Nedenfor kommer et meget langt indlæg, som for de fleste måske vil være temmelig kedeligt at læse, men så spring det over.
Fie har reageret på et af mine tidligere indlæg med en kommentar i form af en lang post på egen blog. Den omhandler min familie og er på ingen måde repræsentativ for den virkelighed jeg lever i, hvorfor jeg synes det har været nødvendigt, at rette op på nogle af misforståelserne her.
Fies post kommer nedenfor (med fed skrift) – med mine kommentarer indsat undervejs.
Et spark under bæltestedet….. døm selv.
Det danske samfund er godt at leve i, men hvad er ret og hvad er rimeligt???
Da den ovenstående blog udførligt og detaljeret beskriver enhver bevægelse i familielivet og dagligdagen, og især deres trængsler med en handicappet søn, hvor kravene til kommunen bliver skærpede igen og igen, til trods for at dette hjem får en kæmpestøtte i form af vederlag til at passe denne søn.
Jeg forstår ikke hvor du har opfattelsen af at kravene til kommunen bliver skærpede igen og igen Fie? Det mener jeg da bestemt ikke de gør. Hvis jeg skal forstå det således, at du mener vi anker en afgørelse, så er det tilfældet ja, men det handler dybest set ikke om et afslag, men om den manglende sagsbehandling. Det er klart, at vi gør det for at få medhold, men udgangspunktet er en mangelfuld sagsbehandling, som ingen i Danmark burde udsættes for uanset om de er handicappede, kontanthjælpsmodtagere eller på anden vis udfordrede og derfor i en situation, hvor de har brug for rådgivning og hjælp.
Omkring den ???kæmpestøtte i form af et vederlag??? du anfører vi modtager for at passe Alexander, så kan jeg kun give dig ret. Det er da en kæmpe udskrivning at give en person lønkompensation, men jeg kan røbe her, at det beløb vi modtager, ligger i det vi alle sammen kender som lavtlønsområdet.
Jeg kan også betro dig, at havde vi et reelt valg, ville vi begge arbejde. Havde vi et fornuftigt alternativ, så vores liv ikke således ud, for ingen ønsker vist at være afhængige af et system og vil formentlig meget hellere klare sig selv. Sådan er vi i hvert fald indrettede og ud over det ønske, havde vi også karrieredrømme og ønsker for vores fremtid på arbejdsmarkedet, da vi fik Alexander. De er blevet pakket væk til fordel for behovet for at give Alexander et værdigt og rigt liv, men det koster både i hverdagen og engang ude i fremtiden, når Alexander flytter hjemmefra og hans far står uden store muligheder for at vende tilbage til et arbejdsmarked, som han i så mange år har været væk fra. Hans uddannelse vil være forældet og hans alder være en hæmsko. Han har ingen mulighed for at holde fast i arbejdsmarkedet ved at være tilknyttet en a-kasse, for de vil ikke have passive medlemmer i mere end 2 år, hvorfor han for længst er smidt ud. Systemet levner ikke plads til yderligere uddannelse eller dygtiggørelse, mens man er på lønkompensation.
Systemet tilbyder 3 måneders lønkompensation fra den dato den unge mand flytter hjemmefra, så stopper udbetalingen, hvilket vel grundlæggende må siges at være rimeligt nok, men med de menneskelige og økonomiske omkostninger det har for den hjemmegående forælder, er det bestemt ikke attraktivt, at være modtager af lønkompensation på de betingelser vi er det herhjemme.
Vi synes ikke, at vi har et reelt valg, for alternativet er at placere Alexander udenfor hjemmet, hvilket vi ikke ønsker. Vi elsker ham højt og ønsker at give ham et familieliv, som ligner det de fleste andre børn i Danmark tilbydes. Vi ønsker at være hans far og mor på heltid og ikke kun i besøgstid.
En døgninstitutionsplads, som kan rumme Alexander og hans behov, koster alt mellem 3/4 og godt 1 million kroner om året. Vi koster ikke noget i nærheden af ovenstående beløb på årsplan, hvorfor kommunerne også er så vældigt glade for at tildele forældre denne lønkompensation.
Vi tager imod den, fordi vi ikke synes, at der er noget godt eller acceptabelt alternativ. Ikke fordi vi gerne vil.
Det er helt sikkert ikke et let job at passe denne søn, og den øvrige familie er sandsynligvis afskåret for en hel del sociale relationer, hvis ikke moderen var en ivrig blogger, som får megen respons på sine trængsler.
Skulle det at jeg blogger kunne kompensere for færre sociale relationer? Fie, det er under bæltestedet og langt under din værdighed, for det ved vi begge to ikke er sandt.
Uanset, at familien får hjælp i alle retninger, har bil, får installeret nyt køkken, har lejeindtægt og alle handicaphjælpemidler stillet til rådighed, så der INTET der tyder på mangel af materielle goder, og ikke at forglemme, er der også stillet en aflastningsfamilie til rådighed.
Vi får masser af hjælp og er meget taknemmelige for den. Jeg synes faktisk, at jeg er god til netop at fremhæve, at vi i Danmark lever i et samfund, som heldigvis er skruet sådan sammen, at der oftest er hjælp at hente.
Vi har bil. Jeg kan ikke se relevansen i at fremhæve det? Måske mener du, at vi så er heldigere stillet end så mange andre familier i Danmark og det er da sandt, men bilen er også en garanti for, at familien kan foretage sig ting sammen. Havde vi ikke den, havde vi ikke mulighed for at komme udenfor hjemmets fire vægge. Alexander tåler ikke træk, hvorfor en bybus ikke er anvendelig for os og taxakørsel har vi sandelig ikke råd til. Bilen betaler vi for øvrigt selv, så den eller så udbredte misforståelse, at en handicapbus er noget ???man får fra kommunen??? er altså slet ikke i tråd med virkeligheden. Jeg skal gerne uddybe, hvis det ønskes.
Vi installerer nyt køkken. Det har jeg også svært ved at se relevansen i at nævne. Så længe du ikke har bare den svageste ide om hvordan det er finansieret, kan det vel næppe have relevans for det her.
Vi har lejeindtægt, siger du? Øh… nej, det har vi ikke, men du læser tilsyneladende ikke specielt meget med her på siden, på trods af at det er det indtryk du forsøger at give. At have lejere er for øvrigt ikke nogen overskudsforretning her på matriklen, så det øger altså ikke familiens formue.
Det er fortvivlende at se dig skrive, at vi får ??? alle handicaphjælpemidler stillet til rådighed???, for hvad i alverden har dog givet dig det indtryk. Hvis du mener dig kompetent til at udtale dig omkring Alexander og hans familie skylder du også, at du har læst med her og ikke bare baserer det hele på antagelser.
De sidste mange måneder har vi haft et besværligt liv fordi vi netop ikke har de hjælpemidler til Alexander, som er nødvendige. Vi mangler noget så basalt som en stol til ham. Vi ventede i 8 måneder på, at kommunen fik tid til at kontakte os angående samme. Nu venter vi, på 11. måned, på en stol til Alexander.
Vi mangler ikke materielle goder. Jeg klager bestemt ikke, men det er et spørgsmål om at prioritere. Jeg undværer ting, som du tager for givet og anser for uundværlige, fordi jeg vælger at prioritere anderledes end du, men det kan aldrig blive en indikator for hvor mange penge jeg har. Det kan afsløre mine prioriteringer, men aldrig min formue.
???… og ikke at forglemme, er der også stillet en aflastningsfamilie til rådighed.???
Hvor i alverden læser du med henne, for det er sørme da ikke her. I dit indlæg bliver du meget personlig og det har jeg det okay med, men ikke når du ikke ulejliger dig med, at sætte dig ind i den virkelighed jeg ofte nok har beskrevet på bloggen her.
Vi har ingen aflastningsfamilie. Alexander er på aflastning på en døgninstitution, for der er nemlig ingen familier, som kan eller vil påtage sig det store arbejde og ansvar det er, at varetage hans behov. Alexander skal altså placeres 14 dage på en døgninstitution med skiftende personale og en normering, som umuliggør meget mere end dækning af de mest basale behov for hans vedkommende og det mens vi andre tager på sommerferie.
Hvilke andre familier kender du for øvrigt, som vælger at tage på sommerferie, men lader deres ene barn passe hjemme imens?
Men dette er åbenbart ikke tilstrækkeligt, både til den kommende sommerferie, og sidste år, ønsker man sandelig osse at kommunen skal stille en handicapmedhjælper til rådighed i de 14 dage, man ønsker at rejse udenlands i sommerferien.
Hvor i alverden kommer det med den kommende sommerferie på banen? Vi anker sagen fra sidste år. Det er den du læser om, så mine sommerferieplaner for i år, har vist ingen relevans.
Ja, vi ønsker en hjælper med på ferie og det handler om, at de 2 uger om året skal være ferie for hele familien. Vi vil gerne, at hele familien får en god oplevelse. At alle familiemedlemmer oplever de 14 dage som det de er for andre familier også. Et åndehul, hvor fra man kommer glad og genopladet tilbage til hverdagen.
En hjælper er med til at garantere søvn til hele familien. En hjælper er med til at aflaste far, så han ikke skal være alene om at løfte under forhold, som aldrig bliver optimale. En hjælper er med, så det ikke nødvendigvis er mor eller far, som hver aften skal bruge 1½ time på aftensmaden med Alexander. En hjælper er med, så Alexander kan opleve at sende sine forældre ud for at spise en aften. En hjælper er med, så Alexander kan give sine forældre fri. Så det ikke er en arbejdsferie 24/7 de er taget af sted på, men en familieferie, hvor alles behov bliver tilgodeset.
En hjælper er med de 2 uger om året, fordi de 50 andre uger varetages af hans forældre, som nyder at kunne give slip på bare dele af de praktiske ting, som ellers optager hverdagen. En hjælper er med, fordi det vil give tilstrækkeligt med luft til, at der er overskud til at nyde og til bare at være en familie.
Det er 2 uger om året vi taler om. De resterende 50 varetager vi alle hans behov for en ualmindeligt ringe løn.
Har den familie aldrig hørt om prioriteringer???
Kunne man ikke ha’ undladt nogle af de materielle goder, hvis det er så magtpåliggende, at ha’ den handicappede søn med på ferie, og således selv ha’ bekostet 2 ugers løn for en medhjælper.
Finder du det unaturligt at vi gerne vil have vores søn med på ferie? Det gør vi ikke. Vi kunne ikke drømme om at holde sommerferie uden vores børn. Dem begge altså. Vi er en familie og sommerferien er så absolut årets højdepunkt og det er i de 2 uger vi er sydpå, at Alexander kan deltage helt og fuldt i familielivet og på intet tidspunkt oplever sig selv som stopklods for de frie udfoldelser. Det er de 2 uger om året, hvor han kan foretage sig alt det, som resten af familien kan og hvor Alexander oplever, at vores aktiviteter ikke er bundet op på ham og hans fysik. Hvor vejret ikke er afgørende for, om familien kan have aktiviteter udenfor. Det er bl.a. også derfor vi prioriterer sommerferien så højt, som vi gør.
Vores familie beder om at få hjælp til dækning af de merudgifter der er i forbindelse med at rejse med et familiemedlem, som er handicappet. Altså hjælp til at dække de ekstra udgifter der er, når man f.eks. ikke kan benytte sig af nogle af de tilbudsrejser der ellers findes, men har anderledes behov, som skal dækkes hvad enten man befinder sig i Danmark eller udlandet.
Vi er i forvejen hårdt ramt økonomisk – når man får lønkompensation er der ikke noget der hedder lønstigninger ud over de i loven foreskrevne dyrtidsreguleringer, hvorfor min mand får stor set det samme i løn, som han gjorde for 10 år siden. Der er heller ikke muligheder for på anden vis at supplere indtægten, for det er ganske enkelt ikke tilladt, når man er aflønnet af kommunen, som han er. Han hverken kan eller må tage et aftenjob for at supplere vores indtægt, for han er ansat 24/7 365 dage om året for en løn som er mindre end de flestes.
