Jeg har en fast liste af madblogs, som inspirerer mig og gør mig glad. To af dem, er klart mine foretrukne, fordi de er så smukke. De er appetitlige, rene, smukke, klare og i det hele taget bare en nydelse at besøge. Nordljus er skrevet af en japansk pige, bosiddende i England, som skriver fortryllende og tager de smukkeste billeder af alle sine fantasifulde frembringelser og delicious:days har de samme karaktertræk, nemlig æstetik kombineret med ind imellem temmelig underholdende indlæg. De er begge så absolut et besøg værd.
Jeg beundrer skribenternes evne til at tage så smukke madbilleder og jeg beundrer deres lyst til at kaste sig ud i alverdens eksperimenter. Jeg kan lide, at jeg kan følge med i deres kulinariske frembringelser og jeg griner med dem, når de beskriver deres katastrofale resultater, som naturligt nok indfinder sig med mellemrum, men vigtigst er sidernes udseende, for de gør, at oplevelsen bliver ekstraordinært nydelsesfuld. Jeg elsker smukt og enkelt design.
Min egen side er af en helt anden karakter, men ikke desto mindre, er det også vigtigt for mig, at den bliver præcis, som jeg gerne vil have den. Det er den endnu ikke, men jeg har fået konsulent på mod kagegaranti. Ole Lindi sidder ude bagved i kontrolrummet og slider med min side. Det er fantastisk.
Tænk engang, at vi stadig hjælper hinanden – bare fordi vi kan. Jeg er meget taknemmelig for at kende Ole, som gider og orker, så jeg om et øjeblik igen er helt tilfreds – tak skal du have Ole :-)
9 kommentarer
Liselotte
19. december 2005 at 11:13Ja sådan… :-(
Yrsa
19. december 2005 at 11:09Åh sådan – ja det er jo ærgeligt, men den slags sker jo.
Liselotte
19. december 2005 at 09:51Hmmm…
Yrsa, jeg ved ikke om madsiden kommer op igen. Måske bliver det bare ved det jeg skriver her på denne side. Nu er det kategoriseret og måske nemmere at overskue herinde, men lad os se hvad der sker…
Alle opskrifterne fra den gamle side er væk! Databasen crashede og intet stod til at redde – det sidste der lå tilbage derinde, var garanteret spammernes latterlige kommentarer ;-)
Yrsa
19. december 2005 at 09:41Så kommer din egen side måske snart op at køre igen. Savnede en opskrift på syltede citroner som jeg mener at kunne huske fra din side, men måske er jeg gal på den.
Jeg synes nu også at DU tager fantastiske billeder af din mad, brød og kager.
Liselotte
17. december 2005 at 17:55Nej, det er hun bestemt ikke :-)
Randi
17. december 2005 at 17:51Har du set Rassers kones madfotoblog? Hun er heller ikke helt ueffen udi det der med mad og smukke billeder ;-)
Liselotte
17. december 2005 at 15:55Tak skal du have Kris – jeg håber de smager dig. Jeg er vild med dem og skal have bagt nogle senere, men lige nu er der gang i julekagerne (3 stk) og nogle marcipanhorn om et øjeblik… tror jeg… :-)
Anita
17. december 2005 at 14:29Han er også enormt dygtig til sit WP-arbejde og klarer det næsten ligeså hurtigt, som vi kan nå at blinke med øjnene og dutter det ikke, så kommer det sgu til dutte alligevel – over en nats søvn eller noget ;o)
Kris
17. december 2005 at 14:02Min favorit opskrifts blog er helt klart din…Har lige dobbelt portion mandel biscotti i ovnen´, jeg tror ikke de holder til eftermiddagskaffen den 24!!!