Når man, som jeg, har fryseren fuld af bagværk og aldrig ulejliger sig med at føre regnskab med hvad man putter i den, sker det ind imellem, at der kan findes ting, som på ingen måde røber deres beskaffenhed alene på udseendet. Således også i dag, hvor jeg om lidt får Alexanders skole repræsentanter fra Alexanders skole på besøg.
De skal naturligvis have lidt eftermiddagssukker, så en kage fra fryseren var en nærliggende tanke og der var sørme også ind til flere at vælge imellem. Det bliver bare pokkers svært at vælge, når der intet spor af oplysninger følger med poserne, så jeg har satset.
Jeg tror det er min lemon- og birkeskage, men vi får vel se… og smage…
7 kommentarer
Pedrsn
13. januar 2006 at 23:07Hai LiseLotte
Altså.. hvordan bikses man en lemon- og birkeskage sammen???
Endnu en ikke-opskrift opskriftskage?
;)
Liselotte
11. januar 2006 at 23:35Hold da fast hvor du er heldig Mette – du bestilte senere end jeg gjorde og mine er slet ikke på vej endnu :-(
Mette
11. januar 2006 at 22:12Uhm, lemon- og birkeskage! Det er længe side, at jeg har bagt den. Tak for tippet – selvom mine kagebøger fra Amazon er kommet i dag. Småkagebogen har jeg haft lånt flere gange på biblioteket. Det er nu ikke længere nødvendigt!
Ella
11. januar 2006 at 17:46Træerne voksede trods alt ikke helt ind i himlen ;-)
Dejligt at høre, at I havde en super dag :-)
Liselotte
11. januar 2006 at 17:03Jeg fik vist udtrykt mig i temmelig uklare vendinger, for det var nu ikke hele skolen der kom, men blot et par repræsentanter. Optimist er jeg skam Ella – også uden køkken, men vist ikke dumdristig, selvom det kunne have været hyggeligt med dem alle på besøg herhjemme ;-)
Det var min lemon- og birkeskage og den smagte dejligt. Samtalen blev god og det er dejligt at vide, at der er mennesker, som kerer sig om vores familie, så alt i alt var det en supereftermiddag, selvom den ikke var fyldt med helt så mange gæster, som I troede :-)
Lone
11. januar 2006 at 16:32Mmmm.. det ser ellers godt ud hva’ ! Håber det smagte de unge mennesker. Minder mig om, at jeg vist skal have ryddet op i min egen fryser. Ved at der faktisk befinder sig et par gode (danske) lammekøller i den ene. Nå, men i dag har min ældste fødselsdag – 16 år – og hun har bestilt en ordenlig omgang moules mariniere med pommes friter. Så det glæder hele familien sig til.
Ella
11. januar 2006 at 16:30Du er en pragtfuld superoptimist. Ingen andre jeg kender, ville invitere en skoleklasse, samtidig med, at de ingen køkken har.
Nej livet må ikke gå i stå – godt gået Liselotte :-)