Så er det på den igen. Der var ingen tvivl. Jeg vidste udmærket hvad det betød…
– Nå ja… de der Lisas Småkager så ud til at være helt fantastiske…
– Mmmm…
– Jamen det gjorde de altså. Chokolade og mandler. Det er jo lige mig…
– Hvad? Hvad snakker du om?
– Morgen TV – de bager. Lisas Småkager…
Jeg er naturligvis i gang med Lisas småkager. De skulle så nødig mangle. Min kære familie…
Update på Lisas Småkager…
De er blevet aldeles delikate. Manden elsker dem og jeg bager i vildskab endnu, for den slags tager så forbandet lang tid, når man altid skal mindst fordoble mængden af ingredienser…
14 kommentarer
Liselotte
20. december 2005 at 18:49Nej… det fornemmede jeg godt Irene, men så skal man dælme heller ikke. Man skal vælge det man nyder… :-)
Irene
20. december 2005 at 18:46Liselotte og Mette, jeres såkaldte terapi er da lige til at få julestress over, og det ligger ellers SLET IKKE til mig! ;-)
Liselotte
20. december 2005 at 10:19Jeg ved lige hvad du mener Mette :-)
Mette
20. december 2005 at 08:06Terapi – det er ikke ordet! Jeg gennemgik 4 timers juleterapi i går og det var vidunderligt! Har netop lagt dej til lidt brød og sat mine abrikoser til at putre sig i Amarettoen. Så drager jeg på job og vender tilbage til mere terapi. Måske man kan snige sig til at bage en enkelt portion af Lisa småkager. Det er altså ikke fordi, vi mangler…….. Det gør mig bare så godt!
Liselotte
20. december 2005 at 00:51At bage er den rene terapi Irene… for mig altså ;-)
Irene
19. december 2005 at 23:53Duerhhhh, Liselotte hvad er lige det afstressende ved at bage?
Jeg mener, så står man der med alle ingredienserne og der er bare MEL og MELKLISTER i HELE køkkenet og på een selv og ovnen varmer skævt og halvdelen er brændt og der kommer ingen engel og rydder op bagefter!
Nej du, jeg holder mig til bageren! Han er SÅ dygtig! Og så nyder jeg dine billeder og regner med at der en dag kommer duft på bloggen.
PS. Slå lige “duften” fra, når du er på visit hos fåret Liselotte …
Liselotte
19. december 2005 at 20:24Ja, du må i gang med at bage Donald – det er dejligt afstressende :-)
Donald
19. december 2005 at 20:21Det er meget inspirerende at se de billeder. Jeg må sørge for at have råvarer til Lillejuleaften, så er der noget at se frem til og noget at gøre godt med. Honningkager
ser ud som et godt sted at begynde!
Anita
19. december 2005 at 19:10Jeg ER allerede afhængig af dem, så mon ikke jeg skulle bage en ordentlig røvfuld af dem, når jeg alligevel skal stå i køkkenet og lave fars konfekt d. 23 december. Jeg tror det, for han elsker nemlig også de småkager… den slikmund :-D
Liselotte
19. december 2005 at 18:43Ja, de er frygteligt gode Anita. De minder til forveksling om nogle cookies jeg normalt bager, men ingredienserne var også stort set de samme. Man kunne godt blive afhængig…
Anita
19. december 2005 at 18:00Mnnn… de er VIDUNDERLIGE og hører sig simpelthen til i julen, hvis man altså spørger søster og jeg. Jeg gik på rov i hendes kagedåse igår og fik nakket mig en enkelt af småkagerne, som hun iøvrigt bager hvert år ved denne tid. Hos os har vi så opkaldt dem efter vores gamle nabokone, som forlængst er afgået til de evige småkagemarker.
Jeg kan kun opfordre andre til at prøve kagerne :o)
Anne Stange
19. december 2005 at 17:35Okay, onsdag, jeg havde i mit eftermiddagstrætte hoved fået det til at være i dag, havde dog også lige nået at undre mig over, at du havde klaret det på lyntid, og nu allerede var i gang med at bage!
Det kan være at Lisas skal føjes til listen af julekager, den vigtigste her er sønderjyske fedtkager, og ja der er fedt i, den svinede af slagsen, og man skal nok være vokset op med dem, for at holde af dem;-)
Liselotte
19. december 2005 at 17:09Næ Anne… det er først onsdag, jeg skal gøres præsentabel ;-)
De første småkager er ude af ovnen. Herhjemme endte det med groft mandelmel i stedet for hakkede mandler, men de smager himmelsk og jo… herren i huset havde ret. De falder i god jord der. Han har allerede spist så mange, at jeg har opgivet at tælle ;-)
Anne Stange
19. december 2005 at 17:05Står du så der med nybobbet hår og fine lyserøde og blanke negle og ordner Lisa’er?? Du forkæler dem, gør du, men heldigvis ser det jo ud som om, at du også nyder at bage, rigtigt meget endda ;-)
Tak for dit “Ny på bloggen”, der er gode tips til os, der drister os ud i det. Jeg prøver mig lidt frem, og er fortrøstningsfuld, en dag bliver jeg sikkert ganske god…
Lad os høre, om Lisas småkager er værd at smøge ærmerne op for!
Hilsner Anne.