Efter at have været ude i vejret, har jeg fundet forståelse for Oskars afgrundsdybe rædsel for sne i disse mængder. Se bare på billedet. Han er jo ved at drukne…
Turen var ellers dejlig og der hersker en helt speciel stemning derude på en aften, som denne. De folk man møder, stopper op og klapper hund, snakker lidt og smiler bredt. Vejret bliver vendt og der ønskes godt nytår, inden man begiver sig videre i sneen – og al den snakkelyst og de brede smil forårsaget alene af vejret. På en almindelig aften er det ikke mange vi snakker med, men i aften blev vi stoppet flere gange undervejs og det var enormt hyggeligt. Altså bortset fra Oskars lejlighedsvise sneudfald, hvor vi måtte grave ham fri af driverne.
Oline var en polarforsker værdig, når det kommer til påklædning. Hun havde snuppet mine moonboots og derfor var det mig, som måtte fryser tæerne, men skidt med det, for det var udlånet værd, at få hende med på en aftentur. Det sker alt for sjældent, at hun gider.
Om lidt er kaffen klar og til den vil jeg nyde et lille stykke af en helt fantastisk chokolade.
Når vi er i Frankrig, provianteres der chokolade. Jeg kan have det længe, som også det her stykke vidner om, for jeg spiser ikke meget slik og kun engang imellem, synes jeg, at det er lækkert med et stykke rigtig god chokolade til en kop kaffe.
I går aftes var vi blevet ureglementeret sultne efter aftensmaden, men snart havde vi lokket hinanden i fordærv og smurt en hjemmebagt rugbrød med slagterens bedste pølse og en lille toast med primadonna. Det blev indtaget i sengen, foran tv’et og efter maden blev vi enige om, at et lille stykke sødt kunne gøre godt. Jeg skal love for, at vi havde ret.
Det her chokolade fandt jeg i køleskabet. Det er fra sommerferien og med pære og mandler. Det smager, så englene synger og kaffe næsten er helligbrøde og heldigvis har jeg endnu et stykke i reserve. Det er altså ikke slut endnu med noget, som absolut godt kunne blive en vane, men allerførst må jeg prøve at lokalisere en forholdsvis lokal leverandør, for at få det sendt fra Frankrig bliver vist alligevel både for kostbart og en smule prætentiøst, så ser du en hyldemeter af skidtet, så giv mig endelig besked. Du kan alligevel ikke lide det. Hører du!
13 kommentarer
37g
30. december 2005 at 12:59Ortografi-puritaneren LL, ikke engang med sponsorstøtte ;o)
Liselotte
30. december 2005 at 12:07Jeg fik ingenting andet end det stykke chokolade jeg selv havde investeret i – det var også rigeligt og nej, den kan ikke lave grafik-smileys, for jeg kan ikke lide dem – så den funktion er brændt!
37g
30. december 2005 at 11:48Hvad HH, kan den ikke engang lave grafik-smileys?
:) :-) :D :-D (undskyld spammeriet)
37g
30. december 2005 at 11:47Hvad mon dobbelt-L fik for denne reklame? ;)
Liselotte
30. december 2005 at 11:20Donald… man må gøre sin pligt med mellemrum ;-)
Liselotte
30. december 2005 at 11:11Ja, endelig kom sneen lucie – det er så smukt derude. Lige nu sidder jeg indendøre, men med den smukkeste udsigt til en uberørt snedækket have :-)
Lucie
30. december 2005 at 10:27så kom endelig sneen, liselotte. Det er da deilig at den nydes i fulle drag. Vi fulgte med på nyhetene her hvor vi bor, og fikk sendt billeder fra familie i DK som lavet engler i sneen. Her hvor jeg bor er det ikke kommet sne de siste 3 uker – og jeg bor jo virkelig i nord;) Fortsatt god snedager ønskes deg;)
Donald
30. december 2005 at 10:05Det var da heldigt, at der opstod “en ureglementeret sult” :-)
Sådan nogle chokolader ligger jo ellers og bliver dårlige, de kan jo ikke
holde sig evigt. Joe, de mugner ikke, men smagen bliver ikke bedre.
I værste fald kan man være nødt til at aflyse middagen for at få
gjort kål på faster Amanda’s gavechokolade.
Mette
29. december 2005 at 23:20Tak for tippet, Charlotte. Vi hamstrer altid Lindt chokolade med hjem fra sommerferien i Frankrig, men lige den variant har vi ikke prøvet. Det vil vi i juli måned! Stakkels lille hundeven!
Liselotte
29. december 2005 at 21:48Jeg er ikke så let at skræmme – ikke at det nødvendigvis er en kvalitet Claus :-)
Claus
29. december 2005 at 21:38Godt du turde begive dig ud – man skal jo som bekendt rejse sig ved det træ hvor man er faldet, eller i det mindste i nærheden af det… siger nogen andre…
Liselotte
29. december 2005 at 21:28Hmmm… nogen lyder som om, de er kloge… :-)
Anne Lindholt Ottosen
29. december 2005 at 21:21Nåååmen, du kan da prøve at snakke med den danske importør. Altså, det er jo ikke for at lokke, men et sted på nettet påstås det, at ARC A/S er dansk importør – de har 3920 3030, og man skal spørge efter Jesper Oddershede. Siger nogen.