6

Sikke en dag…

Farmor blev hentet på banegården som aftalt. Vi skulle naturligvis lige kastet et beundrende blik på vores fælles barndom, Oline og jeg, som begge elsker togbanen, som for en femmer tøffer rundt et par omgange eller tre inde i forhallen.

Toget pÃ�Â¥ banegÃ�Â¥rdenDet var dejligt at se farmor og vi har fået hende installeret inde i lejligheden, hvor hun på nuværende tidspunkt formentlig sover sin sødeste søvn. Der er lang vej til Aalborg.

Mens dagen gik med masser af praktiske opgaver kombineret med selvforkælelse for mit vedkommende, er en af vore nærmeste venner blevet opereret akut for blindtarmsbetændelse.

Ikke at det er noget særligt i dagens Danmark, men det lader til, at han har valgt at have sin blindtarm placeret et helt andet sted, end flertallet af os. Nu er han tilsyneladende skåret på på kryds og tværs og med et bagland, som tæller 2 små og lige nu syge børn, er der ikke meget sjov ved deres udsigt til livet for øjeblikket.

I morgen skal vi handle. Vi skal have handlet de sidste gaver, mad og juletræ, men allervigtigst, skal vi lige have hørt, om der er noget vi kan gøre for den lidt uheldige familie, som lige nu helt sikkert kan bruge en hjælpende hånd. Måske kan vi handle, købe gaver eller bare være der, for det er ikke sjovt at tro, at man har dage at løbe på, for lige pludselig at opdage, at de er inddraget til en indlæggelse.

Jeg håber vi kan hjælpe dem…

Du vil sikkert også kunne lide