I Danmark har man forøvrigt et grundprincip som siger, at familier med handicappede børn ikke må stilles ringere end familier uden den udfordring. Det er bl.a. det vores skat går til. Det princip er vedtaget for bl.a. at sikre, at disse børn ikke flytter for tidligt hjemmefra og selvfølgelig kan man diskutere rimeligheden i det, men set med de flestes øjne er det nok ønskeligt, at børn vokser op i deres familier frem for på institutioner. Desuden er der i det lange løb en enorm økonomisk besparelse ved at bevare dette princip, som jeg tidligere har beskrevet og det er sikkert ikke gået politikernes næse forbi.
Staten stiller dig overfor et valg, når du får en handicappet barn. Du kan vælge at sende det på institution eller tage imod tilbudet om, at få en kompensation, som gør det muligt for dig, at leve et liv, som modsvarer det du havde før.
Vi har valgt at tage imod tilbudet om kompensation. Det betyder også, at min ferie ikke kan være 3 gange så dyr som din ferie, hvis jeg skal have råd til at tage af sted på den, men selvfølgelig kan det i stedet ende med, at familien tvinges ud i en institutionsanbringelse, som i sidste ende vil koste samfundet meget mere, end denne løsning gør. Heri er slet ikke indregnet de menneskelig omkostninger ved sådan en løsning.
Tingene er sjældent så enkle, som nogle gerne vil se dem…
Skal det ligefrem være god forretning ikke at sende sin søn på instution, men derimod bare kræve ind og lukrere på kommunen, siden man intet afsavn vil lide rent økonomisk, alt imens ‘grædekonerne’ i kommentarfunktionen lufter deres harme, og åbentbart ikke gør sig klart, at det er skatteyderne der bekoster denne families stadig stigende krav til deres påfund, og ønsker som ingengang et udearbejdende forældrepar på fuldtid kan tillade sig hvert år.
For slet ikke at tale om folk på overførselsindkomst af anden art.
Hvad i alverden får dig til at mene, at det er en god forretning ikke at sende sin søn på institution? Skal vi se lidt firkantet på det her, er den bedste økonomiske forretning for skatteyderne (det er for øvrigt også mig) sandelig så rigeligt, at kommunen aflønner den ene forælder frem for en placering på en døgninstitution og for familien er det er rigtig dårlig forretning, som koster økonomisk resten af livet.
Omkring ønskerne som ikke engang et udearbejdende forældrepar på fuldtid kan tillade sig hvert år, så er det jo et spørgsmål om at prioritere.
Vi ved, at en ferie sydpå betyder alverden for Alexander. Det betyder, at han i 14 dage får lov til at føle sig som en del af familien i stedet for at føle sig som den der altid begrænser den. Vi ved også, at de år, hvor vi ikke er kommet af sted på ferie, har efterår og vintre været præget af kontinuerlige forløb med infektioner hvorimod infektionshyppigheden er væsentligt reduceret de år, hvor vi har været af sted på ferie. Vi er garanteret 2 ugers samvær, hvor ingen i familien er nødt til at stå op om natten for at give maske eller suge slim. Vi ved, at det er 2 uger, hvor vi alle sammen kun skal nyde hinandens selskab og de timer er der kun alt for få af i løbet af et helt år.
Vi prioriterer den sommerferie meget højt. Vi undværer andre ting hele året, for at sikre, at der er råd til sommerferien.
???…der bekoster denne families stadig stigende krav til deres påfund,???
Hvad i alverden er det for stigende krav og påfund du hentyder til?
Og den raske datter kunne måske også trænge til at få forældrenes fulde opmærksomhed i et par uger?!
Hvorfor i alverden skulle hun trænge til det? Hun er såmænd ikke i underskud hvad det angår og hun ville savne sin bror forfærdeligt, hvis hun skulle undvære ham i nogle af de bedste uger på hele året. Hun ville synes, at det var helt forkert, at han ikke også skulle være en del af hendes oplevelser.
Og hvor meget har sønnen egentligt ud af, at blive flyttet ud af sine vante omgivelser, der også omfatter aflastningsfamilien, er det ikke bare rendyrket egoisme fra familiens side, og prioriterer de i virkeligheden sønnens behov først og fremmest???
Det lyder for mig som om, at du ikke kan forestille dig, at Alexander også har lyst til oplevelser. Som om du tror, at hans liv er så rigeligt fuldt, når bare han ser de samme vægge og de samme mennesker hele tiden. Han er fysisk handicappet, men det betyder da ikke, at han ikke også nyder, at få nye oplevelser.
Alexander lever højt på sine sommerferier og fortæller om dem igen og igen, så jeg er ikke det mindste i tvivl om, at de og alt det de omfatter af nye oplevelser og samvær på næsten ligeværdige betingelser er en meget vigtig del af hans liv. Han glæder sig enormt meget hvert eneste år, når vi begynder at snakke om den kommende ferie.
Eller er det virkeligt bare socialforvaltningen/kommunen, der er helt umenneskelige….og HVOR stor ‘menneskelighed’ skal samfundet/skatteyderne egentlig udvise?!
Det sidste er jeg vist ikke kompetent til at svare på. Jeg synes, at vores familie betaler en meget høj pris for et af naturens luner, så jeg ville af naturlige årsager være frygteligt forudindtaget ligesom jeg synes du har været i dit indlæg. Fordømmende og på et grundlag, som på ingen måde kan retfærdiggøres af manglende viden, for har man ikke forstand til at tale kan man i det mindste gøre andre den tjeneste at tie.
Det har været mig magtpåliggende at rydde nogle af misforståelserne af vejen, fordi de ellers nemt kunne komme til at fremstå som sandheden, hvad de langt fra er. Det håber jeg, at jeg har fået belyst i indlægget her.
89 kommentarer
Liselotte
20. januar 2006 at 18:04Tak Michael :-)
Michael
20. januar 2006 at 15:21Hej Liselotte,
Sidst jeg var her forbi havde vi en diskussion om Doman og om vores kamp med systemet for at få diverse hjælpemidler som kan gøre vores hverdag lidt lettere og forhåbentlig forhindre at vi skal invalidepension alt for tidligt pga. tunge løft.
Gu fanden skal i da på ferie (i betaler den jo selv) og selvfølgelig skal i have en hjælper med.
Den tågesnak om at vi familier til handicappede er forkælede er en ekstrem enfoldig holdning.
Har egentlig ikke et modsvar til Fie, det har du jo også gjort så glimrende.
Mvh
Michael
Mayas far
Liselotte
18. januar 2006 at 22:55@Mathias: Dejligt at høre, at jeg fik forklaret mig ordentligt. Ikke fordi du nødvendigvis er enig, men fordi du fik lidt ud af min forklaring :-)
Mathias
18. januar 2006 at 22:49@Kimporator: Jeg mener at samfundets fornemste opgave er at hjælpe de svageste i samfundet – og herunder også Alexander. Og min holdning er, at vi må sætte skatten så vi har råd til dette – men når det er sagt, så synes jeg det er beskæmmende at så mange er imod at regulere skatten for at hjælpe andre. Det er her prioriteringerne kommer ind
@Liselotte: Du har klart givet mig et mere nuanceret billede af situationen og jeg kan godt forstå dine argumenter for at få en hjælper med!
Kimporator
15. januar 2006 at 22:53@-:
Næee lille anonyme De, det tror jeg ikke vi behøver lade os nøje med, selvom jeg da godt kan se at det for nogle (måske Dem selv?) er ubehageligt at få venstrefløjens fallit på tryk ;-)
Liselotte
15. januar 2006 at 22:51Tak skal du have Mathias og jeg forstår, at du kan se tingene sådan.
Jeg vil gerne prøve at forklare hvorfor en hjælper med på ferie er så attraktivt for os. Ikke at det nødvendigvis skal rokke det mindste ved din opfattelse af tingene, men blot for at uddybe yderligere.
Alexander kan enten passes på institution mens vi holder ferie, eller han kan holde sommerferie sammen med os. (Institutionsløsningen er for øvrigt betragteligt meget dyrere end at bevilge os en hjælper, hvis vi skal snakke penge, men det er nu ikke mit ærinde her).
Er det sidste tilfældet, vil en hjælper kunne give os et af de “åndehuller” vi nyder i løbet af året, hvor vi ellers er optaget af at give ham en god hverdag med alt hvad det indebærer.
De fleste forældre (også enlige) oplever, at der ind imellem er små åndehuller, hvor veninder, bedsteforældre eller andre tager sig af børnene. De oplever også, at deres børn vokser sig så store, at de begynder at tage med kammerater hjem eller i ungdomsklub og ad den vej frigør sig mere og mere fra dem. Både psykisk, men absolut også fysisk.
De har ikke længere behov for at få hjælp til at spise, gå på toilettet, skifte tøj, læse blade, lege med legetøj eller gå i seng. Det oplever jeg ikke. Jeg har i 16 år haft alt den praktiske omsorg, som normalt ophører indenfor en relativ kort årrække.
Du må ikke misforstå mig, for det er ikke en beklagelse, men det er for at prøve at forklare, hvorfor vi synes det er dejligt, at have en hjælper med på ferie. Så bliver det nemlig også ferie for os og ikke hverdagen med alle de praktiske opgaver, som blot flyttes ind i andre fysiske rammer.
Vi har heldigvis aflastning. Alexander er i aflastning med omtrent 20-25 overnatninger på årsbasis. Han er tildelt flere aflastningsdøgn, men fordi han så ofte er syg, kan han ikke komme på institutionen (han kunne smitte en frygtelig masse andre børn og har det også bedst hjemme), så i løbet af et år, er det ikke mange døgn, hvor vi ikke er i fuldt sving med alt det praktiske omkring ham. Derfor er sommerferien dyrebar for os, men jeg forstår sagtens, at du kan anskue tingene, som du gør – jeg havde bare lyst til at prøve at forklare noget, som naturligvis stadig kan forekomme urimeligt luksuriøst.
Kimporator
15. januar 2006 at 22:50@Mathias:
1) Hvem er det der står foran dem i køen til hjælp? Hvilke normale familier er det der skal hjælpes på ferie og hvilket handicap er det der berettiger at denne hjælp gives til dem før den gives til en multihandicappets feriemulighed?
2) Synes du middelklassefamilierne, 1 skolelærer og en håndværker med 2 børn eksempelvis, hvor hvert barn har eget tv, mobil, pc og meget meget mere, skal spytte mere i bøssen – eller har de bare “tjent deres ærlige penge selv” og bla bla (vi kender vrøvlet fra de ååååh så normalitetsramte stakler)
Når det er sagt, vil jeg bare sige at dit input var meget interessant ;o)
Mathias
15. januar 2006 at 21:27Med hensyn til diverse hjælpemidler og lign. kan jeg absolut ikke være uenig i, at det skal være et minimumskrav. MEN,
for mig at se, er der mange i de svageste sociale grupper som ikke kan komme på sommerferie, så selvom det er nok så godt for Alexander synes jeg det virker uanstændigt at bruge skatteydernes penge til at sende en hjælper med Jer, når der er “ganske” normale familier der heller ikke har råd til at tage på ferie.
Men når det så er sagt vil jeg sige, at du skriver en rigtig interessant weblog, LL, som jeg nyder at følge med i.
planton
15. januar 2006 at 17:45Diskussioner om offentlige nedskæringer og udvisning af asylsøgere og lignende bliver pludseligt meget ubehagelige, når det drejer sig om nogen, man har sympati for eller kender personligt. Personligt ville jeg betragte det, som at vinde i (Lise)lotteriet at få LL som mor, hvis jeg var multihandikappet – og jeg er ikke misundelig på lidt tilskud til adspredelse i en hård hverdag, uanset om det foregår i Padborg eller Provence.
