11

Hvis bare…

– jeg havde haft et køkken, som fungerede. Et køkken, som ikke var mestendels tomt. Et køkken, som jeg plejer at have. Så ville jeg bage i dag.

Jeg ville bage godt brød. Groft og mørkt, lyst og luftigt. Jeg ville bage brød, som kunne forsøde resten af ugens madpakker og aftenmåltider.

Godt brød

Jeg ville røre gær ud i håndvarmt vand og tage lidt af det hele. Lade det stå og koldhæve. Jeg ville bruge tid på at smide vand i ovnen med kvarters mellemrum, for at få præcis den skorpe, som jeg elsker. Jeg ville bage…

Ã�bletærteJeg ville lægge en dej til æbletærte, som skulle serveres lun med flødeskum og et drys kanel. Jeg ville gøre mig umage og bruge min pyntelige gitterrulle, når jeg skulle lægge låg på æbler, smør og kanelsukker. Jeg ville pensle med rigeligt æg, så den blev blank og smukt gylden.

Sådan skal det ikke være, for mit køkken eksisterer snart ikke længere. Det er tømt, for der er gjort klar til nedrivning i morgen. Herefter er alt usikkert. Det nye køkken er ankommet og i princippet klart til montering, men der ligger et stort arbejde forude. Der er også brug for talenter, som ingen af os er sikre på at besidde, men vi gider godt forsøge. Vi sætter selv det nye køkken op. Det tror vi godt, at vi kan, men det tager garanteret tid.

Jeg prøver at finde stamina og tålmod. Det bliver nødvendigt.

Du vil sikkert også kunne lide