Jeg gemmer på de underligste ting. Nogle gange glemmer jeg helt hvorfor, men andre gange ved jeg præcis hvorfor.
Jeg ved hvorfor, jeg gemmer Alexanders gamle gummisko, størrelse 20.
Jeg gemmer de sko, fordi de er forbundet med minder. Ikke udelukkende om gode tider, men mere minder, som er med til at forme mig, som menneske. De fortæller om en lykkelig tid, som mest af alt handlede om, at jeg skulle have mit første barn. En tid, hvor jeg var tilpas og glædede mig. En tid, hvor det at købe babyudstyr var helt i sin orden.
De fortæller også om tiden derefter. Tiden, hvor alting væltede og det gik op for mig, at min søn aldrig nogensinde skulle slide de sko. Tiden, hvor jeg indså, at det eneste grund til han nogensinde kom til at bære sko, var den rent kosmetiske.
Det viste sig ikke at være sandt, for faktisk bruger Alexander sko. Han slider dem også. Han går ikke længere, men der var en tid, hvor Alexander gik i sit gangstativ. Nu slider han dem ved at stå. At stå er vigtigt for knoglers udvikling, så Alexander står hver dag.
De små gule gummisko sled han aldrig, men han brugte dem. Han sad i sin klapvogn, med sine fine gule gummisko og lignede enhver anden lille dreng. Kun jeg vidste bedre.
Nu er skoene slidte. Gennem mange år har de været anvendt i tørretumbleren, når der skal tørres dun. I stedet for tennisbolde har vi gule gummisko med Nuser på. De minder os om en tid, der var engang. Det er godt nok…
7 kommentarer
Liselotte
6. februar 2006 at 12:18Selv tak Mille :-)
Mille
6. februar 2006 at 11:33Kære Liselotte, Tak fordi du deler dine minder med os, dine læsere.
Liselotte
6. februar 2006 at 07:53Tak Rasmus :-)
Rasmus
6. februar 2006 at 05:57Dejlig historie, Liselotte. Det er derfor, jeg holder sådan af at læse din blog.
Liselotte
5. februar 2006 at 23:13:-)
Donald
5. februar 2006 at 23:11Kære gule gummisko. Gå hen til Liselotte og giv hende et knus og – hvis I kan – så lav en lille borddans og smil med hullet mellem sål og overdelen foran. Og så må Liselotte gerne få et kram af de andre i familien.
Hils fødselaren Alexander og sig, at det er godt at leve i Ålborg og at det er heldigt at man har en special-pude, som holder ham på plads i stolen, og stativ til at stå og køre og at det ikke gør så meget, at han ikke fik slidt Jer, gule gummisko, op.
Det er også godt at der er en familie til at kramme. Og en weblog læser i den anden ende af landet, som sender en hilsen og som også har brug for at være med i et lille opmuntringsprojekt.
Ella
5. februar 2006 at 22:18Ting vi gemmer, gemmer også næsten altid på en historie og eller et minde.
De gule sko fortæller en historie og også, at det var godt at I havde brug for dem i tørretumbleren. Ellers var de måske smidt ud og så havde vi ikke fået historien – tak for den :-)