Men jeg ville ønske at alle, der deler denne sympati med mig, vil huske den når vi skal stemme næste gang….. og Fie, mon ikke hun har lært lidt om makro- og mikrokommunikation ;o)
-
15. januar 2006 at 13:06kunne hr. kimporator og fru møller evt. ikke henlægge deres diskussion til egne blogs – eller private emails?
den virker ikke længere relevant for andre ;-)
Kimporator
15. januar 2006 at 11:40Fr. Møller: Nu du hiver klicheen “borgerlig/liberal regering” frem og ligesom antyder at DEN har ansvaret, så vil jeg da lige pege på, at det store skred i behandlingen af samfundets udsatte, aktiveringspsykopatien, fratagelses af det vi ofte opfatter som velerhvervede rettigheder og laveste standard, kom under Nyrup-regeringen. I Schlüters tid var det næsten en svir at være arbejdsløs ;o)
Du skal huske på at den kollektivistiske tankegang ligger til venstre i salen. Det er SF og S der sætter systemet over mennesket og højrefløjen der sætter individets rettigheder øverst. En ofte misbrugt kliche, ja, men med en del sandhed i sig. En af grundene til at Fogh fortsætter Nyrup-linien med en Arbeit-macht-Frei-slavepisker-minister, er netop at de er blevet socialdemokrater, kollektivister.
Et radikalt bud på historien.
Et citat:
“Til gengæld er den tid også forbi, hvor man kaldte en spade for en spade. Nu hedder det ikke længere tvangsarbejde, men “aktivering”. Aktiveringen gives som et “tilbud”, bistandsklienten har pligt til at tage imod (i modsat fald kan der blive lukket for kontanthjælpen).”An offer you can’t refuse”.”
Fru Møller! De kan lige så godt indløse partimedlemskab hos Dansk Folkeparti, for det er det eneste parti der blot tilnærmelsesvist varetager Deres interesser. Den muslimske masseindvandring er dyr og de tiltag der skal afhjælpe deres undergravning af samfundet rammer alle i bunden, for som Deres radirøde kammerater vil have det: Der må ikke diskrimineres mod musserne, så alle der falder i samme socialgruppe, skal kanøfles. De, Fru Møller, betaler 2 regninger: Dels den muslimske, og dels for middelklassens egoisme. Under Sclüter betalte folk af Deres slags kun een.
P.K.
Liselotte
15. januar 2006 at 11:00Jeg er enig med dig Lotte og diskussionen havde været interessant taget på et generelt plan, men ikke vendt som en udlevering af min familie. Det er sølle.
Lotte
15. januar 2006 at 10:44Hmm…en kommentar fra en blogger i eksil.
Jeg føler mig overbevist om, at Fie har fanget pointen for nuværende. Om ikke andet fordi det hermed er bevist, at en af Danmarks mest læst bloggere har mange læsere og mange sympatisører.
Jeg tror også, at man NU skal passe på med ikke at gøre sig skyldig i det samme som Fie tilsigtet eller ikke tilsigtet gjorde sig skyldig i som udgangspunkt.
For så vidt Fie havde magtet at hæve debatten til et generelt niveau, havde hele denne streng sikkert set anderledes ud. Principielt set skriver hun ikke noget, der ikke kan læses på mange andre blogge, hvis pointerne hæves til generelle betragtninger.
Fies ord er ikke sølle. Fies ord er Fies ord, og for nuværende er der ingen der ved, hvad hendes intention i udgangspunktet egentlig var. Nuvel, der kunne være tænkt/skrevet anderledes, ord kan mange ting. Men kollektivt ansvar og omsorg for næsten er ikke kun vendt mod den forudrettede (i dette tilfælde Liselotte) hvis der skal kunne tales om medmenneskelighed.
Hvis Fies intention var at begå cyberselvmord eller få en masse mennesker vendt mod sig, så er det lykkedes.
Jeg tvivler på, at det var hendes hensigt.
Jeg tror, Fie har fanget pointen.
Lotte :-)
Fr. Møller
15. januar 2006 at 02:43Nej, many – du har beklageligvis ikke fattet noget som helst! Det handler overhovedet ikke om, hvad jeg måtte have råd til eller ikke råd til… For det handler ikke om mig!
Vi har valgt en borgerlig/liberal regering, og det er nu engang god, borgerlig/liberal politik, at så meget som muligt er den enkeltes eget ansvar. Ikke mindst økonomisk.
Kommunerne har bl.a. fået pålagt en større del af udgiften til førtidspension. Så det er logik for begyndere, at der må spares andre steder i socialforvaltningerne. Jeg siger ikke, at det er i orden – bare at det er logisk! Og det kan man, sødeste many, godt synes uden at lide af skyggen af misundelse!
miramarmora
15. januar 2006 at 01:52Takk for en god debatt!
Jeg kan bare slutte meg til de fleste her; All respekt til deg for din fattede og kloke måte å håndtere dette på!
Sherry
15. januar 2006 at 00:10Jeg bliver nødt til………jeg kan ikke sidde dette overhørigt. Jeg må kommentere. Bare lidt. Sorry. Jeg kan ikke lade være….
Jeg kan på det helt personlige plan konstatere at Fie formentligt har ligget temmeligt lunt i svingene på livets landevej indtil videre, og at skulle hun en dag skride i et af svingene og ved dette komme til at kysse virkelighedens kantede ansigt, ville hun muligvis efterfølgende være i stand til at se noget mere forstående og nuanceret på andres levevilkår.
Underligt som nogle først virkeligt forstår tingene, når de selv har stået midt i dem et stykke tid.
Foragt er et stærkt ord at bruge, og er noget jeg sjældent gør mig i. Men foragt er præcis hvad jeg føler når jeg læser Fie´s indlæg. Mage til uintelligent og hadefuldt klamp skal man lede længe efter.
“Kære” Fie!
(Jeg tør vædde 5 flasker god whisky på at du læser med her. Især da du sletter kommentaterne på din egen blog – hvilket siger en hel del om din – absolut manglende – seriøsitet).
Sølle……så sølle er dine ord at du skulle skamme dig langt ind i næste årtusinde. Jeg kan sgu ikke finde ud af om jeg skal have ondt af dig, fordi du er så fattigt et menneske så jeg væmmes, eller om jeg skal forhåndsreservere en plads på Bloksbjerg til dig så den er rede til dig når vi rammer Skt. Hans.
Skrev du for at få plads på opmærksomhedens alter (?), for så lykkedes din mission. Blot burde du i bekræftende fald ikke bruge andres ulykke på en så respektløs måde, – nærmest som trædepude – for at komme højt nok til vejrs for at blive set. Bvadr!
Ferien!
Just for the record, nu hvor ferien er under luppen: Ifølge min bedste overbevisning er ferien ikke en luksus. Den er i lige så høj grad en forebyggelse af infektioner hos Alexander, sådan som jeg har forstået det.
At få en hjælper med er kun rimeligt, da der formentligt ikke er nogle hjælpemidler til at løfte Alexander fra seng til stol, fra stol til bad osv. osv., der hvor i er på ferie. Altså, må det være ødelæggende for ryg osv. kun at være en person om de løft der er på en dag.
Hvad et det der gør at det er så svært at unde familien en familieferie med medhjælper hvor de kan tanke op på hygge, oplevelser og ja…ferie (som i: nu holder vi ferie og slapper HELT af fra den daglige trummerum)?
Jeg betaler med glæde min skat og helt ærligt? Jeg vil med lige så stor glæde skæppe i kassen med nogle ekstra kroner, så de svagere skæbner i samfundet kan få mere værdighed og kvalitet i deres liv.
Liselotte :o)
Dit svar til Fie gør dig stor ære. Respekt for det og for dig, samt for resten af familien du er så heldig at være en del af.
Mange tanker
/many
14. januar 2006 at 22:16Jeg forstod den godt, Fr. Møller.
Når du ikke har råd til ferierejser, skal andre heller ikke have.
Fr. Møller
14. januar 2006 at 20:18Kimpo – ja, vel er der penge nok i samfundet. Imidlertid bestemmer jeg ikke, at de skal bruges på at forgylde prioritetsbestyrere fremfor på at give handicappede et så rigt og værdigt liv som muligt! Og så gider jeg helt konsekvent ikke blande hverken muslimer, asatro, katolikker eller hinduer ind i dén diskussion – vi har, som du måske ved, religionsfrihed her i landet…
Det er muligt, du mener ferie – gerne i udlandet – er standard for velfærdssamfundet. Tillad mig at gøre opmærksom på, at vi er mange, der ikke lever i dette velfærdssamfund.
Og nej, det er ikke noget decideret handicap at være enlig forsørger. Imidlertid er det sådan, at udgiftsniveauet i dagens Danmark reelt kræver to indtægter. Enlige forsørgere får en vis kompensation fra det offentlige bl.a. i form af muligheden for ekstra børnetilskud – men tro mig – der er et godt stykke vej op til, at det på nogen måde modsvarer to regulære indkomster! Du bør også være intelligent nok til at vide, at det ikke er alle enlige forsørgere, der kynisk har valgt den livsmodel…
Min pointe er – stadig – at med så mange, der hutler sig ignnem dagligdagen, har vi valgt, at der ikke er råd til at give ekstra penge til, at nogen kan komme på ferie. Det må de selv klare – rimeligt eller ej.
Mon den fes ind nu ;-) ?
Grith
14. januar 2006 at 19:20Liselotte, jeg er tom for ord ang. denne sag! Hold da op. Mage til dumhed og faktisk direkte ondskab skal man lede længe efter. Nå lad nu det ligge. Ville bare lige skrive et par ord til dig. Jeg synes du og familien gør det bedste I kan for Alexander, og for jer selv. Og som mange andre respekterer jeg dig enormt for din kærlighed, engagement og viljestyrke. Især fordi du kan give Fie et svar som det der er kommet. Jeg tror sgu´jeg var flippet skråt på et meget lille menneske der går i så små små sko, men det får så være. Repekt for dit svar og for din måde at håndtere sagen på. Og Fie, måske du burde overveje at grave dig ned? Det ville jeg nok gøre….
Kimporator
14. januar 2006 at 18:56PS, der er jo penge nok i samfundet, Fru Møller, lyt til medierne og tænk på de 30 mia årligt ved hjemsendelse af samtlige muslimer ;-)
Kimporator
14. januar 2006 at 18:53Nej, Fru Møller. Det handler næppe om respekt, men om logik og konsekvens. Læs evt. min indlæg igen.
Meningen er at afhjælpe et handicap. Man kan vælge at spare, så hjælpen ikke bliver fuldstændig, eller man kan vælge at respektere valget konsekvent, sådan at hjælpen er gennemført. Til en konsekvent økonomisk hjælp hører hjælp til ferie, hvis man anerkender afholdelse af ferie som standarden for velfærdssamfundet. Men du kan da argumentere for at det at afholde ferie er en særlig luksus. Det giver bare ikke mening i mine ører, når det er normalen.
Så kommer vi til situationen enlig forælder. Her er samfundets norm klart at det ikke er et decideret handicap som skal kompenseres. Det er ikke en sygdom at være enlig! (At der så er forskellig støttemæssig kompens i praksis, er en anden sag.)
Jeg synes godt om at enlige kvinder har det hårdt. Det manglede bare. Mænd har et mere akut sexbehov, og magtbalancen er de seneste 30 år forrykket faretruende til kvindens fordel med al den støtte til enlige mødre. Vi får statsbørn, og fremtidens familie er uden far.
Kvindens behov for tryghed, materielt og sikkerhedsmæssigt, er dækket af Moder Stat. Det er ødelæggende for mændene, og vel også for kvinden. Kvinder bør tilskyndes til at søge en mand, så deres afhængigheder kan opveje hinanden.
På med læbestift og maskara (tilgiv stavningen med dette ord), du må bare ud og gøre dig lækker!
;o)
Fr. Møller
14. januar 2006 at 18:03Kimpo – jeg bekæmper sandelig ikke nogen – og da slet ikke Fr. Weller ;-). Jeg siger absolut heller ikke, at nogen kræver “fri gavebod” – er du sikker på, du ikke forveksler mig med Fie?
