Og så faldt jeg, så lang jeg var. En glemt handske og jeg var fældet. Ikke elegant. Langt fra. Lige udenfor huset, hvor alle kunne se mit styrt…
Nå ja… jeg styrtede da forøvrigt også på gårdspladsen, da jeg kom hjem…
Et monsterstyrt og uheldigvis med mit nye digitalkamera i hånden, så det fløj i en elegant bue afsted mod noget, der lignede midten af gårdspladsen. Der lå jo omtrent 30 cm sne derude, så jeg ledte et stykke tid, inden det lykkedes mig at lokalisere skidtet.
Da det endelig lykkedes, skal jeg gerne indrømme, at jeg var en smule indebrændt. Og øm. Og meget våd, ligesom kameraet.
Nu har jeg starten på et verdenskort på venstre hofte. Det ender med at være tegnet i violette, sorte og blå nuancer og det kommer til at gøre ondt.
Der er skrabet sne… nu…
21 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Av for pokker!
2. januar 2006 at 12:30[…] Jeg nåede at tolke en time. Så var det slut med at se smart ud. Armen må alligevel have taget noget af et skrald, da jeg faldt. Det gjorde afsindigt ondt at arbejde med den, så der var ingen vej udenom. Jeg måtte ind forbi kontoret med en sygemelding. […]
Slagt en hellig ko… » Blålilla
30. december 2005 at 20:33[…] Jeg nøjes ikke med verdenskortet på hoften. Jeg har lige opdaget et blåt mærke på størrelse med en mindre 60′er parcel på min underarm. Det er ved at antage den nydeligste blålilla farve. Jeg ender med at være rigtig pæn… […]
Slagt en hellig ko… » Pokkers til arm…
30. december 2005 at 12:20[…] Jeg har problemer, for efter faldet i går, har jeg noget, der mest af alt minder om en vissen arm. Venstre arm, som er den jeg landede på, gør ondt alene når jeg skal bære den. Der er heldigvis dage endnu inden arbejdsugen begynder, men jeg mærker en snert af bekymring… […]
Liselotte
29. december 2005 at 23:28Ja… engang Uffe…
Uffe
29. december 2005 at 21:30Blev Oskar klappet af Leo?
Liselotte
29. december 2005 at 21:12Madame… under ingen omstændigheder, men det er heller ikke det mindste kønt ;-)
Therese
29. december 2005 at 20:57Nyt banner :-) med masser af sne. Dejligt
Madame
29. december 2005 at 20:55Årrrh, kom nu!
Liselotte
29. december 2005 at 20:45Nej Madame… tænk at du kunne foreslå det! ;-)
Madame
29. december 2005 at 20:27Hvad så med et billede af det verdenskort?
Anja
29. december 2005 at 19:35Pyyyh… godt du ikke kom noget til Liselotte – og ej heller kameraet…! Fy da en rutchetur, jeg er også vældig god til den slags med at vælte i sneen! Uf og uh! :)
Therese
29. december 2005 at 18:37Stakkel. Først får Tina et blåt øje, og så skvatter du. Hva bliver det næste? Nå, men jeg nyyyyder sneen, selvom jeg kan se ude på vejen at der er mange bilister der ikke gør ;-) Den varme kakao er drukket og der skal slappes af. God bedring med landkortet. Er kameraet ok?
Ella
29. december 2005 at 18:22Åh Liselotte; glemte at skrive: Godt du slap med et blåt mærke. Og at kameraet overlevede.
37g
29. december 2005 at 18:19Klynk klynk i Jydeland, bare fordi I har fået en smule hvid maling mellem benene.
Sippe-tippe, lad ej fusserne slippe – næee, bonderoser er ikke hvad de HAR været..
Liselotte
29. december 2005 at 18:17Ja, det var dog en frygtelig historie Ella og så forstår jeg godt din angst for at færdes i vejr, som det i dag. Jeg håber på, at vi er forskånet for den slags uheld herhjemme…
Ella
29. december 2005 at 18:06Jeg tør altså ikke gå ud ………
For 2 år var der et vejr som i dag. Jeg røg lige ned på ryggen og slog mig helt vildt og faldet var så uheldigt, at jeg tilbragte de næste 7 uger i en hospitalsseng og er nu blevet pensioneret p.g.a. en varig rygskade.
Hvor kan ting falde uheldigt ud. Vi ville bare gå en tur og nyde sneen!!!!!!
Liselotte
29. december 2005 at 18:03Kamera og undertegnede overlevede begge to, så ingen fare der ;-)
Sikke noget Grith, med de hunde, men sådan er det jo. Herovre har vi en af slagsen, som er bange for at lide druknedøden hver gang vi åbner døren, for at tage ham med på tur ;-)
Grith
29. december 2005 at 17:58Jamen dog, hvor I render og kommer til skade! Hrm….min kæreste var nær kommet rigtig meget til skade i morges hvor han rigtig frisk-fyrs-agtig lige mente at han kunne tage begge vores hunde ud at gå tur sammen i det dejlige snevejr – hvorpå han pænt returnerede med den ene efter 2 minutter, og sagde “at nu havde han så været ude og lege hundeslæde” – var nær styrtet på røven foran alle naboerne fordi hundene ville en vej og han en helt anden. De mente åbenbart det var vigtigere at komme hen og blære sig og spille cool overfor genboens hund, Jacob mente sjovt nok det modsatte:-)
Her i Brøndby er det skønt med al den sne, elsker det! Det er så smukt så smukt, sneen ligger i høje lag over det hele, det ser ud som om fuglehuset og taget har fået tophat på i dagens anledning, for ikke at tale om stakittet, postkassen, lågen osv.:-)
Tina
29. december 2005 at 17:56Av for den da… Jeg håber at dit digicam overlever mosten… Jeg er ikke i tvivl om at du nok skal komme dig ;O)
Liselotte
29. december 2005 at 17:50Åh ja, hvor man er klodset ind imellem… og jeg vil vædde på, at jeg var morsom at skue ;-)
Mette
29. december 2005 at 17:48Lad os være ømme sammen! Jeg styrtede på kældertrappen, da jeg absolut skulle nå kagedåserne på en smutvej til reolen ved trappen. Det kræver, at jeg skræver over trappen, men desværre smuttede foden og jeg landede på de øverste trin beklædt med klinker. Nu har jeg humpet rundt med en pose isklumper på ryggen, men fjernede dem da jeg begyndte at føle mig som en stakkels kylling, der havde endt sine dage som frossen fjerkræ….. Tør slet ikke tænke på hvor øm jeg er i morgen. Det hjælper dog, når jeg kigger ud på sneen!