I bunden af haven, står træerne stolt og knejser. Sneen ligger tæt på grenene, men det forhindrer bestemt ikke, at naboens kat tager en tur til toppen i et af dem. Jeg troede fejlagtigt, at jeg havde fået småeksotiske dyr på matriklen, for af grenene dryssede puddersne og i toppen af et af træerne kravlede et ubestemmeligt dyr, som måske kunne være et egern.
Med andre ord, jeg håbede det var et egern. Jeg elsker egern og synes bestemt, at de skulle komme og bo i min have, men de har aldrig været enige og efter at have stået og iagttaget hvordan grenenes bevægelser fik sneen til at drysse, kunne jeg se, at det var naboens kat, som havde forvildet sig til tops. Jeg blev ikke stående, for at se om den kom ned igen.
Jeg vendte mig i stedet mod syd, for at tage endnu et billede. Der er hvidt derude…
Sneen ligger, som en tæt dyne over hele Aalborg, men jeg har endnu ikke været ude på vejene, for jeg vil ikke have illusionen om hvidt, hvidt og atter hvidt ødelagt af smattede, grå og kedelige veje, som allerede nu er smurt ind i bilernes affaldsstoffer. Jeg bliver her lidt endnu og bilder mig ind, at alt er smukt, som lige her, lige nu…
5 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Havetur
1. januar 2006 at 16:06[…] Jeg kunne se, at katten jeg så forleden, tilsyneladende ynder at komme dernede. Der var tydelige spor overalt og specielt omkring det træ, hvor jeg så den kravle rundt tidligere. Måske den tror, at den kan fange de fugle, som sidder i toppen og kigger ud over kvarteret. […]
Liselotte
30. december 2005 at 12:05Ja, det er det :-)
37g
30. december 2005 at 11:44Småååågt
Liselotte
30. december 2005 at 11:42Nej, katten er ikke med på billedet :-)
Det er stadig smukt – lige her, men sikkert ikke ude på vejene Therese. Der er sikkert gråt og trist… så jeg bliver her lidt endnu :-)
Therese
30. december 2005 at 11:38Hvor er der dog dejligt! Her i kbh er der efterhånden ved at blive ret smattet , men ude i gården er der stadig smukt. Skal man kunne se en kat på det øverste billede? I så fald trænger jeg briller…