Det, jeg siger, er, at som der er skåret ned alle vegne, forstår jeg udmærket, at der ikke kan bevilges ekstra penge til, at en familie holder ferie med et handicappet barn. Om det er rimeligt eller ej? Hvis udgangspunktet er, at “samfundet” skal holde handicappede skadesløse i forhold til det, vi kalder “et normalt liv”, er det ikke rimeligt.
Men hvis vi sætter det i forhold til, at en del enlige forsørgere, der hverken har råd til hus eller bil, kæmper en daglig kamp for at få de økonomiske ender til at nå sammen, er det yderst rimeligt, at der ikke ydes tilskud til hjælp under sydens sol og palmer.
Synes jeg – og jeg er selvfølgelig parat til at tage de klø, den holdning måtte indbringe. Det handler ikke om misundelse overhovedet – blot om respekt for dem, der virkelig sidder hårdt i det.
Liselotte
14. januar 2006 at 15:41Selv tak Kirstine – for dine ord, som varmer ligesom alle andre ord herover har gjort det. I skal allesammen vide, at jeg og min familie sætter stor pris på jeres lyst til at bruge tid på at skrive her.
Jeg er altid villig til at indgå i dialoger omkring stort set hvadsomhelst også Alexanders støtte fra det offentlige, men på et overordnet og generelt plan. Misforståelser og fejlagtige opfattelser af min virkelighed kan jeg ikke sidde overhørig og derfor ovenstående indlæg, som har afstedkommet enorm respons og en fin mulighed for at forklare hvordan lidt af vores liv er skruet sammen.
Jeg havde mange overvejelser omkring offentliggørelsen af de meget private ting omkring vores økonomi, fordi jeg prøver at være personlig, men ikke privat og derfor aldrig har ønsket dette. Jeg fortæller ting om Kenneths liv, som på ingen måde havde været skrevet her, hvis ikke han havde billiget det. Han er spurgt og det har været svært for os begge, for ingen af os har ønsket det, men vores familie blev taget som gidsler og løsesummen var at blive privat.
Derfor har det her været barskt for os, for det er en udstillen af noget, som kunne misfortolkes i retning af et forsøg på at angle efter medlidenhed og støtte. Det skal ingen spilde kræfter på. Vi skal ikke ynkes, for vi har et fantastisk liv, men I skal alligevel have tak allesammen.
Kirstine
14. januar 2006 at 15:14Jeg er nybagt førtidspension, og dermed blandt de “ugunstigt stillede”, som Kimporator kalder det. Før det bouncede jeg i nogle år rundt i systemet, og ved om nogen, hvor tilfældigt det er om man får en god og saglig behandling, eller havner hos en kommunalt ansat som bare har siddet på den pind alt for længe, og kun kan sige ting som “det plejer vi ikke” og “det kan man ikke”, og bliver mistænksom hvis man er proaktiv og sætter sig ind i hvilke pligter og rettigheder man har. Jeg ved også, at det i mange socialforvaltninger er rutine at give afslag på alt hvad der kan koste dem penge. Jeg kender ikke til forholdene i Aalborg, men min egen kommune er så berygtet for den fremgangsmåde, at jeg brugte en uge på at rende rundt om mig selv og skrive og ringe til diverse mennesker og spørge om de nu var helt sikre sikre på at det var gået i orden, for de havde jo ikke givet afslag først! Fjollet, ikke? :-)
Nuvel, min sag er afsluttet. Det er Alexanders ikke, og bliver det sikkert heller aldrig – der vil altid være noget nyt der skal diskuteres, søges om, ankes… Jeg fatter ikke hvor du og resten af familien henter det overskud som skinner igennem på disse sider, men det smitter i hvert fald. Hvis jeg er sur og selvmedlidende, har solgt ét par øreringe på en hel måned og græder snot over at det aaaldrig skal lykkes mig at tjene penge nok til at kysse pensionen farvel – så er et besøg her en fantastisk modgift. En kærlig lektion i, hvordan man også kan tackle livet, selv om det ikke er som man havde håbet og forestillet sig.
Og tak for det, du :-)
Kimporator
14. januar 2006 at 10:58Fr. Møller skriver
Men man kan ikke anlægge den betragtning, at fordi I har truffet disse valg, må I kunne få nogle af de penge, samfundet sparer på den manglende institutionsanbringelse til noget andet.
Det er ikke just det der tales om. Der tales om at hjælpe en familie til så vidt muligt at gøre det, “normale familier” gør. Du får det til at lyde som om der kræves fri gavebod, og det er da usagligt og fordrejende.
Der er heller ikke tale om at betale familiens ferie. Der er tale om at kompensere særlige udgifter for et handicappet barn. Hverken mere eller mindre.
Det er rigtigt at kontanthjælpsmodtagere i et vist omfang er fraskåret ferie. Dog ikke al ferie, men udlandsferier. Når bare de har mobiltelefonen med, kan de tage på ferie så længe de holder sig indenfor landets grænser. Hvor folk på det officielle arbejdsmarked skal stå til rådighed ca. 11 måneder om året, hvad enten de er i regulært arbejde eller de er i a-kasse, skal de såkaldte kontanthjælpsmodtagere stå til rådighed 12 måneder. Som straf for at være fattige, eller noget..
Debatten har været i folketinget, se her: http://www.ft.dk/?/Samling/200.....9_6_27.htm – den er faktisk meget afslørende for det hykleri der præger den politiske debat.
Det er naturligvis en skændsel at træde på dem der ligger ned, men det er formentlig lavet for at imødegå, at utilpassede muslimer tager til moderlandet på statens regning og henter endnu en klient som ægtefælle. Enhedslisten kæmper flot for kontanthjælpsmodtagernes ret til udlandsferie, men glemmer selvfølgelig at ændre deres udlændingepolitik, så det kan realiseres uden undergravning af samfundet. De andre partier (til højre for SF) hykler løs om at det er sundest for kontanthjælpsmodtageren at blive i Danmark alle 12 måneder! (læs selv debatten)
Til at brække sig over, men det bør ikke få Fru Møller til at bekæmpe Fru Weller. Hvilket er hvad hun gør – foranlediget af denne fie, der sikkert har sine problemer og altså, som fru Møller, føler trang til at gå i rette med andre ugunstigt stillede..
Men så længe småfolk slås indbyrdes, kan middelklassen jo tage det roligt..
HenrietteB
14. januar 2006 at 10:40Fr. Møller:
Well, jeg er jo et af de “blødsødne” mennesker, som synes, at reglerne for mennesker på kontanthjælp og i aktivering er temmelig hårde. Jeg synes faktisk også, at det ville være helt rimeligt, hvis de også havde mulighed for nu og da, at komme på ferie eller hjemmefra. Det skal nævnes, at jeg har denne holdning uagtet, at jeg aldrig selv har modtaget kontanthjælp eller lignende – min karriere i “systemet” begrænser sig til 50 uger på barselsdagpenge. resten af mit voksenliv har jeg været selvforsørgende og bidraget med egne tjente skattekroner.
Jeg kender idag ikke lovgivningen godt nok til at vurdere, hvorvidt det er muligt at få tilskud til løn til handicaphjælper under en ferie. Men som Liselotte beskriver det andetsteds, virker sagsbehandlingen rent faktisk mangelfuld – kommunen nægter nærmest at indhente de relevante lægelige oplysninger til behandling af sagen. Og derfor har de anket afgørelsen. Det kan jeg godt forstå, for sagsbehandlingen skal altså være i orden, både for Liselotte og familie, men også for andre borgere som henvender sig til systemet.
Jeg gør mig intet begreb om, hvordan det er at leve med et handicappet barn på fuld tid. Men da jeg for 12 år siden var under uddannelse, foregik min sidste praktik på en institution for yngre svært fysisk handicappede. Jeg var i en perode på 3 måneder kontaktperson for en pige på 20 år, hvis situation mindede meget om Alexanders, så vidt jeg kan vurdere.
Jeg kan forsikre jer alle om, at efter at have tilbragt 37 timer om ugen med at varetage hendes daglige behov og pleje, vil jeg aldrig nogen sinde kunne få ondt i bagdelen over ønsket om at medbringe en ekstra handicaphjælper på en ferie, om den så går til Vesterhavet eller sydpå.
Jeg tror ganske enkelt ikke mange fatter, hvor hårdt det kan være – det er fysisk et meget hårdt og krævende arbejde, selvom det også er et arbejde der er mange glæder ved. Det er et job, som slider ufatteligt på kroppen, fordi det bla indebærer så mange tunge løft og jeg kan såmænd udemærket forstå ønsket om en handicaphjælper under en ferie. Kenneth er jo ansat af kommunen til at passe Alexander. Hvornår får han ellers en “pause” og muligheden for at restituere sig lidt?
Det her kunne godt blive en interessant debat – for det er egentligt væsentligt at debattere faktiske forhold i sager, hvor den “indre svinehund” så ofte stikker sit grimme hovede frem.
Personligt ville jeg ikke selv bytte for en million eller tre.
Liselotte
14. januar 2006 at 10:34Fru Møller – der er så ufatteligt mange mennesker i Danmark, som hver eneste dag må leve med, at samfundet ikke er godt nok skruet sammen og derfor betaler en pris, som er langt højere end noget jeg nogensinde kommer til at finde rimeligt. Du er bl.a. en af dem og du har beriget mit liv med dine beskrivelser af en tilværelse, som er overordentlig vanskelig og aldrig nogensinde kan komme til at synes rimelig, men vi skulle nødig nå derhen hvor solidariteten forsvinder, fordi man ikke selv kan få.
Marian
14. januar 2006 at 09:45Det eneste jeg vil sige er at jeg håber at Fie ikke har nogke børn eller får nogle og slet ikke et handicappet får sølle børn…….. –
Nu venter jeg bare på noget nyt på bloggen fra dig – det er altid spændende at komme her ind og læse hvad du har at fortælle.
Rigtig god week-end
Anja
14. januar 2006 at 09:42Touché Liselotte – det var sgu godt brølt! Som alle andre seriøse medlæsere og medbloggere nærer jeg den allerstørste respekt for den beslutning du og manden tog for mange år siden. En af de største beslutninger, mennesker kan tage – og beundring for hvor godt I klarer det. I er da ihvertfald en familie sammentømret, som noget man aldrig før har set – og I står last og brast med hinanden. Dét, kan jeg ikke forstå, at noget som helst menneske i verden kan få ondt af. Som de andre vil jeg afholde mig fra at skrive noget meget grimt og æreskrænkende til Fie. Det har forhåbentligt givet hende en meget dårlig smag i munden at læse dit svar samt kommentarer fra andre, mere rummelige (nej FY, Anja!!) mennesker :)
Keep up the good work, jeg kunne ikke undvære din blog! Vid, at du lærer os andre utroligt meget!
QVINDEN
14. januar 2006 at 08:57De mange andre sagde det før mig; Jeg kan derfor kun gentage du er for sej og en anden er for fej, at hun bruger dig og din familie til at udstille sine holdninger med.
Jeg havde egentligt skrevet en kommentar hos Fie, men ser nu, at den er slettet. Og ved du hvad… Det siger mere om din opponent end om dig, at hun ikke er i stand til at håndtere de reaktioner hendes indlæg har affødt.
Liselotte, jeg håber at du fortsætter din blog med samme nærvær og nerve, som du har gjort hid til.
You go girl!
Smilla
14. januar 2006 at 08:32Kære Liselotte!
Jeg elsker at læse din blok. Elsker din lyst til livet. Elsker din livsglæde. Du gør en forskel for mig. Du gør mig i bedre humør. Du er et forbillede for mig som mor, og jeg bliver så glad, når din kærlighed til dine børn skinner igennem i dine indlæg.
Du er en knag, og du gør en forskel. Både for os læserer, for dine børn, og for så mange andre. Hvis bare flere var som dig.
Alle gode tanker, og alt godt til dig og din familie.
