Det er anden dag Alexander er hjemmefra efter en forholdsvis lang periode hjemme, fordi han var syg. Hans far leger chauffør og i dag skal han også hente Alexander i fritidstilbud og køre ham derfra og i aflastning.
Da Kenneth ankommer beder de ham kigge på et tryksår på hoften. Ganske rigtigt. Et gammelt tryksår, som ellers var helet, er sprunget op igen. Ikke meget, men nok til, at vi igen skal aflaste området og derfor formentlig ikke kan give hans ryg støtte med korsettet, som ellers hjælper gevaldigt på de tiltagende rygsmerter.
Ankommet i aflastningen, bliver Alexander ved med at klage og Kenneth finder, efter opfindsom gennemgang af alle muligheder, endnu et tryksår. Denne gang på foden. Det trykaflastes øjeblikkeligt, skoen fjernes, men Alexander klager fortsat.
Det viser sig, efter konfereren med de som har haft sønnike i hænderne de sidste par dage, at Alexander har fået en fiberskade i venstre knæhase, fordi hans fysioterapeut har taget lidt hårdt fat her efter juleferien. Det gør frygteligt ondt i hasen, så snart han skal strække den og i samme øjeblik, som benet lejres i bøjet position, stopper Alexander med at klage.
Jeg synes det er svært, ikke at blive ked af det… og følelsen af afmagt og frustration er overvældende…
8 kommentarer
Mette
4. januar 2006 at 22:03Det hjælper lidt at høre, at Alexander er ved godt mod, for så er vi andre det også. Jeres ressourcer imponerer mig, som jeg bliver imponeret over mine egne, når der er brug for det. Så kan man klare meget.
Liselotte
4. januar 2006 at 21:04Ja, det er en smule anstrengende med alt der sker for øjeblikket, men vi har lige snakket med aflastningen, som kunne fortælle, at den unge mand er ved godt mod, så det var en dejlig besked at få :-)
Tina
4. januar 2006 at 20:18øv da osse… Jeg føler med jer, og sender Alexander en kærlig tanke. Hvor er han heldig, at have jer to til forældre…
miramarmora
4. januar 2006 at 19:57Stakkars dere og stakkars Alexander! Varme tanker kommer fra meg også – jeg ønsker dere olje til maskineriet og at hellet snur! NÅ!
Ella
4. januar 2006 at 19:02Det er da også fandens, -rent ud sagt, at I ikke kan få lov til at oparbejde et både fysisk og psykisk overskud, så I har noget at stå imod, med når Alexander skal opereres.
I har alt for meget at døje med….. varme tanker til jer alle, med håb om, at det hele vender til det bedre NU :-)
Kate
4. januar 2006 at 18:56Stakkels dreng…
Jeg forstår Jeres afmagt
Irene
4. januar 2006 at 18:45Liselotte, jeg sender jer en palle overskud, en spand medfølelse og et univers af bedre tider!
Hvor jeg dog ønsker for jer og Alexander at tingene finder et acceptabelt leje med lidt ro, bare for en tid. Jeg ved godt det aldrig bliver statisk med roen, men bare et lille pusterum ville gøre godt!
KH,
Irene
Puk
4. januar 2006 at 18:17For fanden da Liselotte!
I er da også kun forfulgt af trælse ting i øjeblikket.
Der sendes tanker og gode ønsker jeres vej – I kan vist trænge til det.