Hold da fast…

Dum som et får? Nej, men det er tæt på, at jeg føler mig sådan. Det her med at skifte maskinparken ud er kun sjovt, når det er biler vi snakker om…

Nu er siden efterhånden ved at ligne sig selv. Den trænger stadig til en kærlig hånd rundt i hjørnerne, men den er til at leve med nu og det var det vigtigste lige nu.

Natten til i dag gik med alt andet end søvn og i morges, da vækkeuret ringede, kunne jeg næsten have solgt min sjæl til hvem som helst for en time længere under dynen. Jeg kom nu alligevel op og sad og arbejdede fornuftigt helt frem til i eftermiddags, hvor jeg kom hjem til et hus, som efterhånden ligner et hus igen, en søn, som (måske) er ved at blive en lille smule friskere og en mand, som med rette, er svært stolt af det nye spisekammer.

I morgen har jeg fri. Jeg glæder mig i den grad til den fridag, for der er meget at nå endnu og fredag kommer søster lystig og Heidi på julevisit, så der skal naturligvis være både julekage og alle de andre lækkerier, som hører julen til. Vi glæder os til deres besøg og nu kan jeg endelig ånde lettet op – bloggen fungerer, takket være Ole sparede jeg mange timers arbejde her til aften. Til gengæld kan det vist ikke gøre det med en julekage til den mand efterhånden. Der skal vist nogle stykker til…