Jessica har lært at gravere af sin far.
Det bruger hun nu, når hun genbruger gamle elfenbensarmbånd, som hun graverer citater i.
Det kan være fra film, litteraturen og endda graffitti fra New Yorks gader, som ender på hendes iøjnefaldende armbånd.
Hun lever af at lave smykker. Utraditionelle smykker, som eksempelvist kan være strikkede halskæder, lavet af guld- eller sølvtråde, som kombineres med stene.
Hun broderer med perler og tråd og det ender som smykker af helt unik karakter. Smukke kors og frygtindgydende kranier er vist de foretrukne motiver.
Jeg er nok mest vild med armbåndene, som ligner en mellemting mellem en tatovering og et banner, men det er vel i grunden lige så ligegyldigt, som den imponerende mængde tid de kan bruge i tv på at dissekere en barnedåb, som er overstået.
8 kommentarer
Liselotte
5. februar 2006 at 10:48One email coming up Jessica :-)
jessica cushman
5. februar 2006 at 02:51hi – just came across this when googling myself! can you send me a translation? i hope it’s good?? thanks so much, jessica
Liselotte
21. januar 2006 at 16:30Det lyder som en spændende idé Morten. De har sikkert hygget sig, når de har været på materialeindkøb i naturen :-)
Se, det var da også en måde at få set Danmark på ;-)
morten
21. januar 2006 at 16:28Apropos genbrug af materialer til smykker læste jeg i avisen om et par piger der lavede såkaldte egnssmykker af sten som var specielle for de forskellige egne i danmark, faktisk en god ide de nok skal få succes med
Liselotte
21. januar 2006 at 16:21Det må være frygteligt hårdt arbejde og en bambuspind kan jeg nok ikke anbefale Kirstine ;-)
Kirstine
21. januar 2006 at 15:31De strikkede ting er godt nok smukke… Øj. Jeg får helt lyst til at række ind igennem skærmen og røre ved dem, og prøve at lave noget i den stil selv. Gad vide hvor mange sæt strikkepinde man kan nå at slide op på sådan en halskæde? Det må være hårdt arbejde, lige meget hvor tynd og fin tråd man bruger.
Liselotte
21. januar 2006 at 15:13Jeps, det er genbrug Heidi, men du har jo ret. Fokus flyttes måske til materialet. Sådan tænkte jeg ikke. Jeg begejstredes over idéen :-)
Heidi
21. januar 2006 at 15:02Godt så – skulle lige ind på hendes side, og se hvor hun fik det elfenben fra… og før jeg nåede at blive arrig kunne jeg konstatere, at vi her snakker om “pre-ban” elfenben. Så ganske legalt er det, og ikke noget som har nogen umiddelbar effekt på elefant standen idag!
Hvorom smukke de er, må jeg nok alligevel tilstå at jeg aldrig nogensinde kunne finde på at købe et. Det kan godt være, at vi snakker om legalt elfenben her, men ikke desto mindre sættes der fokus på, hvor smukt det er og kunne derfor bidrage til størrer efterspørgsel på det vidunderlige materiale.