Man tager en ulden frakke, et par uldne bukser, et par for varmt vaskede uldsweatre, lidt ekstra filt og hvad man ellers kan skaffe af den slags og klipper det hele op i passende strimler.
Så tager man alle disse uldstrimler og kombinerer dem med godt med lim, masser af tålmodighed og fantasi og pludselig har man et stykke kunsthåndværk, som mest af alt minder om et smukt landskab med dale, bjerge og floder.
Umiddelbart en genial ide, som burde kunne eftergøres uden de store problemer, når man, som jeg, har en forkærlighed for at vaske ulden alt for varmt. Undskyldningerne kan pakkes væk, hvis det kan omsættes til vægkunst. Tror jeg. Måske.
Tag et kig på tekstildesign. Du skal trykke på “Online Exhibit”, for at se tilblivelsen af BANFFscape af Marianne Desmarais og Liz Sargent.
2 kommentarer
Liselotte
27. januar 2006 at 21:16Ja, det er en spændende ide og måske udlængsel, men en gåtur i morgen kan muligvis kurere ;-)
Donald
27. januar 2006 at 21:11Hvor er det spændende — banff-scape er et smukt navn og får mig til at tænke på et landskabskort (lavet af bånd) med søer og smukke bække.
Er det mon en slags “rorschack-effekt”?
Eller bare tegn på behov for en ferietur? En god spadseretur i morgen kan gøre det! Ud at gå efter “banffscape” kortet:-)