Julekagetortur

Der er plads til drivis i min mave… men så heller ikke meget mere.

Hele familien er tumlet i seng nu. De sover ikke, men om lidt gør de. Jeg vil vædde, for de er mætte. Mætte af julemad. Mætte af julegaver. Mætte af kaffe og avec. Mætte af… nå ja, måske var det mig der forårsagede dråben…

Min julekage smager ganske vist (jeg har været heldig) så englene synger, men fordi overdrivelse er en af mine laster, er den så spækket med alt godt og tungt og krydret og usundt og mavepinefremkaldende, at den kan tage livet af selv den mest hærdede ædedolk.

Det kunne minde om tortur, da jeg, meget martyragtigt, spurgte om der virkelig ikke var bare én eneste, som skulle smage bare lidt af julekagen. Jeg satte diktatorisk ind fra starten og meddelte højlydt, at jeg nok skulle skære et stykke til dem. Jeg er ikke nærig…

Efter julekagen gik de i dørken. Allesammen.

Dem, jeg elsker, sover snart. Jeg håber de er uden mavepiner i morgen…