavede burgere er så absolut også en af favoritretterne her i huset – både hos børn og voksne.
Prøv forøvrigt lige en gang ved lejlighed at se filmen “Supersize me” – I spiser garanteret aldrig hos McDonalds mere. Måske undtagen en kaffe og en sunday med varm karamel ved en sjælden lejlighed…
Liselotte
8. februar 2006 at 18:23Ha ha ha… ja, nød lærer nøgen kvinde og alt det der ;-)
Anita
8. februar 2006 at 18:10En kartoffelskræller-maskine er en god opfindelse og hvis det viser sig, at operationerne af mine håndled ikke er tilfredsstillende, så er det helt klart mit næste indkøb til køkkenet. Som det er ligenu, så er det ikke holdbart, men da vi er kartoffelelskere her i hjemmet, så bider jeg i det sure æble og lader skrælningen tage den tid det tager. Vi vil så nødigt undvære dem.
Jeg erfarede dog, da jeg forleden dag skulle lave marengs, at det ultimative værste jeg kan udsætte mig selv for er, at hakke og rive chokolade. Dét gør simpelthen for ondt og gør for stor skade på håndleddene, så en hakkemaskine ville have været et plus.
Sikke en maskinpark jeg vil kunne få skrabet sammen, inden det får ende med al denne dårligdom og nåå ja, så er en mand sådan set heller ikke nødvendig. Længe leve maskinerne – dem alle ;o)
Liselotte
8. februar 2006 at 18:02Jeg kan faktisk ikke Anita – og havde jeg ikke manden til den slags, spiste vi aldrig kartofler. Så enkelt er det… og så var endt med spaghetti, ris eller bulgur, hvedekorn, linser eller noget andet, som bare skal koges. Mine håndled er ødelagte, så det lader sig ganske enkelt ikke gøre her – og så lige en sidste ting. At finde en mand, kun for at han kan skrælle kartofler, er nok ikke en god ide ;-)
Anita
8. februar 2006 at 17:43Når man skal, så kan man også, men jeg er godt klar over, at det er en smule mere behændigt at have en mand til at gøre det for sig. HOV… det var sgu da derfor jeg skulle have en mand. Én eneste god grund…wauuu ;-D
Liselotte
8. februar 2006 at 17:24Der går vist et par timer endnu – vi er jo lidt sløve hvad det angår ;-)
Ella
8. februar 2006 at 17:18Hvornår skal vi spise ;-)