Jeg er så træt af at agere korstogsridder. Uden rustning slår det hele alt for hårdt.
Øv, der var endnu en mangelfuldt begrundet afslag på hjælp til sommerferie i posten – og der skal slås endnu et bravalderslag, som er svært at finde energi til lige nu. Har du noget i overskud, sender du det bare i denne retning, hvor jeg bander reformer ad helvede til i disse dage. De gør folk ekstremt rigide og nervøse for fodfejl, kun for at akkumulere endnu flere af slagsen. Øv.
21 kommentarer
Liselotte
20. januar 2006 at 18:11Ja Michael – det er ikke altid lige logisk :-)
Michael
20. januar 2006 at 16:04Hej Liselotte,
Selvfølgelig skal de have en udtalelse fra lægen.
Det kunne jo være at han ved et trylleslag var blevet rask!
—-
Vi har det samme problem hos os.. vi er (stadig) igang med vores ansøgning til handicapbil og der er nu gået 8 måneder så de har brug for en ny udtalelse!….
Når man så ringer og spørger hvorfor de skal bruge en ny udtalelse får man den besked at “den skal bare ligge i sagen”….
God argumentation – sagsbehandlerne drukner de i forvejen hårdt pressede læger med deres evindelige papirstrøm….
… Nå men jeg skal til at anke en afgørelse som kommunen har lavet.
Den er sørme også afgjort på et højst mærkværdigt grundlag…. Vi har det problem at embedsfolkene misinformerer politikerne der skal beslutte om vi skal med i forsøgsordningen….. i bedste fald er det utilsigtet.. i værste fald er det…. nå ja.. noget rigtig skidt…..
Liselotte
13. januar 2006 at 02:25Man må næsten skrive hvad som helst på min pæne blog…
Slagt en hellig ko… » Svar på tiltale…
13. januar 2006 at 02:13[…] Fie har reageret på et af mine tidligere indlæg med en kommentar i form af en lang post på egen blog. Den omhandler min familie og er på ingen måde repræsentativ for den virkelighed jeg lever i, hvorfor jeg synes det har været nødvendigt, at rette op på nogle af misforståelserne her. […]
Kimporator
12. januar 2006 at 23:59Kommuner og andre offentlige kasseorganer er til for at genere folk. Måske fordi mange er socialbedragere. Håndværkere med sort arbejde undergraver velfærdsstaten, så den ikke hjælper dem med behov. Lad os få nogle polakker til at knuse de danske håndværkeres lønniveau. For ikke at tale om tandlæger, optikere og meget andet godt. Og så kunne vi fx. spare 30 mia om året på muslimerne ved at sende dem ud af landet – hvis man må skrive det her på din pæne blog ;o)
Claus
12. januar 2006 at 15:22Et godt råd herfra, for jeg har været lige netop den samme mølle igennem, i en helt anden sammenhæng, men netop hvor kommunen undlader at hente relevante oplysninger, sikkert fordi de ved det vil koste dem penge hvis sagen bliver belyst korrekt..
Indhent selv oplysningerne, lægen har sikkert tusindfold mere forståelse for jeres behov, og vil derfor med glæde skrive en forklaring, og send dem med retur til kommunen.. Undlad ikke at fortælle dem at I nu har gjort det der er DERES JOB!
/Claus
Liselotte
12. januar 2006 at 12:14Fie giver sin oplevelse af sagen her: Fies oplevelse og desværre har jeg ikke tid til at uddybe nu, men jeg vender tilbage til den på et senere tidspunkt. I dag er resten af dagen helliget arbejde, så det får vente til i morgen.
Mille
12. januar 2006 at 12:11Liselotte, i er ikke de eneste der får afslag fra det offentlige på hjælp til handicapmidler.
Senest er sønnens tøj- godtgørelse på 298 kr månedligt blevet nuppet, da man ikke fandt det relevant mere. Ehm, godt så. Det er jo heller ikke kommunen der skal finde de ekstra penge i husholdningen til mere tøj, lagner, støtte osv osv!!
Jeres kommune BURDE støtte op omkring, at i magter Alexander!! Ikke banke jer oven i hovedet!
ØV!
Vibeke
12. januar 2006 at 10:56Jeg får ondt i hjertet, hvor er det fattigt! Jeg håber jeres sagsbehandler ved et tilfælde falder over din blog og skammer sog langt ind i næste oktober og tilbage.
Og er der ikke en lille chance for et mirakel – eller er mulighederne helt udtømte?
Øv-øv-øv på jeres vegne.
Jeres kommune burde skisme ta’ hatten af for at I har overskud til at have Alexander med på ferie, og støtte jer i at være en så “almindelig” familie” som muligt, i stedet for at sige at en fjerdedel af familien skal i aflastning mens resten drager til sol og syd og sommer. Det er da for meget!
Jeg kan godt forstå I er hidsige!
Liselotte
12. januar 2006 at 10:15Jamen naturligvis må der ankes, men sagen er anket én gang og tilbagesendt fra ankestyrelsen til fornyet behandling i kommunen, fordi de netop ikke havde behandlet den korrekt første gang. Nu kommer den så retur efter endnu en behandling i kommunen og er også denne gang behandlet, så man må tage sig til hovedet.
Et latterligt eksempel:
Man skal indhente lægelige oplysninger til behandling af sagen. Vi skriver i vores første ansøgning henvisning til den relevante sygehuslæge. Navn, telefonnummer og email bliver angivet i ansøgningen, så det er nemt og hurtigt, at få fat i hende. Kommunen udelader at indhente lægelige oplysninger.
Sagen kommer retur fra ankestyrelsen, som beder kommunen vurdere den på ny. Endnu en gang sender vi relevante oplysninger på lægen, som sidder inde med den nødvendige viden.