Pia
14. januar 2006 at 07:43Hej søde Liselotte,
Ja, JEG havde ikke kunnet svare så fattet og velovervejet som du svarer Fie… men det er jo også én af grundene til at vi læser med hos dig, fordi du er noget ganske særligt! Dét er Fie også, men det hun er, virker ikke særlig positivt, bare dumt. Og ondt.
Jeg kommenterer normalt ikke dine indlæg, læser bare med dagligt (og altid flere gange dagligt) og her lørdag morgen, hvor jeg finder dig usædvanligt stille, er jeg nødt til at skrive min første kommentar.
Mage til frækhed hun udviser hende Fie! Men man kan nok ikke stille noget op overfor hendes ondhed… udover hvad du allerede har gjort. Joh, vi kunne sende et tæskehold og banke fornuft ind i hende. Men okay, så ville vi være ligeså lave som hende. Og hvem vil være dét? Tssss… Næhh du. Men hun har da i det mindste givet os noget nyt. Et nyt ord. Når nogen er RIGTIG dumme, rigtig lede og ondskabsfulde kan vi sige: “Ihhh altså din lede FIE!” eller…”SÅ stopper du din klamme Fie!!!”
Nå… nu bliver jeg vist revet med ;-) Men respekt til dig og en varm hilsen til hele din familie!
Kærligst fra Pia i København!
Fr. Møller
14. januar 2006 at 05:33Liselotte – jeg er helt med på, at I sparer samundet – og hermed også mig – for mange penge med den løsning, I har valgt omkring at leve med et handicappet barn. Og det er klart, han skal have alle de tekniske hjælpemidler, der overhovedet findes for at lette hans hverdag.
Men man kan ikke anlægge den betragtning, at fordi I har truffet disse valg, må I kunne få nogle af de penge, samfundet sparer på den manglende institutionsanbringelse til noget andet.
Hvis det var så enkelt, ville jeg slet ikke behøve betale skat! Jeg har nemlig slet ikke børn af egen avl – har ikke belastet samfundet med udgifter til pasning og skolegang – så hvis jeg kunne få de penge til nogle ferierejser, ville det være fint… Men sådan spiller klaveret ikke – og det synes jeg faktisk heller ikke, det skal.
Det kan godt være, “I” mener, ferie er en meneskeret. Det er det måske også – i hvert fald er den overenskomstsikret. Men… Folk, der af en eller anden grund befinder sig udenfor arbejdsmarkedet, har ingen indbygget ferieret! Nok har kontanthjælpsmodtagere ret til én aktiveringsfri måned om året – men forlader de hjemmet i den periode, får de bare ikke en øre imens!
I kan jo selv gætte, hvor meget ferie det bliver til på de vilkår. Ét er, at der ikke rigtig er råd til selv at købe en rejse – skulle man være så heldig at få den som gave, må man sige nej, fordi man ikke kan betale sin husleje derhjemme i den uge eller to…
Pensionister må gerne rejse ud – men det var vist kun i Farum, det var et offentligt anliggende at give dem råd til det…
Jeg har fuld forståelse for, at et handicappet menneske skal have alt det, der kan gøre hverdagen så tålelig som mulig, finansieret af vores allesammens midler. Men jeg fastholder, at ferie er en luksus, der langtfra er alle beskåret.
Medmindre vi bare snakker om at være fri for hverdagens pligter. Men ligefrem komme hjemmefra – er en luksus.
Jeg finder det skandaløst at måtte vente næsten et år på en brugbar kørestol til en, der ikke kan gå! Men i orden selv at skulle betale for at have ekstra personale med for at rejse på ferie. Det uanset om det er inden- eller udenfor landets grænser.
Jeg vil se anderledes på det, den dag Alexander er flyttet hjemmefra, og man ikke længere
kan forvente, at hans forældre tager dét ansvar!
Kirstine
14. januar 2006 at 02:54Jeg har fulgt diskussionen hele dagen, og jeg fatter det stadig ikke. Nuvel, jeg fatter at Fie synes er Liselotte er en værre én, men hvorfor eller på hvilket grundlag? Pffft, lige hen over hovedet på mig. Jeg har læst indlægget på Fies blog, og hendes svar på nogle af de kommentarer det afstedkom, og stadig? Nada. Hvor al den sammesparede galde kommer fra, det fremgår ikke. Måske ville hun bedre kunne li’ Liselotte, hvis denne græd snot og bandede verden og det onde, onde samfund ad helvede til på sin blog, hver gang en ny forhindring dukkede op? Er Fie selv så falstlåst i en offerrolle, at hun får kvalme af en kvinde der gør noget aktivt for at komme i godt humør igen, går en tur i haven, ta’r et billede af en blomst, bager en kage?
Puha, det må være et fattigt liv, sådan at gå og spejde efter om der er nogen der formaster sig til at have det liiidt mindre dårligt end en selv.
PS: Tak til Therese og Many for afklaringen omkring kommentarer på Fies blog. Jeg ville også gerne vide hvad hendes baggrund var – synes kun at det er rimeligt, når man nu gerne vil brokke sig. Det holder ikke at skrive “nåår, hmm, hmm, jeg ved hvor meget I små svin scorer, fortæl os nu hvor meget det er, hentydning, surt opstød, hentydning”. Hvis hun mener at vide “noget”, så må hun da sige det lige ud! Anyway, det ville jeg gerne ha’ spurgt hende om, men det havde tydeligvis været spild af tastetryk.
(Og nu er tasterne så blevet trykket alligevel. Ih ja, smarte mig :-)
Randi
14. januar 2006 at 02:53Altså, jeg har intet fornuftigt at bidrage med, som ikke er blevet sagt allerede. Ville egentlig holde mig fra at skrive en “jeg-er-helt-enig-med-flertallet”-kommentar, men dit og Fies indlæg har rumsteret for meget i mit sind i løbet af idag, til at jeg kan holde ud ikke at give min tilkendegivelse med.
Du har klaret ærterne til UG, Liselotte. Det er såmænd blot hvad jeg har på hjerte. Jeg havde ikke været i stand til at holde hovedet ligeså koldt.
/many
14. januar 2006 at 01:18Nej, Therese. Fie har ikke lukket for kommentarerne, hun sletter bare de som ikke er enige med hende og i særdeleshed de, som spørger om hendes baggrund for at have så rabiate holdninger til forvaltningen af vores velfærdsstat.
… meget rimeligt at få afklaret IMHO.
Men ok – hvis der er tale om et menneske med en månedshyre på +50K og en trækprocent på 68, så burde der stadig være en sjat til en årlig mallorcatur.
Vi er nok snarere ude i misundelsens grimme fjæs på kronisk overførselsindkomst og alt for meget tid til at tøffe rundt i de små sutsko.
Therese
14. januar 2006 at 01:08Fie har nu lukket for kommentarer og slettet de mange henvendelser til hende på sin blog. Lan åbenbart ikke klare presset.
Hvor er jeg rørt over at se kommentarerne blive ved med at tikke ind, og endnu engang vil jeg bare sige – Liselotte du er for sej (uden at lyde alt for 80 ´er…)
Therese
Ella
14. januar 2006 at 00:04HenrietteB – du formår at sætte ord på mange af de tanker, jeg tror mange har gjort sig. Som Liselottes svar, bør også din kommentar indgå i pensum for uddannelse af kommunalt ansatte, læs socialrådgivere. Og nej – det var ikke til at holde ud.
HenrietteB
13. januar 2006 at 23:38Jeg må indrømme, at jeg fortsat er vred efter at have læst Fies Blog-indlæg.
Jeg er ikke vred på Liselottes vegne – for mig at se er hun udmærket istand til at forsvare sig mod disse angreb på en ordentlig og sober måde.
Jeg er vred på Alexanders vegne. For den hån, den ringeagt og det nedvurderende menneskesyn Fie i sit indlæg lægger for dagen, bør intet menneske – og slet ikke et menneske, som ikke er i stand til at forsvare sig selv – udsættes for.
Vi kan altid debatere det sociale system, serviceloven, tilskuds- og ankemuligheder, – det kan såmænd være rigtig interessant – men efter min mening bør denne debat så være saglig og uden personangreb.
I dette tilfælde er det faktisk flintrende ligegyldigt om Alexander bor på institution eller ej eller om sommerferien går til Kreta eller Vesterhavet.
Alexander er i en situation hvor hans fysiske handicap gør, at enhver aktivitet kræver hjælp fra andre døgnet rundt. Sådan vil det altid være, uanset om han bor på institution eller hjemme. Det er en økonomisk meget udfordrende situation, for enhver aktivitet koster derved meget meget mere for ham end for os andre – både i form af hjælpen og hjælpemidlerne. Alexander hopper ikke bare på den nærmeste bus og suser til f.eks. svømning, som vi andre – han er nødt til at blive transporteret i et særligt køretøj og have hjælp til at få tøjet af og på og højst sandsynligt også have en hjælper med sig i vandet.
Sådan vil Alexanders liv altid være – både nu og i fremtiden.
Heldigvis lever vi i et samfund, som generelt har det menneskesyn, at fordi man er handicappet og ikke kan selv, skal man ikke nødvendigvis berøves de sanseoplevelser og sociale aktiviteter som hører til et normalt og rigt menneskeliv. Heller ikke selv om det koster flere penge at gøre det. Derfor kan man søge det offentlige om hjælp til disse ekstra udgifter et sådant menneske har – og man kan anke afgørelsen, hvis man er uening i denne og finder sagsbehandlingen mangelfuld.
Jeg er stadig vred på Alexanders vegne. Og det er jeg fordi Fie med sit perfide indlæg og småtskårne menneskesyn angriber hans ret til have en så normal tilværelse som muligt til trods for at han er handicappet. Hun angriber de menneskerettigheder, vi alle i hverdagen tager for givet.
Og hun angriber et menneske, som ikke selv kan forsvare sig – men heldigvis har en mor, som hedder Liselotte og kan!
For hvor ville Alexander – og andre i samme situation være – hvis Fies holdninger og menneskesyn fik magt?
Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på.
HenrietteB
Tina
13. januar 2006 at 23:03Kære Liselotte
Hatten af for et så sobert svar!
Jeg kan tilslutte mig koret af læsere som jævnligt opmuntres af dine velformulerede, selvironiske, humoristiske indlæg, som giver et lille indblik i en anderledes hverdag.
Jeg håber for jer at I får en hjælper med på ferie, og at I i det hele taget får en *seriøs* sagsbehandling næste gang.
Mange hilsner fra Tina
visitsen.dk » Hvem har bedt om din mening?!
13. januar 2006 at 22:59[…] Hvad jeg selv mener om Fies indlæg, har jeg kommenteret hos Liselotte, men hvad Liselottes reaktion angår, så mener jeg egentligt blot, at hun opfører sig som en ansvarsfuld blogger og er tro mod de ord hun selv har smidt i de forskellige debatter, der har været om ligende emner. […]
Donald
13. januar 2006 at 22:58Jeg synes, at du viser en forståelse både for de kommunale medarbejdere og for systemets svagheder, hvoraf en altså er at man er nødt til at “plage” for at få retmæssige hjælpeforanstaltninger m.v.
Desværre kender jeg det selv. Det er endog meget vanskeligt at holde fanen højt og det er nødvendigt at være stolt af sig selv og sit arbejde.
Det synes jeg du har grund til.
Og det er der jo heldigvis også andre, der synes. Ved at støtte dig kan jeg mærke at jeg selv får det lidt bedre med vores situation med søn på 31, som egentlig godt kunne bruge noget mere “distriktspsykiatri”.
Vibeke
13. januar 2006 at 22:54Fies kommentar er simpel og grov efter min mening. Hun kan have præcis den opfattelse hun vil af grænsen mellem fornødenheder og luksus.
I vores samfund er det forhåbentlig sådan, at der er nogle forholdsvis gennemskuelige regler for hvornår en ansøgning skal tages op til behandling og hvornår den kan afvises. Så vidt jeg har forstået, er det blot disse regler Liselotte +familie henholder sig til – det er regler som er fastsat fra politisk side, og altså ikke er op til individuelle betragtninger om luksus.
