0

Saltmandler og sovetryner

Det er tid for en omgang saltmandler. Altså når manden har været ude at handle. Der er bund i mandlerne her i huset, så det er nødvendigt. Det er mandlerne også i aften.

Yngste er lige blevet purret og ikke med hendes gode vilje. Det skal blive sejt mandag morgen. Hun er tydeligvist et b-menneske, som så langt foretrækker nattens stille timer fremfor dagens hektiske og det koster formiddagstid brugt under dynen.

Jeg forstår hende godt. Jeg har det på samme måde, men er klar over, at det kommer til at koste, når jeg i morgen må insistere på en fornuftig sengetid. Sådan er det og sådan skal det sikkert være, for hun er ikke til at smide i seng, uden sværdslag.

I dag er en stille dag, som alene skal bruges på afslapning. Der er intet, som haster. Alting kan foregå i det tempo, vi finder udholdeligt. Alle er sunde og raske. Ingen skranter udover musene, som skal få, så nytårshatten passer, så vi tager den med ro og hygger os mere end noget andet.

Måske skal der bages godt brød lidt senere, men ellers skal dagen bare nydes, helt som det passer sig for den sidste dag i det herrens år 2005. Jeg foretrækker, at årets sidste dag bliver brugt i familiens skød, uden hastværk og med den ene intention, at komme godt ud af det gamle og fantastisk ind i det nye år. Det skal vi nok nå…

Du vil sikkert også kunne lide