Det er uomtvisteligt 23. december. Det er dagen før dagen. Jeg er snespejder. Altså en, som spejder efter sne. Her er min himmel, som den tager sig ud lige nu.
Der er ikke skyggen af sne i miles omkreds. Der er smukt derude, men ikke udsigt til hvidt drys. Sådan er det vist bare og jeg overlever fint uden, så det går nok an.
Til gengæld var det ikke uden risiko, at jeg bevægede mig ned for at vække Oline for et øjeblik siden. Hun har en aftale med mormor om ½ time. De skal ud at handle sammen. Barnet havde bare glemt det i går aftes, da hun åbenbart tog sig tid til at marathon-læse det meste af natten.
– Skriiiiiiid!
– Hør unge dame, du har en aftale om ½ time…
– Skriiiid! Jeg sover, dit onde menneske!
– Oline for fanden! Mormor er her snart!
– Jeg har læst til klokken 4! Nå!
– Nå!
– Du er født OND!
Og så siger vi det, for naturligvis tager jeg ansvaret for hendes udskejelser. Jeg fik nemlig besked på, at det er en mors opgave, at vide, når det ikke er passende at vække datteren. Jeg har været så usigeligt heldig med det barn.
4 kommentarer
Liselotte
23. december 2005 at 15:18Nej da!
Maltesen
23. december 2005 at 14:43En ond mor giver vel ikke ikke sit barn julegaver ?
;-)
Liselotte
23. december 2005 at 09:39Det siges, at hun er et dejligt barn, at have besøg af. Jeg tror de, som siger det, har besøg af en anden…
Yrsa
23. december 2005 at 09:29Og så siger man at de unge mennesker IKKE læser bøger nu om dag !! Men at sige du er født ond !! HMMM
Heldige mormor som skal ud med hende !, men det viser sig jo nok at hun som alle andre børn opfører sig eksemplarisk når ikke forældrene er i nærheden.