Jeg holder ikke meget af traditioner, konventioner eller andet, som er dikteret af umodne og småt argumenterende kilder, men jeg skaber vist gerne mine egne, når temperamentet tillader det, for jeg har altid improviseret mere end jeg har planlagt. Jeg har aldrig været bange for at kaste mig ud i omvejene. Tværtom så elsker jeg en god omvej og hellere det, end at tage den vej, som andre dikterer, som den rigtige. Måske jeg opdager undervejs, at de tog fejl, men i hvert fald oplever jeg…
Jeg er blevet indhentet af virkeligheden. Specielt i juletiden bliver jeg klar over, at traditioner er det lim, som holder verden sammen for mine børn. De giver ikke plads til fravigelser og det har vist sig, at det er så udtalt, at selv traditioner, som aldrig har været traditioner, nu pludselig er blevet det.
Uden at vakle, kan Oline påstå, at ???Vi plejer ALTID at…??? og verden vælter helt og aldeles, når jeg siger, at vi aldrig nogensinde har gjort dit eller dat. Det HAR vi, ifølge hende og skik følge eller land fly, som hun sagde forleden, da jeg ikke gad spille Trivial Pursuit klokken klatøje og hun herefter højlydt protesterede og påstod, at jeg ALTID spiller Trivial Pursuit med hende natten til 2. juledag.
Sådan er det så blevet og jeg bøjer mig. Virkeligheden kan man ikke kæmpe mod, det har jeg længe lært. Det samme gør sig gældende, når jeg drømmer mig væk på ferier. Jeg drømmer om at smide mine unger og min elskede i bussen, tanke den fuld og køre ud i det blå. Friheden er til at tage, at føle på så. Jeg elsker de ferier, som har bragt så mange sjove oplevelser med sig.
Det er ikke længere muligt. Alexanders fysik stiller andre krav til virkeligheden end dem jeg kan honorere på de østtyske landeveje eller i de ungarske landsbyer. Virkeligheden har overhalet mig indenom og traditionen må nu blive, at vi allerede på dette tidspunkt begynder at planlægge, hvor sommerferien går hen om ½ år.
Jeg bøjer mig. Det nytter ikke at kæmpe mod de vindmøller. Det udmatter kun, men forandrer ingenting. En ny tradition er født. Vi planlægger sommerferie allerede i december. Bevar mig vel…
9 kommentarer
Stina
28. december 2005 at 14:27Det med at være i god tid.. det var 12 Oline var ik?, så er det vidst snart ved at være for sent med et lokale hvis den unge dame skal konfirmeres ;)
Liselotte
28. december 2005 at 09:41erlando – det var faktisk ganske hyggeligt, men ikke det mindste “tradition”, selvom datteren insisterede ;-)
Madame – ja, en mellemting er formentlig det optimale og ind imellem savner jeg såmænd også planerne ;-)
Madame
28. december 2005 at 09:19Jeg blev opdraget til at planlægge alt i alle detaljer, og det fortsatte jeg med at gøre som voksen. Nu er jeg gift med en, der HADER enhver form for planlægning. Efterhånden har vi fundet frem til en mellemproportional. Jeg har indset, at vi strengt taget kun har nuet, og han har indset, at det af og til kan være praktisk at have en plan, og at det også kan give frihed og afværge stress. Det fungerer…
God ferie!
erlando
28. december 2005 at 09:01Hmm.. Du kan nok hurtigt “kurere” TP-traditionen ved at være den insisterende part næste år.. ;-) Med mindre det da var hyggeligt.. :-)
Liselotte
28. december 2005 at 01:18Tak for opmuntringen Donald – vi har ikke været ve Klitgård Fiskerleje, så det var da sikkert en udflugt vi må prøve :-)
Sveriges skove er fantastiske – og ikke bare endeløse rækker af træer, men jeg elsker at køre bil – gøre holdt og køre igen… bare derudaf… :-)
Donald
28. december 2005 at 01:11Man kan jo lege at man er ved at fare vild (måske lige undtagen hvis man er på week-end tur hen over Rømø-dæmningen:-)
Men jo, der er ikke så mange muligheder for at køre ud i det blå når det hele skal planlægges. Har du det som jeg at en tur gennem de svenske skove ikke bare er “træer, træer, og flere træer” men derimod landskaber, bakker, dale, udsigter, læsteder, småbyer, klipper, rød asfalt, et vildsvin, en birke-tætning, så er det jo virkelig en oplevelse at køre på opdagelse.
Har du været ude på næsset ved Klitgård Fiskerleje? Måske en idé til en søndags-sønnike-tur?
Liselotte
27. december 2005 at 23:03Anne – du er i god tid, men har ret – grundet tidspunktet er det vigtigt :-)
Christina – ja, man kan jo vælge at se det, som en mulighed for at glæde sig i rigtig god tid :-)
Christina
27. december 2005 at 22:34Hej Liselotte
Næste års sommerferie-planlægning begyndte allerede og lige så snart dette års sommerferie var overstået… Lige efter hjemkomsten, begyndte børnene allerede Deres planlægning… og der var mange gode ideer, men vi måtte lige minde dem om, at det nu er os der har pengepungen og ikke dem (gu’skelov)… men som en af drengene svarede… “Nå ja, men det er nu godt at være i god tid, så har man et helt år at glæde sig i… ligesom juleaften!” ;-)
De bedste hilsner
Christina
Anne Lindholt Ottosen
27. december 2005 at 21:21Jeg er i gang med at planlægge min runde fødselsdag sidst i november – det er jo midt i julefrokostsæsonen, så hvis man skal nå at finde et lokale, så … men det piner også mig. Ikke, at det ligefrem lader sig sammenligne med en sommerferie, men det er stadig NEDEREN at skulle være ude i så god tid. :-)