Bortset fra det er det vel ikke luksus at støtte en familie med et handicappet, mindreårigt, hjemmeboende barn i at gøre så mange ting som muligt sammen, på en måde som de ville gøre, hvis barnet havde sin fulde førlighed. Det er vel sund fornuft?!?!
Liselotte – godt gået at du kunne gennemgå punkterne i Fies indlæg så sagligt!
Therese
13. januar 2006 at 22:17Kære Liselotte
Jeg læser din blog, flere gange dagligt. Jeg elsker dine indlæg, dit positive livssyn, dine sjove tanker og kreative streg. Jeg missunder din positivitet, din skrivegave, din glæde for livet og din måde at takle denne Fie på.
Jeg ville ikke kunne holde hovedet så koldt som du gør, og jeg er sikker på at din profesionelle måde at svare på, vil bringe hendes sind i kog og få hende til at kaste med flere sten.
Uanset er jeg på din side, ligesom de 44 andre der har skrevet her i dag.
Kærligst Therese
Gitte
13. januar 2006 at 21:49Liselotte… jeg er sg bange for at Fie har set sig sur på dig og din blog.
Jeg ville egentlig ikke bruge mere energi på hendes indlæg, hvis jeg var dig.
Det synes klart og tydeligt, efter at jeg har læst kommentarer både her og hos hende, at Fie ikke rigtig ved, hvad hun snakker om. Hun er bedst til politiker-floskler a la: ‘hvad siger skatteborgerne til at deres penge… bla-bla-bla’
Den slags spørgsmål kan enhver idiot finde ud af at stille og på den måde er hendes indlæg blot et små-perfidt kvæk, pyntet med et par floskler, som det egentlig er bedst blot at overhøre.
Keep up the spirit.
kh
Farmer
13. januar 2006 at 21:09Stakkels, stakkels Fie, som er så svag, at hun kan finde på at skrive sådan.
Og lykkelige Liselotte. Du har den styrke og varme, der kun nåes ved løse store opgaver uden at glemme kærligheden og livet.
Jakob K. Svendsen » Opr?r i blogland
13. januar 2006 at 20:38[…] Da jeg kom hjem fra arbejde tog jeg lige en tur rundt i “blogland”. Jeg blev overrasket da jeg klikkede forbi et af de faste steder. Her var der for alvor kommet svar p? tiltale. […]
Manuela
13. januar 2006 at 20:26Hej Liselotte
jeg aner jo ikke hvem du er, men min lillesøster Patricia læser jævnligt din blog. Vi skrev sammen over msn i dag og kom til at snakke om hvor vigtigt det er at man er positivt indstillet til tingene her i livet, og at det er vigitgt at man arbejder med dette, for ikke at virke negativt her i livet. Hun nævnte bl.a dig, fordi du altid er i godt humør hun fortalte mig om dit evige glade humør du er i besiddelse af trods dine/jeres bekymringer i hverdagen.
Jeg sidder her med en klump i halsen, efter at have læst Fie´s indlæg og din kommentar, til det hele. Jeg må sige, jeg er så ked af at læse at der virkelig findes mennesker som åbenbart ikke er istand til at tænke jeres situation igennem, inden de kommer med sådanne udtaleser.
Ros til dig, for det flotte svar.
Liselotte jeg vil blot ønske dig og din familie medvind og alt godt for fremtiden.
De varmeste hilsner fra Manuela & familien
Minni
13. januar 2006 at 20:25Du hvem du end er..Fie…Du skulle prøve at være i familien Wellers sko bare en weekend..så villedu tage hatten af og være yderst flov over dine kommentare..jeg er glad for at jeg kun skal læse omdig..men tænk at skulle leve resten af livet og være dig..skam dig
Liselotte godt svaret igen..du kan tillade dig at være vred og skuffet over andres dumhed..det her var dog det værste jeg længe har hørt ..god aften
Lucie
13. januar 2006 at 19:52jeg har ikke tid nu, men skal lese i morgen.
mor til nicolai
13. januar 2006 at 19:38Godt svaret Lisselotte.men folk bliver hurtigt misundelige når de tror at noget går deres næse foebi er selv mor til en svært mentalt +blind og CP handicappet næsten 18 årig dreng der også bor hjemme og kræver megen pleje og omsorg men hvis Fie vil bytte er hun da velkommen til det.fra en mor knus
Weblog
13. januar 2006 at 17:37[…] I l?bet af i dag er blogsf?ren blevet lidt rystet af noget, der i bedste fald kan kaldes kraftige meningsudvekslinger. Den ene part efter min mening er velargumenteret og seri?s, mens den anden part efter min mening ikke forholder sig til noget som helst andet end sin egen opfattelse af sammenh?ngen, der i bedste fald er en meget sn?vertsynet version af virkeligheden. Jeg er selv trofast l?ser af Liselottes blog og kender faktisk ikke Fie. Det har s?dan set heller ikke s? meget med “hvem” at g?re – mere med “hvordan”, for det er s?rme skidt argumentering. Selvf?lgelig opfordrer indl?g af den slags til debat, men s? skal det foreg? p? et rimeligt og faktuelt grundlag – og det g?r det ikke. Det er interessant at se en institution blandt danske blogs blive angrebet, og hvordan der i diverse kommentarer ogs? lige ryger et par finker af panden, for nu kan folk s? liiige komme med “ja, jeg synes faktisk ogs?, at hun er arrogant” og “ja, jeg har ogs? undret mig over den families prioriteringer – nu skal de have nyt k?kken!”. Hvad bliver det n?ste – at nogen sk?lder ud over, at Liselotte k?bte en dyr Mulberrytaske p? eBay for et par ?r siden? :-) Jeg h?ber virkelig ikke, at Liselotte taber modet – for hvor er det dog sundt at blive udfordret lidt, og hun udfordrer, g?r hun! Hep og hep herfra! N?, ja, her er linket til hele mis?ren – hvis du skulle v?re g?et glip af det: http://www.slagtenhelligko.dk/?p=2327 Posted by: Anne on 13 01, 06 | 4:03 pm | Profile [0] comments (0 views) | [0] Trackbacks [0] Pingbacks […]
visitsen
13. januar 2006 at 17:13Jeg har tre veninder med multihandicappede børn. Alle tre børn er hjemme og alle tre har en forældre der er gået ud af arbejdsmarkedet og modtager plejevederlag for at passe deres barn derhjemme.
Ens og så alligevel forskellig.
For der er forældre til handicappede børn, der ønsker månen op hvor solen skinner, fordi de er forbitret over det lod, det også er, at have et barn der ikke fungerer normalt.
Sådan oplever jeg ikke at Liselotte og hendes familie er.
Og det vigtigste (og oversete i denne debat) er at der er tale om en beslutning, der er blevet anket, hjemsendt til fornyet behandling og så (efter det oplyste) er blevet sagsbehandlet dårligt igen.
Og det kan vi som samfund ikke være bekendt. Folk der er ansat til at tage sig af sådanne sager, bør være kompetente og saglige – _de_ kan ikke tillade sig at lade deres eventuelle opfattelse af hvad der er luxus smitte af på sagsbehandlingen.
Kimporator
13. januar 2006 at 16:24“Det værste i Fies debatform ” skulle have været “Det værste i Fies indlæg “
Kimporator
13. januar 2006 at 16:22Hmmmmm…
Nu kender jeg jo begge de kære damer lidt mere end de fleste gør, og det gør det svært at kommentere. Uvidenhedens slør orker jeg ikke iføre mig, selvhypnose er ikke mit gebet – jeg prøver dog alligevel:
Det er selvfølgelig en ulige situation: Forbudet mod at bruge personlige oplysninger indhentet udenom webbet er vigtigt, så hvad man ved, via mails eller personlige samtaler, må udelades, hvis der ikke er udtrykkelig tilladelse. Forbryder man sig mod denne konvention, bryder debatmiljøet sammen. Vi ved altså intet om Fies private forhold og Fie har således let spil.
Det er Liselotte der er på anklagebænken for sin personlige livsførsel – bestemt meget ubehageligt. På den anden side kan det hele anskues som et forsøg på at starte en politisk debat hos det køn, der, trods stemmeretten, ikke synes at interessere sig det mindste for politik.
Det værste i Fies debatform er jo ikke, at hun med udgangspunkt i Liselottes weblog sætter spørgsmålstegn ved de midler der tildeles eller mere generelt: rejser debatten om prioriteringen på social- og sundhedsområdet. Det værste er formen, der lyser af irritation over Liselottes weblog. Når man er så irriteret på folk, burde man måske tænke 2 gange og tage 3 dybe indåndinger, inden man starter debatten.
Fie kan opfattes som en provokatrice, måske en kvindelig udgave af et af mine gamle pseudonymer. Hvor jeg dog sjældent eller aldrig angreb folks private forhold, kan en provokativ kvinde naturligvis ikke undlade sligt personfnidder. Debatformen følger kønnet, og hvor jeg smed om mig med grove generaliseringer der fik 266b-liderlige til at svinge vildt med racismestempel og andre trusler, da vil en kvindelig variant personfnidre ondskabsfuldt og starte et katteslagsmål.
Så meget for den generelle debat, nu til Djævelens Advokat:
DA, du burde ikke sparke nedad. Du burde gøre dig lækker og finde en mand. Så ville du have nogle flere midler, formentlig flere end Liselotte og Kenneth nogensinde får.
Ferie i udlandet er ikke luksus. Det var dog en absurd påstand. Hovedparten i dette land, er selvfede forkælede mennesker i standardformationen 2 indtægter, Villa-vovse-volvo. De danske lønninger for ganske almindeligt arbejde er enormt høje. Klassens småtumpede drenge ender med at tjene næsten lige så meget som det største geni.
Danmarks problem nummer 1 er at den fede møgegoistiske middelklasse suger penge fra de svage og de rige.
De rige er de talentfulde idérige kvikke og fortagsomme, der skal skaffe arbejdspladser og indtægter. Samfundets dynamo. De udsultes i misundelse. De fattige får kun knapt den hjælp de har behov, netop fordi middelklassen suger og ikke har nogen solidaritet med andre end sig selv.
At Liselotte gider/orker at tage emnet udlandsrejser seriøst, viser at hun er i defensiven. At du bragte det på bane, taler ikke til din fordel. Det er ellers synd, for du er en af dem med lidt hjerne. Men husk det fremover: Spark på nogen der fortjener det.
Irene
13. januar 2006 at 16:02Liselotte, jeg læste gårsdagens angreb. Blev ked og skrev et lille stykke, som hjalp på det hele … Ikke velskrevet, men hjertefølt! http://furore.smartlog.dk/3925.....mpati.html
Jeg vidste du ville vende tilbage med en god og velformuleret svada!
Et knus til dig fra mig!
Pernille
13. januar 2006 at 15:41Som flere andre har jeg også en trang til at skrive grimme ord om hende der Fie, men jeg gør det (heller) ikke, for mudderkastning gør ikke sagen bedre. Vil bare sende mange og varme tanker til hele familien Weller med ønsket om en rigtig dejlig week-end.
Du er sgu for sej, Liselotte!
Mette
13. januar 2006 at 15:34Hold da kæft, hvad trykker det kvindemenneske!! God gammeldags misundelse over dine nye, fede julegavestøvler..? Eller din mulighed for at indkøbe en lækker kuglepen i Frankrig..? Ja, jeg kender jo ingen af jer, men med min daglige medleven i dit og din families liv, undrer det mig, hvordan et menneske i den grad kan misfortolke det, du skriver. Jeg er mildest talt rystet på dine vegne. Skandaløst! Sidst men ikke mindst – så er ferie altså ferie uanset, om det holdes i Sydfrankrig eller Vordingborg! Go’ weekend. Jeg tror på, at det du gør, er det rigtige.