I stedet for at henvende sig til hende, vælger de at henvende sig til vores praktiserende læge, som har set Alexander én gang, 10 minutter, i forbindelse med et hjemmebesøg, hvilket han også anfører. Han beskriver for kommunen, at de relevante oplysninger findes hos sygehuslægen – igen med navn o.s.v. Han skriver endvidere, at hans umiddelbare vurdering er, at Alexander vil profitere af en ferie sydpå. Kommunen udelader at indhente lægelige oplysninger fra sygehuset endnu en gang.
Kommunen konkluderer herefter, at det ikke har været muligt at få en konkret vurdering på, at en sommerferierejse vil have en dokumenteret effekt for Alexanders helbredsforhold. På baggrund af dette vurderer de, at der ikke foreligger særlige forhold, der kan begrunde en dækning af de merudgifter, der er forbundet med en rejse sydpå.
Jeg synes personligt, at de burde skamme sig. Af flere grunde.
For det første fordi de vælger at ignorere, at vi er en familie, som har lyst til og behov for at holde sommerferie sammen. Det er ligegyldigt i deres øjne og vi kan i stedet vælge, at få Alexander på aflastning de 14 dage vi rejser på sommerferie.
For det andet fordi de udelader at indhente relevante OG tilgængelige oplysninger, som kunne være med til at give dem et klarere billede af Alexander og hans behov og dermed give hans familie følelsen af, at vi bliver anerkendt som familie og ikke bare en udgift de gerne vil eliminere.
For det tred… nej, der er millioner af grunde til, at de burde skamme sig, men jeg bliver SÅ harm og irriteres grænseløst over, at deres elendige håndtering af eks. ny stol til Alexander gør, at hverdagen herhjemme er præget af nødløsninger og besværligheder og derfor har gjort os så trætte, at det netop er svært at finde kræfterne til endnu en kamp om en fair behandling.
Ja, jeg syn’s vist bare, at de er dumme :-(
Lone
12. januar 2006 at 10:07Øv altså – hvor er det bare ikke rimeligt. Den slags ting burde være en SELVFØLGE. I kæmper – og I gør det så godt! – for at jeres dreng skal få så meget af livet som muligt, på trods af hans handicap. Kæmp videre Liselotte – alle gode ønsker og tanker sendes hermed.
Maltesen
12. januar 2006 at 09:59Har I overvejet at bringe historien i en avis og på den måde få omverden til at lægge pres på kommunen på den måde??
Ella
12. januar 2006 at 09:42Det er da lig’ godt fandens, som vi siger heroppe.
Selv om I lige i øjeblikket næsten ikke orker dem og deres rigide forvaltning af jeres sag, må der altså ankes. Hvis I får ret, er der vel vundet en kamp, som så ikke skal kæmpes næste gang. Er det ikke sådan det er.
De er så bange for at handle og for at lave fejl, for du kan godt regne med, at i disse tider koster en fejl 5 kolde tæer bagi. Men det må altså aldrig blive jeres problem. Jeg sender en rustning i guld med forsiringer og det hele. Den er pakket ind i styrke og kampgejst ;-)
Liselotte
12. januar 2006 at 09:27Man kunne få den tanke, at afslag er standardsvaret. Det ville minimere udgifterne maksimalt, for langt de fleste forældre til handicappede børn har mere end rigeligt at kæmpe med i hverdagen og derfor ikke kræfter til at anke/klage over et afslag, hvorfor mange af ansøgningerne om hjælp aldrig ville blive effektueret.
Det ville virkelig være en sparegris af dimensioner, men… sådan må man naturligvis ikke tro… at de gør…
Puk
12. januar 2006 at 09:04Jeg undres – er det standardsvar fra dem, hver gang I søger om noget, I rent faktisk er berettiget til?
Det kan fandeme ikke passe – jeg bliver så harm, og jeg er ikke engang involveret i det.
Mega gode tanker sendes jeres vej.
Mette
12. januar 2006 at 08:51Uanset hvad jeg måtte mene, da jeg tog hjemmefra, JA, så har jeg et overskud, som jeg forsøger at sende dig på bedste vis. I har mere brug for det end jeg har….. Det må være SÅ sejt og SÅ fortvivlende urimeligt!
Liselotte
12. januar 2006 at 08:40Ja, vi kan klage, men det kræver igen en meget stor portion tid og energi og den bliver sværere og sværere at finde, fordi hverdagen heller ikke fungerer for øjeblikket (det er sørme også afledt af dem og deres manglende vilje til at handle).
Jeg er vist bare træt af dem…
Maltesen
12. januar 2006 at 08:13Nogen gange kan man godt overveje, om systemet er til for brugerne eller brugerne er til systemet… Anyway, så er det ikke pænt at sparke til personer, som ligger ned i forvejen. Håber I finder overskuet til at sparke de embedsmænd, der står bag afslaget, i deres respektive bagender ;-)
regitze
12. januar 2006 at 07:56så er det at jeg (primitivt) ville ønske, at jeg selv havde nogen indflydelse hvad halvdelen af min løn går til!
jeg har lige taget mig et hold i nakken på jeres vegne.
kan I klage?
Liselotte
11. januar 2006 at 23:54miramarmora – tak skal du have og ja, for øjeblikket er der vist ikke grænser for hvor tungt systemet har tænkt sig at være…
Jeg ville ofte ønske, at de som bestemmer over min hverdag også tog en tørn i den…
miramarmora
11. januar 2006 at 23:51Liselotte, hva skal man si?
Det er så forskrekkelig urimelig at dere skal måtte kjempe for hver minste lille ting.
Jeg sender det jeg har av gode vibber og krysser fingrene for at det skjer noe positivt snart!