Ben, som allerede er det længste jeg længe har set. Elfenbenshud og øjne, så mørke som mystiske og uudforskede grotter i forlængst glemte afkroge.
Fantasi og livsglæde. Talent for det meste, udholdenhed og tonsvis af omsorg og kærlighed. Ironi, så det løber af væggene, lyst til sjov og klædeligt eftertænksom i stille stunder.
Hun skriver. Historier rejser sig af en hjernebark, som er fuld af smukke ord, morsomme anekdoter, fantasier og frygt. Hun tegner. Med afsæt i papiret rejser hun ude i verden og ser de mest fantastiske dyr, de højeste bjerge, de mindste insekter eller selve universets skabelse.
Hun vokser med urimelig hast. Hun vokser ind imellem fra mig. Jeg forstår ingenting, for det er kun for et øjeblik siden, at jeg var den, som ene og alene var nøglen til hendes overlevelse. Sådan er det ikke mere.
Ind imellem er hun uudholdeligt irriterende, snakkende, grinende, logisk, urimelig, gal, glad, sprudlende, stille, samvittighedsfuld og allermest af alt så er hun så uendeligt dejlig.
Hun ligner mig ikke det mindste udenpå. Jeg undres. Hvor kommer hun fra?
13 kommentarer
Yrsa
6. januar 2006 at 10:03Sikke et super billede ! Ja hun ligner vist farmand.
Men hvor har du da ret i dit udsagn om at det er det indvendige der er det vigtigste, men det gør ikke noget at have et kønt ydre.
Liselotte
5. januar 2006 at 21:40Hun ligner sin far – du har ret :-)
37g
5. januar 2006 at 21:28Du frister de pædofile med den slags, LL – pas på med det!
Bortset fra det, ligner hun vist sin far ;o)
Liselotte
5. januar 2006 at 18:52Jamen de er nemme at få øje på suzy, ligesom alle de andre ting, som kan være dødirriterende ved hende – hun er jo helt ligesom os andre det meste af tiden. Menneskelig… ;-)
suzy Q
5. januar 2006 at 17:28Sikke en dejlig datter – og sikke en fantastisk mor, der forstår at se kvaliteterne.
:) Suzy
Liselotte
5. januar 2006 at 16:36Ja, gu’ har vi så Randi :-)
Randi
5. januar 2006 at 16:34Hende har I sgu været heldige med! ;-)
Sofie
5. januar 2006 at 16:06åh – ja, har selv en datter, som dumpede ned fra en fremmed planet for næsten 11 år siden. De er bare dejlige!
Lone
5. januar 2006 at 15:45Hun er yndig din datter. De rummer på en gang noget barnligt og noget voksent i sig i den alder – Gid de aldrig må glemme barnlighedens fantasi og kreativitet.
Også jeg siger tak for den daglige vitamininsprøjtning.
Alt godt til dig og din vidundelige familie.
Mette
5. januar 2006 at 15:24Nu kender jeg jo ikke dig, Liselotte, men alligevel kan jeg nikke genkendende til de ord, du beskriver. Det er vist ikke fra fremmede, at hun har sin fantasi, talent og livsglæde. Du begejstrer mig med dine ord og inspirerer mig med din energi til at gøre ting og sidst men ikke mindst din livsglæde, som hele tiden blomstrer trods modgang. Jeg indrømmer, at din blog – undskyld sproget – kan give mig, og andre, et los i rø…, hvis vi glemmer at være positive. Det hænder jo, at vi slipper det hele en gang i mellem – for hurtigt at være på banen igen! Tak for din daglige vitamininsprøjtning som jeg er glad for.
Frederikke
5. januar 2006 at 14:56Sikke en kærlighedserklæring… :)
Liselotte
5. januar 2006 at 14:37Hun er en smuk pige – både udenpå og indeni. Det første er en hjælp, det sidste er det allervigtigste :-)
Ella
5. januar 2006 at 14:31Hun er dog et utrolig smukt barn/ung pige. Hvis ikke hun ligner dig udenpå, er jeg ikke spor i tvivl om at hun ligner dig indeni. Som du beskriver hendes mange talenter, er det jo som at læse en beskrivelse af dig. :-)
Et barn, der er så elsket og anerkendt af sine forældre, har også de allerbedste forudsætninger for at trives og udvikle sig :-)