Helena
13. januar 2006 at 14:43Ak ja – at du, Liselotte, skal spilde din gode energi på den slags indlæg.
Keep cool :-)
Vi er med dig.
Henriette
13. januar 2006 at 14:34Kære Liselotte.
Som fast læser af din blog har du åbnet mine øjne, inspireret, og vakt glæde, især bliver jeg opløftet af din og din families engagement, energi og ukuelige optimisme.
Når jeg har dage, hvor det hele er gråt, kedeligt og ugideligt, får jeg energi og solskin gennem læsningen på denne side.
Din villighed til at dele af jeres hverdag, giver et uvurderligt indblik i et andet liv, som lægger langt fra mit. Min forståelse for handikappede og deres omgivelser er blevet større og ligeledes min medfølelse.
Jeg selv har aldrig været på en solskinsferie, til sydeuropa eller lignende. I min familie lånte vi som oftest et sommerhus ved vesterhavet og det var så den uges sommerferie. MEN det gør ikke at jeg ikke under Alexander at komme afsted! Når to uger i varmen giver så meget livskvalitet og glæde, kan jeg ikke andet end at sige god tur, og håbe at i kan komme afsted så tit som muligt.
At nogle mennesker kan byde sig selv at være så snævertsynede og gå i så små sko, er fortvivlende og sørgeligt! Der er rigtig mange ting i er nødt til at undvære, for at få et så normalt liv som muligt og jeg har den dybeste respekt for de valg i har truffet.
At beholde Alexander hjemme, giver udtryk for en kærlighed og stædighed (på den gode måde) der er fantastisk og misundelsesværdig!
Det har øget min livsglæde at mærke din! Tak, Liselotte.
/many
13. januar 2006 at 13:53Det er altid en skam at se småtskåren forvaltning af intellektet. Det bør ikke fremkalde vrede, men snarere medlidende undren.
Suzy-Hang-Around
13. januar 2006 at 13:43Tusind tak for din opklaring, Liselotte. Jeg er ny læser hos dig, og kender ikke din virkelighed til bunds, så da jeg så Fies indlæg, blev jeg momentant paf over om hun mon havde taget dig på kornet – hendes indtryk harmonerede jo ikke med mit. Så TAK for svaret, og jeg bøjer mig i beundring for din saglighed og urbane tone. Reglerne for alskens offentlige tilskud er for mig at se en uigennemtrængelig jungle, og jeg er meget taknemmelig for ikke at behøve at opholde mig der; jeg har dog et handicappet familiemedlem, der har boet på institution siden hun var 13 år, og hun er altså på ferie i udlandet med institutionen hvert år. Så ud over hvad vi hver især FØLER er rimeligt, kan man altså argumentere, at et tilskud til jeres ferie ikke er et tilskud til luksus, men et tiltag for ikke FAKTUELT at stille jer ringere end gennemsnitsborgeren her i landet. Tak igen for forbilledlig blogging og stor støtte herfra.
Kamilla
13. januar 2006 at 13:25Kære Liselotte
Jeg har været så glad for at få lov til at følge med i dit liv – din glæde, din veltalenhed, optimisme og din smukke hjemmeside.
Jeg er ked af at FIE er uden nogen af disse ting.
Og det er trist at FIE vist mener at hun kan lade den slags galde gå ud over dig. På hendes blog viser hendes svar at det nok er økonomien der går hende på – men du skal jo ikke have skylden for. Og hun kommer jo med en masse forskellige angreb.
Men hun er vist meget go’ til at finde andres bløde punkter, for at slippe for at vise sine egne…
… og så lidt nysgerrighed…
hvordan fandt du hendes indlæg?
… du siger bare til – hvis vi skal tage ud og tæve hendes blog ;-)
Glædelig weekend – hvor du kan se alle dem der støtter dig – og INGEN der støtter hende, heller ikke på hendes blog.
Liselotte
13. januar 2006 at 12:25Morten du rammer præcist der hvor det gør allermest ondt, for Fies ærinde er så svært at gennemskue. Det ligner mest af alt en lyst til at ramme mig og min familie og det er ærgerligt, fordi diskussionen om det rimelige i mange af vores systems støtteordninger altid er relevant.
På et generelt plan ville dette kunne have udviklet sig til en spændende debat, men i stedet for at hæve mit eksempel op på et plan, hvor det bliver håndterbart for de fleste af os, vælger Fie at blive perfid og nedsættende og det gør det vanskeligt at deltage i debatten. Det er personligt og debatter om den slags, skal aldrig være personlige.
Selvfølgelig er jeg vred.
Edotistic » Kommentarerne virker igen
13. januar 2006 at 12:09[…] Blev af Liselotte (der for tiden har hænderne fulde, uha) gjort opmærksom på at der var noget galt med programellet. Jeg havde begået en dum fejl da jeg satte det nye design i sving; men det skulle der nu være rettet op på. […]
Ella
13. januar 2006 at 12:07Kære Liselotte, jeg mangler ord til at sige, hvor paf jeg blev over at et medmenneske tillod sig at sparke til jer, så infamt og modbydeligt……. og du Liselotte, du formår, som altid at bevare værdigheden og roen og besvarede, punkt for punkt. Dit svar på Fies indlæg, burde indgå som pensum i videreuddannelse af socialrådgivere!
Jeg har dyb respekt for jeres vilje til at give Alexander et værdigt liv!
Orker du at fortsætte med at dele aspekter af dit liv med os, efter dette spark under bæltestedet? – Håber at du gør!
Conny
13. januar 2006 at 12:06Jeg har overvejet, om det var en kommentar værdig, så blot dette: Lige som det altid kun er “de andre”, der bliver ramt af ulykker, er det også altid kun “de andre”, der får i hoved og r..
– eller hva’!
Bevar blot optimismen :-)
morten
13. januar 2006 at 11:50Tja jeg kipper også med hatten hovedsageligt pga dit tilsyneladende rolige og velovervejede svar på tiltale.
Men Liselotte sig mig : er du ikke bare en lille bitte smule splitter møg hamrende tosset over at få familien og dens dispositioner endevendt på den måde .
Personligt ville jeg ihvertfald ryge op gennem skorstenen
Mille
13. januar 2006 at 11:43Rigtigt flot svar på tiltale!
God weekend!
Frederikke
13. januar 2006 at 11:41Sikke et overskud, Liselotte. Jeg kan til stadighed blive overrasket over dit overskud!
Mange tanker…
Martin Kristensen
13. januar 2006 at 11:29Generel betragtning.
Hvis man ikke lingner en “Morten Stig Christensen” klon – (komplet med SAND outfit) betaler topskat og scorer kassen på værdi-stigningen af parcelhuset, er man åbenbart blevet skydeskive for den nyliberale galskab.
Skatten skal åbenbart KUN bruges til “middelklassens” almindelige behov (skole, dagpenge, sygehuse m.m.) og ikke på svage, udsatte og folk der på anden måde er i en svær situation.
(Jeg synes ikke at Liselotte´s familie falder ind under “svage” eller “udsatte” kategorierne)
Pas på – “Middelklasse facismen” breder sig!
Og nu til noget helt andet.
Prøv at checke den lære pdf kalender ud på:
http://www.lounge72.com
Sazzy!
Madame
13. januar 2006 at 11:17Nu er Regitze lige kommet mig i forkøbet, men det jeg ville have skrevet var:
Jeg synes, Fie fortjener en tak. Ikke for sit indlæg, men fordi hun fremprovokerede det stærkeste svar, jeg nogen sinde har læst på en blog.
Og så kan jeg ikke lade være med at tænke: hvor er de heldige, de børn.
Mia
13. januar 2006 at 10:59Hmmm…jeg er ikke blogger – og er egentlig ikke optaget af blogs. Men jeg er mor til en særlig tøs på 12 med omfattende mentale handicaps – så din blog har jeg fulgt længe, fordi du giver mig et spejl af livet med et handicappet barn. Tak for det, Liselotte – sådan hverdags ‘spejl’ er rigtig vigtige af mange årsager. Derfor knuger det også helt sammen i min mave, når jeg læser Fies indlæg og din respons. Jeg håber sådan, at du springer op og falder ned på Fies ignorance. Det fine ved dine beskrivelser er, at du fortæller naunceret og hverdagsnært om livet, overvejslerne, glæden og sorgen som knytter sig til Alexanders særlige situation. Lad det blive ved med at være sådan! Fies absurde cost-benefit analyse ender i yderste konsekvens i et vanvittigt spørgsmål om, hvorvidt handicappede kan betale sig. Don’t go along.
Håber i får en dejlig sommerfier sammen(når den tid kommer) med ALT den hjælp som I mener er nødvendig (man beder nemlig sjældent om hjælp til sit eget barn, før man virkelig har brug for den, Fie).
Hilsen Mia
regitze
13. januar 2006 at 10:58Kære Liselotte og familie.
når nu hårene har lagt sig igen, Liselotte, så ender vi med at sende fie – whoever she is – en venlig tanke. hun fik skærpet vores holdninger og afklaret, hvorfor det er så givende og udviklende at følge dig.
jeg har igennem det seneste halve år fået en forståelse for det at have et handicappet barn, som jeg aldrig ville have erhvervet på anden måde.
jeg har fået en forståelse for så mange ting som jeg aldrig har skænket mange tanker.
du er med til at flytte min grænser.
og så har du en lækker søster!
kærlig hilsen
Regitze
Sanne B.
13. januar 2006 at 10:37Ja, excuse me, men jeg besidder ikke dine diplomatiske evner Liselotte, og nu er jeg f….. gal!
Folk som Fie burde knytte bylden, når de nu ikke er klogere end som så! Sikke’ et sørgeligt lille “menneske” i alt for små sko! Spade!
Moster
13. januar 2006 at 10:37Imbecile empatiforladte møgkælling !!!
Ja,det er Fie jeg hentyder til…
Jeg har set nydelsen og glæden hos Alexander når han er på ferie med familien, jeg har set Oline’s kærlighed vælte ud over Alexander, jeg har set Oline’s forældre’s kærlighed vælte ud over begge børn, jeg har følt smerten ved at se Alexander lide under de umenneskelige forhold han bydes af kommunen mht. manglende hjælpemidler, jeg har følt smerten ved at se Alexander lide under månedslange lungebetændelser hvor døden står i baggrunden og lurer. Det kan afhjælpes ved at han får nogle uger i sydens sol, og hvem kan ikke unde et ungt menneske den slags vitaminer ? Nå jo, Fie kan ikke…. Hvor ved Fie fra hvor køkkenet finansieres fra??? Kan det være en mulighed at køkkenet ikke kan realiseres til penge ??? Hvor ved hun fra at det da ville være nemmere/billigere at sende Alexander på institution???
Er Fie et af disse mennesker som vil have alt, men ikke tage ansvar for det?? Og som bestemt ikke vil hjælpe andre mennesker til at få del i livets glæder, fordi det faktisk ikke lykkes for hende selv at få alt hun peger på??? Er Fie en fiasko, som får ondt i røven over andres lykke??? Er det misundelse over at Alexander har en famile som elsker ham??? Fordi hun ikke selv har nogen som elsker hende højt nok til at ville give alt i denne verden for at gøre hende lykkelig og få et optimalt liv???
Det aner jeg jo ikke en bjælde om, for jeg kender hende ikke, og ønsker det bestemt heller ikke, men hvordan kan jeg så tillade mig at skrive om min opfattelse af hende som værende en sølle uintelligent og uoplyst kvinde som lever på andres ulykke ???
Ja, vel lige så nemt som hun kan skrive om Alexander og hans familie’s liv…..
Og tro mig, jeg ved hvad jeg skriver om, jeg er moster til Alexander, og ved hvordan hans og hans families liv er. Så kom bare an lille Fie, så skal jeg fand’me nok fortælle dig hvordan virkeligheden ser ud for familien, for du ved jo ikke hvad du snakker om, men ved du ret meget?? – virker ikke sådan….
Jeg elsker Alexander, som jeg har fulgt fra det sekund han blev født og altid har haft et specielt forhold til, og jeg elsker min niece, som er det mest fordomsfri lille menneske man kan finde, jeg elsker min svoger som har ofret sin karriere for at give Alexander muligheden for at vokse op hos sin familie og ikke på institution, jeg elsker min søster fordi hun finder overskuddet til at kommentere et så tåbeligt indlæg som Fie’s.
Jeg elsker dem for så meget, men nok mest fordi de får deres familie til at fungere, med kærlighed og styrke, som vi alle kan lære af.
I er sgu for seje, min elskede familie…
Og du er bare for dum, Fie….
Yrsa
13. januar 2006 at 10:24RESPEKT Liselotte !
Jeg HAR ALTID beundret dig for din måde at skrive sagligt og informerende UDEN at virke bitter og hævnfuld.
Du har min fulde sympati og støtte.
Liselotte
13. januar 2006 at 09:57Fr. Møller aka “Djævelens Advokat” ;-)
– Jeg forstår så ganske udmærket, at det kan forekomme ???luksuriøst???, men allerførst hæfter jeg mig ved dit ???ferier i udlandet er en luksus???, for det lader til at være afgørende for de fleste, om ferien afholdes indenfor landets grænser eller skal afholdes i sydfrankrig.
Jeg tror det er baseret på en forestilling om, at det må være så meget dyrere at have hjælper i Frankrig i forhold til eksempelvis at have en hjælper med i et sommerhus i Danmark.
Om ferien afholdes her i Danmark eller i Frankrig gør absolut ingen forskel hverken i ønsket om en hjælper eller udgifterne til samme. Vi finansierer selv rejsen frem og tilbage og det handler udelukkende om behovet for/ønsket om at have en hjælper med på ferie.
Systemet tilbyder en økonomisk kompensation, som skal eliminere det økonomiske tab der opstår, når man vælger at have sit barn boende hjemme i stedet for at lade det bo på institution. Det kan vi naturligvis diskutere rimeligheden i, men alternativet er skræmmende, synes jeg og derfor er jeg varm fortaler for de kompensationer man tilbyder forældre til handicappede børn. Ikke fordi der for samfundet ligger en kæmpe besparelse, men fordi det kan give familier mulighed for netop at være familier på lige vilkår med resten af Danmark.
Jeg synes det her er meget vanskeligt at skrive dette her, for jeg er faktisk meget ydmyg i forhold til al den hjælp man kan få og jeg er meget taknemmelig for den vi modtager.
Jeg arbejder hver eneste dag, for at kunne give mine børn nogle af de goder jeg synes de fortjener. Jeg arbejder også ekstra, for at kunne give dem bl.a. denne sommerferie. Når det er sagt, så kan det ???luksuriøse??? i at bede om dækning af merudgifterne omsættes til følgende:
De ekstra penge jeg tjener, skal jeg bruge på de merudgifter der er forbundet med at have et handicappet barn, som jeg bl.a. gerne vil holde sommerferie sammen med. Naboen kan bruge dem på et nyt køkken, men det valg har jeg ikke, fordi jeg har et handicappet barn.
Claus
13. januar 2006 at 09:42Jeg ville have skrevet en hel masse fornuftige tanker om forløbet her, men ka’ se Rasmus kom mig i forkøbet..
Jeg er imponret af din returnering Liselotte.
/Claus
Rasmus
13. januar 2006 at 09:13Jeg vil ikke nævne navne eller kommentere på noget konkret i hverken Fies post eller dit svar. Blot dele følgende observation, jeg har gjort mig i livet:
Hvor findes der dog mange mennesker, hvis verden er så utroligt indsnævret, at de ikke kan sætte sig ind i andres. Og underligt nok er det de samme mennesker, som ofte finder det dem pålagt at gøre netop det. Det er disse mennesker, som mener at alle burde stå sig selv nærmest, at fællesskabet ikke behøver at støtte dem som er svagere stillet og sjovt nok også tit er bange for alt hvad der er anderledes end deres egen hønsegård.
Martin
13. januar 2006 at 08:13Havde lige sat mig ned med en kop kaffe og en smøg, sådan lige for at hvile benene lidt, inden jaget fortsætter. Jeg må indrømme at jeg stadig er en smule forvirret over både dette og Fies indslag. Hvad pokker sker der?
Jeg skriver også min lille logbog, men på en helt anden måde end du gør. Jeg skriver om mit liv i Japan og de ting jeg oplever på min vej, men det er yderst sjældent at jeg kommer ind på mit private liv. Man kan vel sige at jeg er mere fortrolig med en slags “3.-persons-blogging.”
Det jeg synes er så fantastisk, og næsten ikke kan udtrykkes bedre end du selv har gjort det netop med disse tilbagesvar, er den måde du lægger hele din sjæl i dine skriverier…hvor modig du i grunden er.
Når man som du, vælger at invitere fremmede indenfor i ens liv, løber man vel også den risiko at folk ikke altid er enige med det man skriver. Men at Fie vælger at angribe dine familiære vilkår og levevis på så grov vis…er mildest talt ubehageligt.
Jeg har ikke noget imod gnidninger og forskellige holdninger – tværtimod er det vel precis dét der gør blogging til så interessant et medie. Men, jeg synes måske Fie ville være bedre tjent med at tage sin vrede ud over en pude, eller måske smadre en tallerken eller to…hvis det skulle være.
Krista
13. januar 2006 at 08:06Godt brølt løve!
Tina
13. januar 2006 at 07:48Hej Liselotte
Jeg sidder her med den største lyst til at skrive noget meget grimt til Fie.
Men jeg vil gøre som du -Bevare stilen, og blot sige; hvor er uvidenhed dog årsag til mange misforståelser.
Rigitg god weekend!
Lotte
13. januar 2006 at 06:50Wow! Sikke en sviner fra Fie. Jeg indrømmer også med det samme, at jeg faktisk ikke har fået læst alle siderne i denne blog, men derfor tillader jeg mig alligevel at have den holdning, at INTET kan være vigtigere end at end familie får lov til at være præcis det. Uanset om et af familiemedlemmerne er handicappede eller ej. Og om det så skal koste skattekroner er fløjtende ligegyldigt. Det er sgu da det, jeg allerhelst ser skattepenge gå til.
At nogle mennesker kan have ondt i røven i den grad er blot sørgeligt, og jeg kan undre mig over manglen på empati. Rystende.
Liselotte; jeg håber, at I får ret i den sag, I har anket og at I for fremtiden får lov til at få de hjælpemidler, der er nødvendige uden at skulle vente 11 måneder, og jeg håber, at der kan bevilges en hjælper til de næste mange ferier!
Anne Stange
13. januar 2006 at 06:49Stod her i det morgenmørke og stille hus, og ville lige se, om du mon havde “blogget”, så jeg lige kunne fornøjes mens jeg nød dagens første kop nes, tak skal du ellers ha’ for et indlæg!
Når man blogger, lægger man sit liv til offentlig beskuelse, og der vil være kommentarer, der svider eller ærgrer, men et direkte angreb på ens personlige forhold med udgangspunkt i noget, der ligger langt fra sandheden, det er mere end langt under bæltestedet, ondt og pinligt er da 2 ord, der umiddelbart falder mig ind!
Hatten af for dig, Liselotte, hvor jeg bare beundre din saglige og fredelige måde at svare Fie på, jeg er ikke sikker på, at jeg kunne ha’ gjort samme.
RESPEKT, kunne jeg også nøjes med at sige!
Hilsner Anne
Djævelens Advokat
13. januar 2006 at 03:15Godt brølt, lø… Liselotte.
Jeg har fuld forståelse for, at de ferier betyder rigtig meget for hele jeres familie. Det tror jeg, ferie gør for alle familier, også selv om der ikke er handicap eller andre helbredsmæssige problemer, der skal tages i ed. Det er langtfra alle familier, der har råd til at rejse på ferie. Og så *kan* det godt forekomme lidt luksuriøst at beklage sig over, at den nødvendige handicaphjælper må blive for egen regning i en tid, hvor der skæres ned overalt på det sociale område.
Jeg forstår, at Alexander har utrolig godt af sol, varme og i det hele taget et par uger i et andet klima. Al respekt for det. Men det ændrer ikke ved, at ferier i udlandet er en luksus. Spørgsmålet er, om det sociale system kan/skal finansiere ekstraudgiften til denne luksus, når der er et handicappet familiemedlem, der gør en sådan ferie noget dyrere, end den ellers ville have været.
Der er ingen, der vælger at få et handicappet barn. Jeg har stor respekt for den måde, I har valgt at tackle hverdagen med Alexander på! Det er ikke just mit indtryk, at Oline bliver overset i det daglige ;-). Tværtimod får hun den store gave med sig ud sit videre liv altid at have været tæt på en, der er “anderledes”. Hvis den pige nogensinde får fordomme af betydning, tror jeg, der skal stå to sole på himlen først – det er en stor ting at give sit raske barn med.
Jeg er klar over, at I sparer samfundet for rigtig mange penge ved, at Kenneth får lønkompensation fremfor, at Alexander bor på en institution. Virkeligheden er bare, at havde han boet på institution, havde der heller ikke været bevillinger til ferier i udlandet.
Så med al fare for at få ørerne i maskinen, må jeg indrømme, at jeg også har tænkt tanken: Når den ferie i udlandet er så vigtig, hvor mange hjælper-timer kan man så købe for prisen for et nyt køkken…
Johanna
13. januar 2006 at 03:07Blev lidt chokeret over, at læse Fies lange post, og håber da ikke at det var meningen, at hendes indlæg skulle gå for at være en hårdtslående coctail af humor og sarkasme!
Jeg kender ikke Fie, og jeg kender ikke dig, men har læst med her på siden i meget lang tid. Alligevel undrer jeg mig over, at denne person som jeg ikke kender (Fie) i et eneste indlæg kan stille sig selv skat-mat på den måde… hvordan kan man i den grad få sig selv til, så groft at nedgøre andre mennesker! Hvis jeg ikke vidste bedre, og det gør jeg så nok heller ikke, ville jeg sige at misundelse er en grum ting… tænk på sjælen i stede for det nye køkken… så er man vist kommet lidt længere… Håber Fie når der til en dag!
Har selv et sygt barn (anbragt til 70.000 kr. pr. md.) og har mærket forvaltningens hånd over mig og ikke hvor den bør være, under mig for at gribe.
Jeg har stor respekt for jeres valg om at beholde Alexander hjemme. Det kræver mod, også af forældre! Jeres kamp er “stor”, men ikke forgæves, ikke for Alexander!
Heidi
13. januar 2006 at 02:54Jeg må sige, at der er blevet svaret kompentent, intelligent og “professionelt” på tiltale. Blot sidder jeg med ærgelse over, at man bliver stillet i en situation, hvor man skal forsvare retten til et almindeligt liv.
Min mening er måske ikke vigtig, men den kommer fra hjertet. Jeg betaler gerne skat på lige fod som Liselotte for at der kan blive råd til en hjælper på tur til sydfrankrig. Jeg finder det nemlig fortjent at denne familie får netop disse to uger, da jeg igen og igen læser indlæg med refferencer fra den. Den ferie er så sandelig et af de solide grundlag for at familien er i harmoni resten af året!
Rigtig god weekend!
Mette Szabo
13. januar 2006 at 02:43Hej Liselotte.
Jeg kender ikke dine familieforhold, og læser kun sporadisk på siden. Men hold kæft mand, ros til dig, at du bevarer fatningen overfor sådan en gang vås. Hvis nogen blandede sig i mine forhold på den måde, og offentligt kritiserede min tilværelse, er jeg bestemt ikke sikker på at jeg kunne beherske mig til at svare så konkret, punkt til punkt som du.
Fie: Hvorfor? Hvad i alverden er egentligt meningen at nedsable folk på den måde? Der er dælme grænser for hvad man gør på nettet, og jeg synes du har brudt dem på det groveste. Jeg har dyb foragt overfor det du har skrevet.